Kommentar

Vi kan ikke leve af ideerne alene

Marianne Wier:Vi skal leve af vores ideer. Men man kan ikke leve af gode ideer alene. Det er evnen til at udnytte opfindelser og ideer, der skaber væksten.

Børnene skal have ind med skolemælken, at den kreative og den faglige retning er hinandens forudsætning. Vi skal ikke spørge børnene, hvad de vil være, når de bliver store, men hvad de vil skabe.
Børnene skal have ind med skolemælken, at den kreative og den faglige retning er hinandens forudsætning. Vi skal ikke spørge børnene, hvad de vil være, når de bliver store, men hvad de vil skabe.

Lige fra børnehavealderen hylder vi børn for deres kreative påfund. Og det virker. Danskerne er iderige og kreative. Men vi har glemt, at ideer også skal føres ud i livet med planlægning og hårdt arbejde. I selvtilfredshed over ideerne og vores enorme viden og forskning, tror vi, at vi kan leve af idéer. Men vi skal have forretningsdelen med, og vi skal turde. Vi skal tilbage til produktionssamfundets dyder, hvor det også handlede om at skabe arbejdspladser og værdi.

Hver gang vi investerer en milliard dollars i forskning og uddannelse, får vi 3,7 nye virksomheder. Tallene stammer fra Uddannelsesministeriet og giver os en sidsteplads i sammenligning med otte andre lande. En kynisk tilgang til de tal ville være, at så er pengene investeret dårligt. Men i stedet for at konkludere, at det er uddannelsen og forskningen, der er noget i vejen med, kunne det måske være værd at se nærmere på den danske iværksætterkultur. Det er nemlig på vejen videre fra forskning og ide til en faktisk virksomhed med arbejdspladser, at det ofte kniber.

Jeg har både gennem mit arbejde som advokat og public affairs direktør og som medlem af repræsentantskabet i Fonden for Entreprenørskab været i kontakt med mange danske iværksættere. Derfor ved jeg, at der gennem uddannelsessystemet tilbydes en række rådgivning om entreprenørskab, ligesom der findes et hav af redskaber og portaler med råd om, hvorledes man bliver iværksætter.

Men min erfaring siger mig også, at iværksættere alligevel på flere måder er alene. Mange iværksættere mangler ofte helt basal forberedelse. De er ikke i stand til at lave en gennemarbejdet forretningsplan med de helt enkle økonomiske og strategiske spørgsmål.

Vi mangler ganske enkelt en gennemgribende iværksætterkultur i Danmark, hvor der er fokus på forretning, købmandskab og planlægning. De senere års danske digitale succesvirksomheder anført af Jubii tilbage i 90erne, Skype, Go Viral, Navision og andre virksomheder, der med den rigtige ide bragede igennem på kort tid og skabte store formuer ved salg, har muligvis utilsigtet givet unge iværksættere et forkert billede af livet som iværksætter, hvor det mere handler om at vinde i ide-lotteriet end godt gammeldags hårdt arbejde.

Somme tider kunne det være godt at høre om, hvor meget knofedt, blod, sved, tårer og risiko, det koster forud for den succes - vi ofte hører omtalt i medierne - mere end det er et spørgsmål om held.

Det er tit en politisk løsning at råbe på flere penge og nye puljer. Men ser man ud over det danske landskab af støtteordninger og rådgivning for iværksættere, så er hjælpen der. Men der skal jo som altid være erkendelse og kendskab til for, at sådanne initiativer bliver opsøgt og brugt på en fokuseret måde. Det handler jo ikke bare om at få støtte til nye skriveborde og hjælp til momsregnskabet.

I stedet for økonomisk støtte og vejledning er det nødvendigt med langt mere dialog med iværksætterne og kommende iværksættere. For gennem denne dialog breder den efterlyste iværksætterkultur sig.

Ud af den milliard dollars, som kun bliver til 3,7 virksomheder herhjemme, er der utvivlsomt flere ideer og opfindelser, der kan danne grundlag for en forretning. Vi mangler altså at tilsætte forretningsaspektet til den opfindsomhed og dygtighed, der findes i den danske uddannelses- og forskningsverden. Vi skal derfor i langt højere grad have det etablerede erhvervsliv koblet på bare nogle af de mange ny ideer, hvis vi i højere grad skal kapitalisere på investeringen i uddannelse og forskning. Det kunne fx være en bestyrelse for den nye virksomhed, der kom med den faglige viden og motivation til at få gjort ideen til en forretning, der kan stå på egne ben.

Måske vi med tiden kunne udvikle et slags nationalt iværksætterråd, der gennem sparring kan uddanne danske unge til fuldblods-iværksættere med det forretningsinstinkt og den arbejdsindsats, der skal til for at skabe de nye virksomheder, samfundet har så hårdt brug for.

Netop nu er folkeskolen til debat, og diskussionen går på antal af timer og en styrkelse af fagligheden. Her er kombinationen mellem de boglige og kreative fag vigtigt. Men børnene skal have ind med - skolemælken - at den kreative og den faglige retning er hinandens forudsætning, og at vi ikke længere bare kan bekende os til enten det kreative eller faglige. Vi skal leve af vores ideer. Men man kan ikke leve af gode ideer alene. Det er evnen til at udnytte opfindelser og ideer, der skaber væksten. Derfor uddanner skolen ikke kun børn til job i et tryghedssamfund, hvor det handler om at vælge det job, der er bedst eller sjovest.

I en skole og et samfund, hvor lyst til og ikke mindst fokus på at skabe er i højsædet, spørger læreren ikke længere:

Hvad vil du være, når du bliver stor? Men: Hvad vil du skabe, når du bliver stor? Forhåbentlig vil flere i fremtiden svare: En virksomhed.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.