Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Håndboldspiller valgt ind i Viborg byråd

Henriette Mikkelsen fik i går succes på den politiske boldbane, da hun blev valgt ind i byrådet i Viborg for Socialdemokraterne.

Med 308 personlige stemmer ved gårsdagens kommunalvalg kan håndboldspilleren Henriette Mikkelsen konstatere, at hun ikke kun har succes i landets sportshaller.

Også på den politiske boldbane har vælgerne taget den 29-årige håndboldstjerne til sig i en sådan grad, at hun i går blev stemt ind i byrådet i Viborg for Socialdemokraterne på det 31. mandat.

Sport og politik

Allerede i maj 2009 offentliggjorde Henriette Mikkelsen sit kandidatur til byrådet.

Det fik flere sponsorer fra Viborg Håndboldklub til at springe fra med den begrundelse, at "man ikke bør blande sport og politik."

Den unge håndboldspiller mente dog tvært i mod, at hun kunne bruge sin succes fra sportshallerne til at forbedre politiske forhold i kommunen:

- Jeg vil udnytte mine evner som holdspiller til at få kommunen til at virke som en gunstig og positiv
kommune både for den enkelte person, ung som ældre, og for erhvervslivet, skrev hun i sine valgbrochurer.

Blandt Henriette Mikkelsens mærkesager er, at hun vil gøre Viborg til Danmarks sportsby nummer et.

Fakta om Henriette

  • 29 år
  • Bor i Viborg sammen med kæresten Mads.
  • Fødte 20. april 2009 datteren Frida.
  • Professionel håndboldspiller i VHK (Viborg Håndboldklub)
  • Var med til at vinde DM 2006 og Champions League 2006 for VHK.
  • Læser til lærer på Skive seminarium