Efter års tøven havde Roskilde endelig lagt åbningen af festivalens store, orange scene i hænderne på århusianske Veto. Resultatet blev ikke den ønskede kickstart på de fire musikdage.
30. juni 2011, 20:27
af 6 stjerner
De var allerede klar i 2008. De unge århusianere havde netop udgivet deres andet og fremragende album »Crushing Digits«. Og allerede to år tidligere lagde de Roskildes tredjestørste scene Odeon ned. Tiden var således på alle tænkelige måder i Vetos favør, de var klar til at åbne Roskilde Festivalens store, Orange scene.
Billedserie: Roskilde-gæster stormer festivalpladsen
En sjælden ære der i reglen tilfalder et yngre dansk navn med et potentiale ud over det sædvanlige. Men Roskilde turde ikke og satte i stedet Veto på Arena Scenen, festivalens næststørste. Var Veto skuffede over ikke at have fået chancen på Skandinaviens største og fineste scene, lod de sig ikke mærke med det. I stedet leverede femkløveret en seks-stjernet koncertoplevelse foran 20.000 publikummer.
Publikum i vildrede
Men i år. I år var Orange så Vetos. Med endnu en plade under bæltet og mere end 40.000 tusinde forventningsfulde publikummer klar til start, hvoraf broderparten så ud til at have været på Roskilde og festet siden lørdag. Her er hvad der skete:
Første nummer, sitrende, stemningen stiger uden at eksplodere i et klimaks. Typisk Veto, til kanten men aldrig ud over. Publikum er i vildrede, og så hugger de til. Med deres højeksplosive blend af electronica og rock. Så mættet, kompakt og potent et lydbillede. Det klinger begavet, og det virker under fødderne på de dansende masser
Tema: Alt om Roskilde 2011
Forsanger Troels Abrahamsen følger musikken, langsomt bliver hans vokal mere og mere desperat, mere primal. Noget bobler i ham, alting går på ham, som er han i krampe og trance på samme tid. Det virker. Og føjer alen til den eminente Mads Hasagers puls bag trommerne, Jens Skov Thomsens ditto på bassen. Desværre drukner David Krogh Andersens normalt så kælne og nuancerede guitarspil i den midtsjællandske brise.
Noget andet på Orange
Det er noget andet at spille på Orange, man mister noget nerve og intimitet. Musikken gør, musikerne lige så. Ofte kompenseres med en udadvendt optræden, en decideret performance eller en kamp mod rammerne. Eller skrevet på en anden og mere direkte måde: ellers fungerer det ikke. Og disse elementer ligger bare ikke til Veto.
De smiler, tydeligvis en smule benovede over, at denne time faktisk er deres. At publikum er deres. Men de formår ikke at kvittere for tilliden. Og lykkes fremdeles ikke med at skabe den euforiske ravestemning, der har kendetegnet deres forhistorie med Roskilde.
Som en klog mand udtrykte det: »Du kan ikke stå på Orange scene og lade som, at du er et postbud, der kommer for at aflevere en regning. Så kan du synge og spille nok så fedt.«
Troels er for flink
Rigtigt er det da også, at i den perfekte af alle verdener, så havde Troels Abrahamsen den karismatiske personlighed, man finder hos en Thomas Troelsen eller Jesper Binzers scenefremtoning. Guderne skal vide, at talentet rækker til en plads blandt de mest interessante skikkelser på den lokale musikscene.
Men Troels er for flink, for nørdet, for fokuseret på musikken. Ret skal være ret, Veto spillede godt, Abrahamsen sang godt. Især deres ørehængende og konstante afleveringer fra »Crushing Digits« havde potentiale, ja, mere end det. Det var bare ikke nok til at kickstarte Roskilde Festival 2011.
Hvem: Veto
Hvor: Orange scene, torsdag
