Det skuffer mig, at Birthe Rønn Hornbech lader sig spænde for de gamle, bagstræberiske forlags propagandavogn. Vi er hvad vi læser, men det kræver at man følger med i udviklingen.

Forlagenes kampagne skyldes, at de ved at miste grebet om udgivelserne.

Der har aldrig været bedre muligheder for at få sine bøger udgivet end i dag. Hent en skabelon på Internettet og begynd at skrive. Så er du sikker på at din publikation får et professionelt udseende. Sælg den på Saxo. Du bestemmer selv prisen og får 70% af den udbetalt.

Markedsfør den via de sociale medier og et regelmæssigt nyhedsbrev til dine læsere - og de gammeldags forlag er blevet overflødige.

Det skuffer mig at Birthe Rønn Hornbech ikke inddrager den elektroniske udvikling i sit indlæg. Jeg elsker at gå rundt og snuse i en velassorteret boghandel, men jeg er ikke blind for, at de forsvinder samme vej som f.eks. den lokale slagter og kvarterskøbmanden. Alene i sidste kvartal solgtes der næsten 30 millioner Ipad´s på verdens plan.

Bogreolen bliver afløst af en tavlecomputer og den vil åbne bedre muligheder for udgivelser i et lille sprogområde som Danmark. Den elektroniske udvikling er positiv for kulturen - men negativ for forlagene, som har sovet i timen.

Forlæggere og boghandlere kæmper netop ikke for litteraturen, men for egen profit skabt gennem kontrol over litteraturen. De er unaturlige snyltere på litteraturen. Blev bogen opfundet i dag ville forlag være forbudt ved lov, og fysiske boghandlere latterliggjort.

Forlagene kan bidrage med stor værdi for litteraturen ved at rådgive og udvikle forfattere. Men det er ikke en forudsætning, at de har en særlig lovmæssig beskyttelse. De må drive deres forretning som alle andre rådgivende virksomheder. Hvis ikke de kan se forretningsgrundlaget i at investere forlaget penge i en forfatter må forfatteren betale pr. time for forlagets tjenester. Hvorfor ser forlagene ikke det som en ny forretningsmodel?

Hvad er det for boghandlere vi mister? De må være lukket før jeg blev født for 35 år siden. Boghandlerne i min barndom havde kun salg af bøger som en biindtægt, og udvalget var det samme som i Bilka. Barndomsbyens boghandler havde halvdelen af butikken fyldt med legetøj, et stort område afsat til skoletasker og blyanter, og kun en del af hylderne fyldt med bøger. Altid kun de nyeste og mest populære udgivelser. Deres rådgivning bestod allerede dengang af oplæsning af salgsteksterne fra forlagene. Reel rådgivning måtte jeg på biblioteket eller skolen for at få.

Men egner bøger sig overhovedet til at blive solgt i en fysisk butik? Jeg oplever en langt bedre ramme i en internetboghandel, hvor jeg kan læse andres oplevelser af bogen, debattere med andre læsere, se hvilke andre bøger de fandt interessante, søge yderligere information om forfatteren og emnet i diverse databaser, læse anmeldelser – og udforske et langt større sortiment.

For mig er det vigtige ved litteraturen indholdet. Derfor er det ikke vigtigt for mig at røre fysisk ved bogen inden jeg køber den. Jeg kan slet ikke se hvad boghandleren bidrager med. Det lyder mere som snobberi, at en bog skulle være bedre af at blive solgt i Bog og Ide end i Føtex.

Papiret har aldrig rigtigt passet til litteraturen, men var en begrænsning for anvendelse og udbredelse. Den nye teknologi egner sig langt bedre. Før kunne jeg ikke købe forfatterens tidligere udgivelse fordi forlaget var holdt op med at trykke dem. I fremtiden er de tilgængelige for evigt og for alle som ebøger - eller via print on demand tjenester for de sentimentale.

Ebogen passer langt bedre til litteraturen. Her kan kobles til anden viden, andre værker, stærke muligheder for kommentering og søgning, og jeg kan læse litteraturen på de platforme jeg alligevel har i lommen.

Lad nu være med at falde for tidligere fyrsters kamp for privilegier, som de ikke burde have haft oprindeligt.

”Vi har altid tænkt på et bibliotek som en bygning med stakke af bøger. I dag bør vi tænke på det som et rum, hvor mennesker mødes for at dele idéer, være kreative, indhente information og læse.”
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/496462:Danmark--Fremtidens-bibl...

Som hjørnesten afsluttede Jacob Paludan rækken af store idé- og tidsdebatterede danske udviklingsromaner med ”Torden i Syd”(1932) og ”Under regnbuen”(1933), men melodien forsvandt mit i en jazztid og hærværket satte ind i det forsømte forår med en flygtning, der krydsed sit spor, der endte i Det lykkelige Arabien præget af Den kroniske Uskyld, spørg fiskerne.

