3. juli 2011, 13:36

Hun er svøbt i sorte gevandter, og ansigtet anes kun lige under slørets net.

Lykke Li ligner noget fra en drøm om et begravelsesoptog. Eller snarere et mareridt. Og sådan tager kærligheden sig også ud på hendes seneste udspil, den vidunderligt vellykkede »Wounded Rhymes«.

Her er de varme følelser døde, døende eller ugengældte. Og natten til søndag står offeret for det hele på scenen i Arena med sine sange på stemmen og med et orkester i ryggen, der – præcis som på albummet – tegnes af percussionisten.

Fra sin plads sætter han også skred i åbneren »Jerome«, som bevæger sig igennem et rumsterende mørke for så at lyse op i sit store, smukke omkvæd.

Godt og grumt

Den musikalske struktur – fra små cirkler til det store sug – er Lykke Lis signatur, og når den virker, så er det fordi, hun skriver bedre refræner end nogen anden for øjeblikket. Store, medrivende og fulde af en skønhed, som taler effektivt – og håbefuldt – op mod versenes hudafskrabede følelser.

Sådan er det også i Arena, der genlyder af tusinder af struber, da hun når til omkvædet i »I Follow Rivers«, der bevæger sig søgende og metallisk klingende rundt for at løbe ud i linjen »I, I, follow, I follow you, deep sea baby«, så det gør ondt og godt på samme tid.

Og når Lykke Li hamrer løs på et bækken med en splintret trommestik, er det som om, det er selve kærligheden, hun afstraffer og raser ud på.

Det er samtidig et sigende billede på, hvordan det er smerten, som har skabt hendes musik, der i aften formidles af et sortklædt band, der også formidler debutalbummets anderledes kække og blåøjede sange i en mørk, næsten rudimentær slagtøjsmusik.

Velsignet vemod

Udtrykket klæder i dén grad indslag som »Dance, Dance, Dance« og »I’m Good, I’m Gone«, og skal man indvende noget mod den svenske sanger og sangskriver, er det, at hendes stemme ikke altid kan bære i de lange toner. Men det råder hun i nat bod på med en fortrinlig backingsangerinde, og på den måde lykkes noget nær alt for Lykke Li, der nok synger nedstemte strofer, men skaber opløftende kunst.

»Sadness is a blessing«, lyder det undervejs i det timelange sæt. Og det er præcis, hvad det er for hende. Kunstnerisk set.

Hvem: Lykke Li

Hvor: Arena