1. juli 2011, 19:33 – opdateret 1. juli 2011, 22:31

Der findes to slags støj. Den tilsigtede og den utilsigtede. Og hvor stor forskel der er på disse stod sørgeligt klart, da The Raveonettes sent fredag eftermiddag spillede på Orange Scene og over en stiv klokketime blev udsat for noget, der mest af alt mindede om mishandling.

Lige fra åbneren, den ellers forrygende »Recharge & Revolt«, var den helt gal, og nummeret blev kastet rundt og revet i stykker af vinden, og hvad pokker det ellers er, der kan gøre den slags.

Og som om det ikke var nok, så måtte Sune Wagner, Sharin Foo og deres stærke backingband finde sig i hele to strømsvigt inden for de første 20 minutter.

Stendød coolness

Om det var bevidst, at de efter det andet svigt spillede »Dead Sound« eller det bare grum ironi, ja, det vides ikke. Men stendød var i hvert fald den coolness, der sædvanligvis tegner bandet, som har vundet deres gode og velfortjente ry ved at føje skurrende guitarer a la The Jesus & Mary Chain til narkoparanoia i stil med Suicide og romantik i traditionen fra Phil Spector og hans 1960er-pigegrupper.

Alt dette kulminerende på dette års »Raven In The Grave«, men alle dens musikhistoriske hilsener – og vist også en enkelt litterær til Edgar Allan Poe i titlen – faldt til jorden mellem Orange Scenes store højttalertårne. Med et sløret brag.

Støjen vandt

Og så er vi tilbage ved den tilsigtede og utilsigtede støj. Når der er tale om det første – når Sune Wagner på plade vælger at køre sin elguitar igennem susende pedaler – så er det vidunderligt. Så er støjen svanger med en egen grimet skønhed.

Men når sange bliver revet over af strømsvigt, og slidt over af vinden, så er det støj, man bare ønsker skal forsvinde. Og den denne form for støj vandt desværre over The Raveonettes denne gang.

Når de alligevel får to stjerner, så er det for at kæmpe sig igennem sættet trods de umulige arbejdsbetingelser. Og det behøver vel næppe nævnes, at de ikke gav nogen ekstranumre.

Hvem: The Raveonettes

Hvor: Orange Scene, fredag