Mediemøllen

Vil vi betale for god udenrigsdækning?

Hans-Henrik Holm: I 1970erne sad Berlingskes korrespondent i USA Bent Albrectsen på sit kontor i Washington og kiggede ud på en mur, mens han læste aviser og skrev nyhedsrapporter til Berlingske.

Han var Korrespondenten, der fortalte læserne, hvad der var af nyt fra USA i døgnet der var gået. Han kendte landet godt, havde gode lokale kontakter og var ansvarlig for, at Berlingskes læsere fik de væsentligste nyheder præsenteret på en tilgængelig måde hver morgen.

I 1998 blev der lavet en stor undersøgelse af udenrigsdækningen i danske medier. Den konkluderede, at »verden var kommet på tilbud«. Medierne havde udvidet deres dækning af det internationale stof, så det nu var bredere og mere omfattende end tidligere. Medierne havde omkring 60 fuldtids korrespondenter ansat til at dække verden.

En netop offentlig nalyse af dansk udenrigsdækning afslører, at opgjort på samme måde er tallet i dag faldet til 39. De tre store morgenaviser Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten er gået fra 35 korrespondenter til 22 i dag.

Den fremragende analyse er lavet af Simon Kruse Rasmussen, der er Berlingskes korrespondent i Rusland. Hans analyse for Oxford University sætter med stor præcision fingeren på dagens udfordringer for medieledelserne i danske medier.

Rapporten lægger tendenserne frem: Aviserne har, på trods af nedskæringer i budgetterne, stadig mere end dobbelt så mange korrespondenter som radio og TV. De elektroniske medier baserer sigi højere grad på rejsende korrespondenter. Korrespondent-mønstret har ændret sig geografisk. Sammenlignet med for 15 år siden er Bruxelles, Moskva og Berlin faldet i antal korrespondenter, mens Kina nu har fire korrespondenter. Der var ingen i 1998.

De tilbageblevne korrespondenter har også fået andre opgaver. Mens de skulle stå for nyhedsdækningen i 70erne og totaldækningen i 90erne, så skal de nu give forklaringer og baggrundsinformation. Opgaven er nu at skabe journalistisk merværdi. Korrespondenterne skal være aktive på flere platforme. De skal skrive, de skal blogge, de skal bruge sociale medier og måske lave radio eller TV. De skal også være brands. De skal kunne genkendes og selv tiltrække opmærksomhed.

Rapporten peger på det dilemma, at færre personer skal lave mere kvalitetsstof på kortere tid. Samtidig er konkurrencen øget kraftigt. Specialiseret viden er nu tilgængelig for alle på internettet. Der er mere kvalitetsjournalistik til rådighed, og meget af det er gratis tilgængeligt. Samtidig er specielt print-medierne nødt til at kræve ekstrabetaling for store dele af det, deres korrespondenter leverer.

Konsekvensen er, at danske medier i højere grad vil benytte sig af fælles stof, som de indkøber fra andre udenlandske medier eller journalister. Oversatte artikler eller indslag vil fylde en større del af den danske udenrigsdækning. De overfladiske udenrigsnyheder om krigen i Mellemøsten eller Doha-runden vil være der for alle, men kvalitetsdækning og dybde vil skulle findes på nichekanaler eller kræve ekstrabetaling fra de særligt interesserede.

Så læserne sidder selv tilbage med dilemmaet: Hvor meget verden vil vi have, hvis vi skal betale ekstra for det?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.