De nedenstående indlæg har misforstået kronikkens anliggende, nemlig det forhold at litteratur som udgangspunkt er et kulturprodukt som der bør værnes om. I stedet får vi den sædvanlige sang om den mageløse teknologise udvikling og dens nivevillering af alt hvad der hedder kvalitet og væsentlighed.

Bøger bør ikke sælges som om de var letmælk eller videofilm, da både nutidig og samtidig litteratur af god kvalitet er med til at gøre vores kultur og dermed vores samfund rigere på måder der intet har at gøre med økonomisk vinding.

Som Birthe Rønn Hornbæk med rette gør opmærksom på er der noget der hedder kultur, som skal støttes i at leve uafhængigt af markedet, for vores skyld som mennesker og borgere og ikke som forbrugere.

Mange gode tanker i den nødvendige debat, om at få den læste tekst tilbage, hvor den hører hjemme, på højde med ilt.
Hun kredser om politikeres ansvar og nærmer sig også et af hovedproblemerne::
(Vi kan ikke lade litteraturen konkurrere på lige vilkår med X-Factor, splatterfilm og andre fordummende tilbud, der efterlader et folk i åndelig armod og med en opfattelse af, at kunst er alt muligt fra skidt til kanel.)
Medieforliget som bestemmer 'puplic service' og her drejer det sig kun om de statsdrevne elektroniske medier er bestemte til på godt og ondt at tryllebinde så mange som muligt så længe som muligt og det virker. Borgen hold da helt op, Kanal Folketinget, hvad for noget?
Seerpsykosen er nu oppe på er det 6 timer pr. voksen?
Der læses ikke i den tid.
Børn lærer at læse i skolen, men har fravalgten bogen efter skoletid.
Medicin. TV forliget omdefineres fra 80% underholdning til 80% oplysning i smalle udsendelser.
En bog per elev per uge udleveres til ejendom og gennemgang på skolen efter læsning.
Skal vi tro på at det skrevne er lige så vigtig som ilt er det nok ikke faste priser, der redder situationen

Ser vi tilbage i tiden har litteraturbranchen været præget af få og store forlag, som enerådigt bestemte, hvilke kulturelle toner boglæseren skulle tilbydes.
I dag er der flere og flere forfattere, der åbner deres eget forlag.
I fremtiden vil et frit bogmarked undergrave mastodonterne og gøre det muligt for enhver, af hjertet, forfatterspire at udgive sine egne værker. Man behøves i dag ikke engang satse på et oplag, der ikke bliver afsat, for de "små" bøger kan sælges som e-bøger.

Du skriver selv citat:"og vi behøver blot at kigge ud over nutidens verden for at konstatere, at der er en sammenhæng mellem udvikling og den frie tanke." citat slut.
Den udvikling jeg ovenfor beskriver, giver netop den frie tanke vinger, modsat forlag, der stækker vinger på uprofitable forfattere.

Du skriver endvidere citat:"Vi kan ikke lade litteraturen konkurrere på lige vilkår med X-Factor, splatterfilm og andre fordummende tilbud, der efterlader et folk i åndelig armod og med en opfattelse af, at kunst er alt muligt fra skidt til kanel."
Hvilken sammenligning! X-faktor har jo intet med litteratur at gøre. det er kultur i det musikalske hjørne. Splatterfilm er ofte filmatiseret litteratur, oprindeligt udgivet af et forlag.
At nogle tilbud er fordummende, har du ret til at synes - heri er jeg ikke nødvendigvis uenig. Men det er ikke din og min opgave at definere, hvad folk skal synes er kunst. vi skal nemlig kunne rumme mangfoldighed.
Du skal også huske, at da litteraturen havde sin største opblomstring, kunne filmbranchen ikke levere et visuelt alternativ til at læse en spændende bog. Det kan filmbranchen i dag. Skabt af efterspørgsel og konkurrence om at levere sin formidling til kunderne.

Jeg håber at fremtidens forfattere formår at levere produkter, som har deres styrke fremfor en film, men efterspørgslen styrer om vi kan lide det eller ej - både førhen og nu. Udbuddet i dag har blot potentiale til at være mere varieret på grund af større mulig frihed til at udgive sit eget værk.

Markedskræfterne virker ikke stort på udbuddet, for (håber jeg) langt de fleste forfattere skriver af lyst, og ikke efter forventet profit. Man har noget på hjerte.

Vi kan frygte de unges læseevner, men Birthe, de unge sidder ikke kun passivt foran flimmeren, de bruger i stor stil internettet til at skrive og læse, debattere og stifte kulturelle og internationale venskaber eller samarbejder.

Hvad der måske mangler for de, som ikke læser eller kommunikerer, er troen på sig selv og på fremtiden, troen på at man er noget værd.
DET er noget, som politikerne kan gøre noget ved.

Jeg håber ikke at vi bliver, hvad vi læser - men vi skal lytte og læse af andre, og selv tage standpunkt. (sikkert det du egentlig mente).

Vh,