Kommentaren

Verdens bedste pensionssystem ...

Per Bremer Rasmussen: Beslutningen om at fremrykke skatten på kapitalpension er gift for ambitionen om en langsigtet robust økonomi. Den betyder, at pengene ikke længere er til rådighed, når de store ældreårgange kommer.

Vi har verdens bedste pensionssystem, men det kan blive endnu bedre. Der er stadig pensionister, som ikke har andet end folkepension og ATP, omend det bliver færre og færre. I dag har ni ud af ti en pensionsopsparing. Arkivfoto.
Vi har verdens bedste pensionssystem, men det kan blive endnu bedre. Der er stadig pensionister, som ikke har andet end folkepension og ATP, omend det bliver færre og færre. I dag har ni ud af ti en pensionsopsparing. Arkivfoto.

Det danske pensionssystem er verdens bedste. I det anerkendte internationale Melbourne Mercer Global Pensions Index har vores system netop fået topkarakteren A - som det første og eneste land nogensinde. Vi skal værne om succesen og holde fast i et system med tre søjler: de fuldt skattefinansierede ordninger, arbejdsmarkedspensionerne og de individuelle pensionsordninger. Konstruktionen giver plads til både solidaritet og frihed for den enkelte. Men vi skal også udvikle vores system. Selv verdensmestre kan blive bedre.

Vi kan takke fremsynede politikere og organisationsfolk for at være nået så langt. Milepælen satte arbejdsmarkedets parter og den daværende Schlüter-regering for 25 år siden, da de aftalte arbejdsmarkedspensioner på LO/DA-området.

Gevinsten for danskernes privatøkonomi har været til at tage og føle på. For 25 år siden havde to ud af tre lønmodtagere ikke andet end folkepensionen og ATP at leve for i deres otium. I dag har ni ud af ti sparet op til egen pension.

Antallet af fattige pensionister er over de seneste ti år faldet med 60 procent. Og for den helt almindelige LO-familie har arbejdsmarkedspensionen betydet over 40.000 kroner mere om året før skat. Det stiger til 140.000 kr., når systemet er helt indfaset.

Også Danmarks samlede økonomi har nydt godt af den taktfaste opsparing. Arbejdsmarkedspensionerne er vokset så meget, at de i 2030 vil overstige folkepensionen. Allerede i dag er pensionsformuen 1,5 gange Danmarks årlige produktion - og i 2040 det dobbelte.

Den voksende private opsparing har tjent dansk økonomi godt. Den var med til at vende samfundsøkonomien i 1990erne - og skabe et vedvarende overskud på betalingsbalancen. Pensionsopsparingen fremtidssikrer vores økonomi. Det aflaster den offentlige økonomi, når danskerne selv sparer op. I 2050 vil det løbe op i mere end 50 milliarder kroner, som det offentlige slipper for i udgifter, fordi danskerne selv har sparet op via arbejdsmarkedspensionerne.

Det styrker også økonomien, at danskerne først betaler skat af deres pension, når de får den udbetalt. På den måde er det offentlige sikker på at have pengene i kassen, når udgifterne til de store ældreårgange går i vejret. Af samme grund er Danmark trods global finanskrise og trængt økonomi - i smult vande sammenlignet med andre lande.

Nu kunne nogle fristes til at sætte punktum her - og glæde sig over årtiers landvindinger kronet af et verdensmesterskab. Men selv verdens bedste kan blive bedre. Det gælder også det danske pensions­system.

Branchen selv har længe arbejdet for et stadig mere gennemsigtigt pensionssystem, hvor forbrugerne kan sammenligne produkter og selskaber. At gøre det komplekse let og sammenligneligt vil altid være en udfordring. Men vi har skabt en åbenhed og gennemsigtighed, der hører til i den globale superliga. Inden årets udgang tager vi endnu et skridt med et nyt sammenligningsredskab, Fakta om pension.

Overordnet ser vi to politiske udfordringer, nemlig at sikre tilskyndelsen til at spare op og at få skabt en løsning for de sidste, som ikke har sparet op til deres pensionisttilværelse. Når det er gjort, har politikerne kun én opgave: At skabe ro og tryghed om danskernes pension.

Den første hovedudfordring er et pensionssystem, der tilskynder den enkelte til at blive i job længst muligt. Vi får ikke alene brug for arbejdskraften, men også den ekstra opsparing. Danskerne lever nemlig længere og længere. I 1980 kunne én ud af tre 65-årige regne med at runde 85 år. I 2050 vil tallet være vokset til to ud af tre ældre.

I dag risikerer danskere med lavere indkomst at blive straffet, hvis de tager en ekstra tørn i job og sparer mere op. På den konto kan de miste sociale ydelser, fx tillæg til folkepension og boligydelse, som de ellers havde kunnet få. Modregningen kan for nogle betyde en sammensat marginalskat på næsten 60 procent. Og det bliver kun værre, hvis politikerne vælger at gøre alvor af at indtægtsregulere flere ydelser til pensionister.

En løsning er at sænke den sammensatte marginalskat, fx ved at give et nedslag i det indkomstgrundlag, som modregningen beregnes af. Fradraget bør målrettes livsvarige ydelser - fordi den fælles interesse er at tilskynde til netop livslang opsparing.

Den anden hovedudfordring er at tage hånd om den lille gruppe, der ikke får sparet nok op selv, fordi de ikke har haft job. I dag er det ca. hver tiende pensionist, der ikke har nok i pension. Det vil over de næste par årtier falde til cirka det halve. Heldigvis er der tale om et lille antal danskere. Men det er alvorligt for dem, det rammer.

En løsning er at søge overenskomsterne udbredt til alle hjørner af arbejdsmarkedet. Fx har mange ansatte i butikker og transportbranchen ikke opsparing nok. Selvstændige halter også typisk bagud. Det handler nok i høj grad om mentalitet.

Sidst men ikke mindst er der brug for ro og tryghed om opsparingen. Pension er en langsigtet sag. Den enkelte sparer op over 30-40 år - i forvisning om en vis levefod som pensionist. Men politikerne har i de seneste år haft en halv mani med at lave om på rammerne - med bl.a. særskat på høje pensioner, forhøjet PAL-skat, modregning i folkepensionens grundbeløb, særskat på over 65-åriges indkomst og loft over ratepension. Oveni kommer beslutningen om at fremrykke skatten på kapitalpension. Fremrykningen er gift for ambitionen om en langsigtet robust økonomi.Den betyder, at pengene ikke længere er til rådighed, når de store ældreårgange kommer. Vi lægger regningen i børneværelset.

Denne foretagsomhed sår tvivl om gevinsterne ved at spare op - og kan udhule troen på værdien af at spare op til egen alderdom med et 30-40-årigt sigte. Den usikkerhed kan vokse sig så stærk, at den til sidst trækker tæppet væk under det, der i dag er verdens bedste pensionssystem. Derfor, kære Christiansborg: Skab ro om danskernes pension. Vi har meget at passe på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.