Forsvaret jagter den robuste soldat

Forsvarets psykologer er i gang med en omfattende forskning for at finde ud af, om man allerede inden udsendelse til Afghanistan kan forudsige, om en soldat kan holde til presset.

Institut for Militærpsykologi er i fuld gang med en omfattende undersøgelse af hjemvendte Afghanistan-soldater for at få fastslået, om man på forhånd kan finde frem til, om en soldat er egnet og robust nok til at klare udfordringerne og strabadserne på den afghanske slagmark.

Det bekræfter psykolog Sten Kruse-Blinkenberg, der er souschef for Institut for Militærpsykologi under Forsvarsministeriet.

»Vi håber at kunne forudsige, hvilke egenskaber en soldat skal have for at kunne tåle en krig som den i Afghanistan. Er der eksempelvis bestemte tegn og fællestræk, man kan gå efter, og er der eventuelt en sammenhæng mellem dem, der har det skidt inden udsendelsen, og dem, der får problemer, når de kommer hjem,« forklarer Sten Kruse-Blinkenberg.

Undersøgelsen omfatter de danske soldater, der kæmpede i Afghanistan på hold 7 i perioden januar til august 2009. Det er det hold, som skildres i den ifølge mange anmeldere grusomme, men gode dokumentarfilm »Armadillo«.

»Det er tilfældigt, at det er hold 7, men det er selvfølgelig fint for vores undersøgelse, fordi hold 7 havde en meget barsk oplevelse,« siger Sten Kruse-Blinkenberg.

Af den rette støbning

Undersøgelsen af de hjemvendte soldater er meget grundig. Først tjekkes de, inden de tager til Afghanistan. Så tjekkes de, lige når de er kommet hjem og siden tre og seks måneder efter missionens afslutning. Samtidig undersøges, hvad der påvirker de pårørende før, under og efter en udsendelse.

Formålet med forskningen er også at undersøge, i hvilken udstrækning danske soldater efter en mission til Afghanistan udvikler psykiske problemer, og ifølge souschefen på Institut for Militærpsykologi råder de nu over »et kæmpestort datamateriale«.

Han understreger dog, at det er en meget kompliceret opgave at finde ud af, om nogle soldater er mere egnede til krig end andre.

»Studier fra England og andre steder viser, at det især er konkrete oplevelser, hændelser, der er afgørende, og dem kan vi jo ikke forudse. Men vi ved, at det er voldsom rædsel og hjælpeløshed, der giver sår på sjælen,« siger Sten Kruse-Blinkenberg.

Traumer og depression

Et af de sår på sjælen, veteranerne kan få, er såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD - Post Traumatic Stress Disorder). Det er en psykisk sygdom, som kan opstå typisk mellem én til seks måneder efter svære traumatiske begivenheder, i sjældnere tilfælde senere.

Symptomerne på PTSD ses som en forsinket eller forlænget reaktion ved genoplevelse af traumet i form af påtrængende, svært kontroller­bare følelser, tanker og minder, tilbage­vendende genoplevelse af traumet i »flashbacks«, mareridt og andre søvn­forstyrrelse, hukommelses­forstyrrelser og koncentrationsbesvær, øget træthed og irritabilitet, angst, undvigeadfærd, smerter, hovedpine, manglende appetit og anspændthed. Symptomerne kan i værste fald udvikle sig til depression og angstlidelser.