18. november 2009, 10:34 – opdateret 18. november 2009, 10:38

Kommunalpolitik føres kun få steder med kvindeligt touch, mascara og øreringe i chefkontoret. Og sådan vil det blive ved med at være de næste fire år.

Som borgmesterfordelingen ser ud onsdag formiddag, vil kun 11 af landets nyvalgte 98 borgmestre være af hunkøn. Det svarer til godt 11 pct.

Kvindernes deltagelse i kommunalpolitik er langt mindre end landspolitik. 37 pct. af de folkevalgte på Christiansborg er kvinder. Og det skyldes, at kommunalpolitik stadig i høj grad har præg af at være en snakkeklub og et "herreshow", hvor byens klub af betydningsfulde mænd mødes og hygger sig, mener kønsforsker Karen Sjørup, RUC, der selv har været aktiv i byrådspolitik:

- Ude omkring i landet er der nogle grupper af midaldrende mænd, som er vant til at de har magten i kommunerne. De har et bestemt sprog, som kvinderne ikke er del af. Mange af dem har siddet der i 20-30 år, og så kommer der måske en enkelt kvinde ind i en enkelt periode og skynder sig at smutte igen, siger hun.

Hun ser lyspunkter:

- Der er en ny type meget karriereorienterede kvinder på vej frem i politik. Men så længe lokalpolitik også er fritidspolitik har mange kvinder svært ved at få det presset ind tidsmæssigt og økonomisk i en presset hverdag. Så bliver man nødt til at gøre politikken til sin karriere - og det lader sig kun gøre i lokalpolitik, hvis man er borgmester eller har indtil flere udvalgsposter, siger Karen Sjørup, der peger på bedre grundløn og en anden stram mødekultur som vejen frem, hvis flere kvinder skal finde vej ind i lokalpolitikkens magtcentre.

Som fordelingen så ud onsdag formiddag, vil der komme kvindelige borgmestre i følgende kommuner:

Thisted, Brønderslev, Syddjurs, Silkeborg, Hedensted, Aabenraa, Hillerød, Lejre, Køge, Bornholm og Gladsaxe.