Kommentar

Vreden må ikke rettes mod Europas muslimer

Antimuslimsk. Hvis fremmedfrygt og antimuslimske følelser tager fart, vil vi gå terroristernes ærinde.

Vreden efter sidste uges massakre i Paris er stor og forståelig. Det klør i fingrene efter at »gøre noget«. Det fører desværre mange mennesker i Europa ind på den vej, terroristerne ønsker vi skal gå.

Terroristerne har skabt et vrangbillede af islam. Som det så glimrende er sagt: »De har voldtaget en af verdens største religioner«. Hvis vi accepterer deres vrangbillede, og retter vreden bredt mod religionen og alle dens udøvere, går vi terroristernes ærinde. Så graver vi kløften mellem Europas muslimer og alle os andre så dyb, at der skabes endnu stærkere grobund for, at der kan rekrutteres nye jihadister til hellig krig og terrorhandlinger.

Derfor kræver situationen omtanke. Vi er nødt til at se den internationale terror i sin rette sammenhæng. Der er ikke blot tale om islamistisk terror rettet mod Vesten. Der er også – og i højere grad – tale om et internt opgør i den islamiske verden mellem dem, der ønsker en yderligtgående fortolkning af islam, og dem, der ønsker at leve i fred med deres religion og deres omgivelser.

Det illustreres af de voldsomme terrorhandlinger, som er foretaget af islamister – med muslimer som ofre. Selv om de seneste eksempler er dramatiske, har de ikke fået tilnærmelsesvis den samme omtale i vestlige medier som terrorhandlinger i vores egen del af verden:

For få uger siden blev over 130 børn og unge myrdet i Pakistan, da Taleban angreb en skole i Peshawar. I Nigeria myrder jihadister fra bevægelsen Boku Haram løs på egne borgere, og antallet af ofre er overvældende. I Irak og Syrien myrder IS løs på alle de trosfæller, som ikke støtter »kalifatet«. I Yemen, Somalia, Sudan, Libyen og mange flere steder er der terrorangreb, selvmordsbomber, bortførelser osv.

I DEN NYERE historie er der dræbt tusinder af muslimer i interne opgør for hver gang jihadisterne myrdede en vesterlænding: Borgerkrigen i Algeriet i 90’erne kostede op mod 200.000 mennesker livet. Lige så mange blev dræbt i de interne opgør i Irak mellem sunnier og shiaer og kurdere efter krigen i 2003.

Når vi skal anbringe terrorangreb i Europa, USA, Australien og andre vestlige lande i den rette sammenhæng, hører denne terror fra muslimer vendt mod muslimer med i billedet.

Det vil derfor være en farlig forenkling at tro, at den terror, vi oplever, er udtryk for det »clash of civilisations«, som Samuel Huntington skrev om tilbage i 1992, da han spåede, at efter den kolde krigs ophør ville den primære årsag til konflikter blive forskelle i menneskers religiøse og kulturelle baggrund.

Efter sidste uges terrorhandlinger i Paris sagde præsident Hollande, at det ikke havde noget at gøre med islam. Det kan lyde forkert, fordi terroristerne netop påberåbte sig deres tro, mens de myrdede løs. Men omvendt vil det også være forkert at påstå, at islam og terror er to sider af samme sag. Det var den pointe, præsident George W. Bush understregede i sin tid, da han umiddelbart efter angrebene på USA den 11. september 2001 besøgte en moske i New York.

SITUATIONEN KRÆVER en meget vanskelig balancegang i de europæiske lande: Vi skal styrke indsatsen af politi og efterretningstjenester – især mod de jihadister, der vender hjem med viden og vilje til at deltage i terrorhandlinger. Og vi skal bidrage til indsatsen de steder ude i verden, hvor terrororganisationer som Islamisk Stat bekæmpes med militær magt. Men vi skal samtidig gøre en indsats for at undgå, at alle muslimer i vore lande lægges for had og marginaliseres.

Terroristerne ønsker en marginalisering af de muslimske befolkningsgrupper. For det vil gøre det så meget lettere at rekruttere nye jihadister. Derfor går nationalkonservative partier som Front National, »Frihedspartierne« i Holland og Østrig, UKIP i England osv. samt bevægelser som den tyske Pegida (»patrioter mod islamiseringen af vore gamle lande…«) i virkeligheden terroristernes ærinde, når de tordner imod »islamiseringen af Europa«.

Man ender let i cirkelslutninger, hvor påstanden om et »clash of civilisations« bliver en selvopfyldende profeti: Først hævdes det, at islam er en voldelig religion, som ikke kan forenes med demokrati og frihedsrettigheder. Dernæst angribes muslimerne for at være medansvarlige i terroren, hvis de forholder sig tavse. Og endelig kommer der hidsige forslag om »nødret« og andre begrænsninger i de muslimske mindretals borgerrettigheder – som fører til ny radikalisering og ny terror.

Det er nødvendigt med moderation. Det kan være vanskeligt, når vreden og ophidselsen er stor. Der kunne man ønske sig en mere troværdig opbakning fra den muslimske verden.

Det er rimeligt at spørge, hvorfor der ikke gik millioner af mennesker på gaden i muslimske lande for at protestere mod den terror og den ekstremisme, som er rettet mod deres egne borgere. Det var fint, at der var repræsentanter for muslimske lande – konger, præsidenter, premierministre – med i den store march i Paris. Men vi står tilbage med det problem, at mange af de lande, der var repræsenteret i marchen i Paris, undertrykker anderledes troende, og har retssystemer, der straffer blasfemi hårdt, enten med dødsstraf eller – som tilfældet er i Saudi Arabien lige nu – med 1.000 piskeslag til en blogger, der har fornærmet de religiøse autoriteter…

DET ER I DET hele taget nødvendigt, at der tales mere rent ud af posen om forholdet mellem Vesten og den muslimske verden.

Men vi skal leve videre.

Vi vil ikke acceptere, at et udfald med en blyant besvares med bomber og maskingeværer. Den vold skal vi besvare, men med omtanke. Ikke med hidsige udfald, der gør situationen endnu farligere. Og fremfor alt må vi bevare troen på, at når andre føler sig så truede, at de griber til vold, er det dybest set et bevis på styrken i vores frihedsmodel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.