Klassisk

Himlen over Berlin

Berlinerfilharmonikerne lagde vejen til Dannevang for første gang i et halvt århundrede og er stadig verdens bedste orkester – nu med fredsommeligheden selv som chef.

Sir Simon Rattle i DR Koncerthuset fredag aften. Den britiske dirigent har været Berlinerfilharmonikernes chef siden 2002. Han kommer til Danmark igen næste år for at modtage Sonnings Musikpris.
Sir Simon Rattle i DR Koncerthuset fredag aften. Den britiske dirigent har været Berlinerfilharmonikernes chef siden 2002. Han kommer til Danmark igen næste år for at modtage Sonnings Musikpris.

En gang nazist, altid nazist. Det var Herbert von Karajan, der satte Berlinerfilharmonikerne på alles læber. Han stod fra 1955 og frem til sin død for snart et kvart århundrede siden i spidsen for verdens bedste orkester.

Mange medlemmer græd ikke desto mindre tørre tårer over hans død. Hans navn ringede rigtignok af en personlig formue på den spændende side af en milliard. Succesen kom bare ikke uden omkostninger på både renommeet og den kunstneriske fremdrift.

Orkestrets chef de seneste ti år har noget mere fred over sig. Bare at se Simon Rattle spankulere ind foran filharmonikerne i DR Koncerthuset fredag aften... Det er berømthedernes første optræden på dansk jord siden 1965 – og himlen over Berlin stråler mere stjerneklart end nogensinde.

Hvilken uforglemmelig aften. Bifaldet vælter ned over stjernerne fra første skridt ind på scenen. Første nummer i det historiske og derfor kostbare arrangement?

Jo, altså: Det første er György Ligetis avantgardistiske »Atmosphères« fra 1961. Kubrick brugte stykkets stratosfæriske toneskyer i »Rumrejsen år 2001« og gjorde den ungarske komponist til et bredt navn.

Enkelte sidder alligevel og rykker sig lidt i sædet. For hvad er det dog for lyde!

Simon Rattle med den stålgrå glorie sænker armene et øjeblik. Og sætter så sit orkester ind med Wagners tyste forspil til »Lohengrin«. Umærkeligt og fuldstændig fantastisk.

Altså ingen pause. Ingen risiko for klapsalver eller småsnak over den sære åbning. Bare et kvantespring fra kølig klangkonkretisme til den varmeste vellyd i koncerthusets historie.

Det er lige, så hårene dirrer på duknakken. Ikke ét af salens 1.820 individer vil glemme det øjeblik igen. Om filharmonikerne kun havde optrådt med det første kvarter, ville aftnen have været til seks stjerner. Men de bliver ved. Først med Claude Debussys sidste orkesterværk, »Jeux«, fra 1912. Salen får franskmanden som avantgardist, som en opfinder helt fremme i støvletten.

Og siden med landsmanden Ravels suite nummer to over »Daphnis et Chloé« fra selvsamme år. Et fuldstændig forrygende farverigt værk. Et festfyrværk, så at sige.

At arrangementet er uden solist, tænker man ikke på. For de glade tilhørere sidder med op mod 100 solister foran sig: Holdet på horn, den unge fyr på bækkener, den klodekendte Albrecht Mayer på obo. Og da Andreas Blau med fuldskægget og de guldrandede briller blæser sin fantastiske solo på fløjte, giver man simpelthen op. Det er for vildt alt sammen.

Halvt orkester

Nogen humle overhovedet? Tyskerne stiller kun med et halvt orkester efter pausen. Robert Schumanns tredje og dermed sidste symfoni er det klanglige antiklimaks.

Også fordi berømthederne spiller den så traditionelt. Lidt som de ville have spillet på Herbert von Karajans tid. Der er løbet slankere vand i Spree siden da. Hvor aftnen begynder med knivskarpe pangfarver a la Tintoretto, ender den med en lidt for blød Rubens.

På den anden side... Hvis de ikke tog traditionen på sig, ville de være et andet orkester. Vore dages Berlinerfilharmonikere har ikke flere medlemmer af kvindekøn end på Karajans tid – højst en håndfuld.

Men de spiller bedre end dengang. En stopfuld, herligt hujende og til sidst stående sal blev vidne til en historisk aften.

En stjerneklar aften i enhver forstand. Sublim fra første til næstsidste tone. Vi var der.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.