3. juli 2011, 20:10

De ligner mest af alt et bryllupsband, da de sjosker ind fra venstre med Hamilton Leithauser i spidsen – i et lyst jakkesæt som sandelig ikke sidder særligt godt.

Men The Walkmen er alt andet end et band, som spiller slagere på automatpilot. Den amerikanske kvintet er derimod et af tidens bedste og mest egensindige rockbands, og det har skaren i Odeon for længst opdaget, og de bliver kun bekræftet i deres hengivenhed, da »On The Water« åbner sættet med sin duvende, underspillede forening af trommer, bas og guitar.

Herfra fortsætter færden rundt i det fem album stærke bagkatalog, og jo nyere sangene er, jo tydeligere er det, at The Walkmens styrke i høj grad ligger i spændingen mellem en rytmesektion, som læner sig længere og længere fremover, sætter farten mere og mere op, og så elguitaren, der reagerer ved at forvandle sig fra sølverne linjer til heftige riffs.

Det fungerer forrygende under Odeons teltdug, og sange som »Victory« og »Angela Surf City« dirrer, knejser og røber – som alle de andre indslag – hvor god en melodifornemmelse orkestret besidder, og hvor intens og udtryksfuld en rocksanger, Leithauser er.

Vel kan det kan mærkes, at det er The Walkmens sidste koncert på en lang, opslidende tour, men leverancerne er ikke desto mindre ladet med nerve og en egen flosset poesi, som de fleste andre rockbands ville dø for. Og da bandet mod slutningen spiller »The Rat« – en af de sidste mange års mest medrivende rocksange – så gynger det festivalslidte publikum. For mange er det den sidste koncert, inden de slutter sig til karavanen af trætte gæster på vej hjem.

En bedre afslutning kan næsten ikke tænkes.

Hvem: The Walkmen

Hvor: Odeon, søndag