De Radikales Klaus Bondam går fire svære år i møde. Godt nok har han sikret sig en borgmesterpost, men meget tyder på, han har lagt sig ud med store dele af sin vælgerskare.
18. november 2009, 11:47 – opdateret 18. november 2009, 11:49
Kan prisen for en borgmesterpost blive for høj? Åbenbart ikke, hvis man spørger de Radikales Klaus Bondam. Dårligt var den sidste stemme talt op, før han løb fra et af sine klareste valgløfter: Dansk Folkepartis indflydelse på politikken skulle gøres så lille som mulig. I stedet har Klaus Bondam nu været med til at give hovedfjende nummer 1 indflydelse i samtlige udvalg på rådhuset og en række lukrative poster i det politiske miljø.
Og selv om der er fire år til næste valg straffer vælgerne ham allerede. På bondam.dk kender harmen ingen grænser, og selv om Bondam gennem længere tid har lagt ryg og serverplads på internettet til en række hårde personangreb, har han næppe forventet, at han ville vågne op til den svada, der venter ham på hjemmesiden.
Selv om Klaus Bondam tilsyneladende har opbakning i det radikale bagland, hvis man skal tro partileder Margrethe Vestagers ord, får Bondam ufattelig svært ved at få gennemført noget som helst på Københavns Rådhus de kommende fire år. Godt nok har Socialdemokraternes nye overborgmester Frank Jensen ikke lavet andet end hylde det ”brede samarbejde” de sidste tre uger i valgkampen, men selv den garvede folketingspolitiker må have undret sig, da han tilsyneladende havde lavet en aftale med de Radikale for få minutter senere at opdage, at Klaus Bondam havde konstitueret Det Radikale Venstre sammen med Venstre og Dansk Folkeparti. Så i stedet for at blive sammen med de røde venner fra venstrefløjen, som formentlig ville have været særdeles samarbejdsvillige til at føre radikal politik ud i livet de næste fire år, har Klaus Bondam parkeret sig sammen med Venstre og Dansk Folkepart i en konstellation, der næppe holder ret længe – og hos den borgerlige blok, der er splittet som aldrig før.
Det er ingen hemmelighed, at Klaus Bondam gennem de sidste fire år som teknik- og miljøborgmester har haft flere pikante sager i pressen. Rod med økonomien har nærmest været en mærkesag for ham, og nu går der stadig nogle timer før de personlige stemmer er talt op, men meget kunne tyde på, at dysten om flest personlige stemmer hos de Radikale bliver meget tæt.
Nu kan der nå at ske meget de kommende fire år, og vælgernes hukommelse er ofte kort. Men mon ikke Klaus Bondam i starten af 2013 bør begynde at se sig om efter et job, der ikke er på Københavns Rådhus. Efter sit one-night-stand med Venstre og Dansk Folkeparti er det mere end tvivlsomt, at de radikale vælgere i København har lyst til at genvælge ham ved kommunalvalget i november 2013.
