Det var efter sigende det omdiskuterede H.C. Andersen-show, der fældede dengang Odense-borgmester Anker Boye. Nu er han klar til omkamp og måske endnu fire år som borgmester.
17. november 2009, 19:21 – opdateret 17. november 2009, 19:26
Kommunalvalget 2005 blev skæbnesvangert for den socialdemokratiske borgmester i Odense, tabte Anker Boye. Han mistede dengang sin post til konservative Jan Boye.
Dårlige minder fra valgnatten havde han antageligt lagt bag sig, da han afgav sin stemme i formiddag.
- Jeg har stemt på mig selv, og det håber jeg også mange andre har gjort. For mit parti handler det ikke om os selv som politikerne, men om borgere og deres hverdag, sagde Anker han, da han smed stemmesedlen i valgurnen.
Læs også: Anker Boye genvinder Odense
Stemmeslugeren
Anker Boye er uddannet maler, men blev i 1994 valgt til borgmester i Odense. Fire år senere satte han rekord med det højeste antal personlige stemmer i dansk kommunalpolitisk historie. Mere end 35.000 kryds ud for hans navn var et åbenlyst vidnesbyrd om, at den socialdemokratiske politiker havde vælgertække.
Helt anderledes så billedet ud fire år senere, hvor hans personlige stemmeantal var halveret til omkring 18.000. Krydsene udeblev og Anker Boye måtte overlade sin borgmesterkæde til sin navnebroder konservative Jan Boye.
H.C. Andersen-skandale
Det er efter sigende den omdiskuterede H.C. Andersen-sag, der satte punktum for Anker Boyes borgmesterpost. Som bestyrelsesformand for H.C. Andersen Fonden gik Boye angiveligt sammen med generalsekretæren og et andet bestyrelsesmedlem bag om ryggen på resten af bestyrelsen og betalte sangerinden Tina Turner 5,7 mio. kr. for hendes singback-optræden.
Det var langt mere, end bestyrelsen var blevet enig om. Boye forklarede det senere som ”dårlig rådgivning”, men det betød dog, at han måtte forlade posten som bestyrelsesformand og senere afgive borgmesterkæden.
Efter tabet helligede han sig arbejdet som næstformand i KL og tjansen som rådmand i Odense Kommune, samt et hav af bestyrelsesposter.
Han er desuden kendt for at være den kommunalpolitiker, der er bedst betalt. Og generobrer ifølge exit poll borgmesterposten i Odense i aften.

































