De er 20 år og det varmeste navn i hiphop. På Roskilde viste de hvorfor.
2. juli 2011, 18:48 – opdateret 2. juli 2011, 23:56
I forhold til genrens popularitet, er hiphoppen sørgeligt underrepræsenteret på årets festival i Roskilde. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. De hjemlige navne er med ganske få undtagelser simpelthen ikke gode nok, og det i grundlæggende svært at trække amerikanske MC’s og beatmagere væk fra staterne.
Billedserie: Se alle billederne fra koncerten
Roskilde har længe haft viljen, men igen og på er skemalagte koncerter blevet aflyst. Den mest berømte af dem er måske Wu-Tang Clan – et fænomen der voksede op af undergrunden og dominerede hiphoppen i en periode. Som desværre er længe siden.
Det hotteste navn
I år er det imidlertid lykkedes Roskilde at tiltrække det hotteste navn i den internationale hiphop undergrund, Odd Future Wolf Gang Kill Them All fra Los Angeles. Som Wu-Tang Clan et kollektiv af unge kreative herrer , der har taget mikrofoner, pladespillere og den nye medievirkeligheden i egen barm. OFWGKTA er fanget lige præcis i springer op fra rendestenen, anført af Tyler, the Creator.
Billedserie: Tyler, the Creator væltede Roskilde
De er onde voldsomme, groteske i deres sprogbrug og eneste formildende omstændighed er velsagtens deres humor og evnen til at kreere dunkelmørke, tonstunge beats og geniale melodi-linier. På Roskilde blev yderligere én føjet til. Cosmopol-teltet var proppet med 6.000 unge vilde, og udenfor var der mindst lige så mange. Stemningen kogte allerede inden gadedrengene indtog scenen, men det var ingenting imod det, der skulle følge.
Sjælden koncertoplevelse
Fra første sekund piskede de fem unge MC’s rundt efter DJ’ens håndbevægelser. Dvs. Tyler gjorde ikke, han arriverede med en brækket fod og sad i rullestol. Men også han blev grebet af den næsten ufattelige stemning og energien på scenen, og rejste sig fra stolen og deltog i festen. Gentagne gange måtte han sætte sig og fortælle publikum, hvor stort og vildt det var at se ud over folk og over den udelte respons, de fik tilbage på scenen for deres anstrengelser.
Det virkede helt ærligt som om, at det var den største og vildeste koncert i deres unge karriere. Og jeg tror næppe, at de kan gøre det bedre med det endnu sparsomme materiale, de har at arbejde med. Men publikum kendte hvert et beat og de mest iørefaldende vers og omkvæd. Hvorfor det udviklede sig til en af den slags uhyre sjældne koncertoplevelser, man ikke kan købe for penge.
Fornøjelse
Det var ganske enkelt en fornøjelse at bevidne amerikanernes første besøg på Roskilde. Som på ingen måde kan blive det sidste. For kan OFWGKTA holde tungen lige i munden og fortsat udvikle videre på det talent, der allerede lyser så skarpt, er der noget at vente på. Og hvor var det dog befriende at se dem tabe næse og mund over at blive mødt på den måde, og lige så se dem spille videre på Roskilde-publikummet.
De havde på forhånd fået at vide, at hvis de stagedivede, ville festivalens af sikkerhedsgrunde stoppe musikken og smide dem ud. Efter en time kunne de ikke holde sig tilbage. Men få sekunder efter gjorde festivalen alvor af formaningen og trak strømmen. Hvorefter de vendte tilbage på scenen, lidt rystede.
Men det var det. Koncerten blev stoppet til publikums- og aktørernes store fortrydelse. Lidt ærgerligt, men forståeligt med Roskilde historie med ulykken i 2000. I stedet sluttede det hele med, at de unge rappere kastede et væld af T-shirts ud til fansene. Jeg fik desværre ikke en.
Hvem: Odd Future Wolf Gang Kill Them All
Hvornår: Cosmopol scenen lørdag




































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten