Klassisk

Seksstjernet fødselsdagskoncert hvor hver tone gjorde en forskel

Concerto Copenhagen fejrede jubilæum med et af de mest mindeværdige musik­arrangementer i lang tid og bør straks gives muligheder for fortsat udvikling.

Concerto Copenhagen. Arkivfoto: TS Foto/Thomas Nielsen
Concerto Copenhagen. Arkivfoto: TS Foto/Thomas Nielsen

Dronningen er der – stadig med mage!

Også de godt 30 medlemmer af orkestret er på plads. Plus de godt 30 korsangere og en god håndfuld solister.

Concerto Copenhagen har fejret de 25 år i barokmusikkens tjeneste efter alle kunstens regler. Konservatoriets skønne koncertsal har været ramme om et af de mest mindeværdige musikarrangementer i lang tid:

Opførelsen af G.F. Händels herlige »Israel i Egypten« fra 1739. Et oratorium i stil med »Messias« og fra nogenlunde samme tid. Bare knap så sønderspillet og derfor lettere ukendt for langt de fleste af salens engagerede og stærkt begejstrede publikum.

Ingen kan faktisk gå fra sådan en aften ubegejstret. Det bliver en aften, hvor hver eneste tone gør en forskel. Op mod tre timer med spændinger og afspændinger, med dissonanser og deres opløsninger, med en enestående livfuld musik over et ellers langodigt emne.

Selv den hurtigste musik om frøer og græshopper står lysende klart. Selv den langsomste musik forlenes med masser af ekspansion.

Knivskarpe i klangen

Concerto Copenhagen musicerer med perfektion af den slags, der kun kan komme indefra. De har ikke skullet have ting ind med skeer. De ved det og føler det selv.

Sangerne i Nederlands Kamerkoor giver dem ikke noget efter. De tilrejsende hollændere er virkelig en klasse for sig: Knivskarpe i klangen, perfekt balancerede, utroligt homogene.

Og netop fordi solosangerne kun spiller en birolle og helt bogstaveligt var sat ud på sidelinjen fredag, så ordner de sig bevægende flot ind under kollektivet.

De kunne højst have ordnet sig flottere ind under hinanden. Som når sopranen Joanne Lunn giver den med alle grimasser og derfor lader kollegaen Maria Valdmaa fremstå lettere uengageret.

Og nå ja: Hele værket virker måske som det knap så festlige valg til en fødselsdagsfejring. Altså med mindre hele historien om Egyptens plager skulle være et sindbillede på orkestrets prøvelser.

Det hele under ledelse af fantastiske Lars Ulrik Mortensen. Han står foran sine tangenter som en romantisk tryllekunstner. Bevægelserne gør utroligt indtryk, bliver større gennem de tre timer, giver ligesom musikken krop i sig selv – og ikke to er helt ens!

Sejrens pris

Danmarks første barokband har på en en vis måde sejret sig halvt ihjel.

Concerto Copenhagen kæmpede i årevis for både den historisk bevidste spillestil og orkestrets egen overlevelse.

Kampen om det musikalske er vundet for længst: Ingen af landets orkestre ser ned på barokstilen længere. Ingen taler længere om baroktosser eller »den hollandske syge«. Selv det mest stålstrengede symfoniorkester spiller i dag barokmusik med Concerto Copenhagens lyd i tankerne.

Men præcis den sejr har samtidig gjort kampen for overlevelse sværere. For når alle gør nogenlunde det samme, mister de gamle frontkæmpere deres særpræg.

Tilhørerne i Konservatoriets Koncertsal ville for bare et årti siden have diskuteret den overraskende lyd, men så den fredag som noget helt selvfølgeligt.

Hvis orkestret selv skal rejse sig efter sådan en sejr, kræver det flere penge. Offentlige eller private instanser må give Concerto Copenhagen mulighed for fortsat udvikling.

For der findes jo stadig ukendte sider af den gamle musik. Vi fandt en stor skat med Concerto Copenhagens grundlæggelse, men ikke den hellige gral. Orkestret har lagt sig fast på en barokstil, der passer nogenlunde til flere århundreders musik – men kan sagtens finde endnu mere forgrenede og forskelligartede udtryk.

Sådan en jagt kræver penge. De involverede musikere skal kunne gå i arbejdslejr i flere måneder. Concerto Copenhagen skal gives mulighed for eksperimenter med udtryk, der måske er meget anderledes og lige så historisk rigtige.

Hvem: Concerto Copenhagen og Nederlands Kamerkoor med Lars Ulrik Mortensen samt Joanne Lunn, Maria Valdmaa, Alex Potter, Nicholas Mulroy Peter Harvey og Jakob Bloch Jespersen.

Hvad: »Israel i Egypten« af G.F. Händel.

Hvor: Konservatoriets Koncertsal, fredag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.