Valgopdatering:

Roskilde

VALGT BORGMESTER: Poul Lindor Nielsen (S)

17.35: Med SF's fremgang på fire mandater kræver partiet nu maksimal indflydelse. Indtil videre har de sikret sig viceborgmesterposten og formandsposterne i Skole- og Børneudvalget og Kulturudvalget. De vil dog ikke gå efter borgmesterposten, siger SF's Henrik Stougaard til Roskilde Avis.

09.10: Socialdemokraten Poul Lindor er blevet genvalgt i Roskilde, skriver DR. Socialdemokraterne gik et mandat tilbage til 10, men da SF gik tre mandater frem til syv, så bliver Poul Lindor altså fire år mere. Venstre gik tre mandater tilbage til syv mandater.

Tirsdag den 17-11-2009:

20.43: En exit-poll lavet af Roskilde Avis i løbet af eftermiddagen viser kæmpe fremgang til SF i Roskilde. Det tyder på næsten en fordobling.

20.09: Kun en ud af ti af de 16-17-årige stemte ved ungdomsvalget i Roskilde. Det skriver Politiken.dk

14.14: SF-kandidaterne Jan B. Larsen, Kim Raben og lederen af partiets byråds-gruppe, Henrik Stougaard, satte tirsdag middag en slutspurt på valgkampen ind. I Roskildes gågade, hvor de uddelte valgmatriale og snakkede med vælgerne.
SF'erne havde været fremsynde og brevstemt i sidste uge, så hænderne var fri til denne sidste indsats."Jeg føler mig faktisk frisk og i rigtig god form her på dagen. Jeg kunne godt køre på med valgkamp en uge mere, hvis det skulle være, siger Henrik Stougaard til Roskilde Avis.

13.47: Valgsekretariatet på Roskilde Rådhus har her til formiddag modtaget en klage over valghandlingen på valgstedet Æblehaven, skriver Roskilde Avis.
"Vi blev kontaktet af en person fra et andet valgsted om, at der kunne foregå noget, så det har vi spurgt til. Men der er ikke foregået noget uregelmæssigt af nogen slags, lyder meldingen fra Æblehaven, så der er ingen grund til at gøre mere ved det", siger Bjarne Petersen, der er leder af Roskilde Kommunes valgsekretariat til Roskilde Avis.
Klage skulle eftersigende gå på, at valgstyrerformand og byrådskandidat for SF Tuncay Yilmaz, der selv bor i Æblehaven, skulle have talt tyrkisk med nogle vælgere og dermed have mulighed for at påvirke valget.
"Jeg har ikke gjort noget galt. Vi har lige diskuteret sagen, og jeg vil ikke stå her og blive beskyldt for at påvirke valget, så nu har jeg sagt, at jeg ikke vil tale med vælgerne", siger Tuncay Yilmaz til Roskilde Avis.

11:03: Flere vælgere er gået forkert i Jyllinge, hvor der findes to valgsteder, Jyllingehallen og Baunehøjskolen. Nogle vælgere har derfor måttet forlade valgstedet igen uden at få sat sit kryds, skriver P4 København. Derfor opfordres folk også her til at tjekke valgkortet, inden hjemmet forlades.

Drevet af Disqus

Klik på anméld for at anmelde en upassende kommentar til redaktionen.

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites