Elmas Berke: Vi har ikke brug for, at venstrefløjen sår tvivl om vores troværdighed ved at negligere problemerne eller degradere vores kamp til en »indvandrerautomat«! Det giver indtryk af, at ligestilling kun er forbeholdt bestemte mennesker.
27. marts 2011, 22:30
»Liberalisme, socialisme og feminisme udgør således tre demokratibevægelser med fælles udgangspunkt i menneskerettigheder«, skriver Jytte Larsen og Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo i Berlingske 15. marts. På tværs af partiskel taler alle så flot om menneskerettigheder. Men ét er ord, noget andet er handling - eller mangel på samme.
Jeg udfordrer de damer og venstrefløjen på deres retfærdighedsfølelse. Jeg vil starte med at genindføre et ord, der længe har været henlagt til en sørgelig skæbne på glemselens støvede hylder. Det fortjener at blive taget frem, støvet af og genanvendt.
Viggo Hørup brugte det i Politiken i 1893. Hørup havde ikke meget respekt for det bedre borgerskabs følelse af moralsk overlegenhed, men han troede på ordets magt. Det gør jeg også og er især betaget af ordet »sømmelighedsfølelse«, fordi jeg synes, det har en god eftersmag.
Særligt, hvis man tænker nærmere over betydningen. Er det de menneskerettigheder, venstrefløjen med jævne mellemrum beklager højlydt overfor Den 3. Verden, men samtidig lukker øjnene for i Danmark, der menes? Der er måske ikke tale om overtrædelser, når de finder sted i Danmark?
Er det de kvinder, der bliver låst inde? De, der ingen selvbestemmelse vedrørende ægteskab, påklædning og seksualitet har? Er det de stadig flere kvinder, der søger rådgivning og hjælp på krisecentre? De, der udsættes for social kontrol eller æresrelateret vold? De, der tier efter seksuelle overgreb eller voldtægt for ikke at bære familiens kollektive udstødelse på skuldrene? De, der betragtes som ludere, fordi de forlader en voldelig mand? Eller er det mon de piger, der må lade livet for at have forelsket sig i den forkerte mand? Mener Jensen og Larsen, at disse ovenstående livsvilkår er vores »fælles udgangspunkt i menneskerettigheder?«
Dét er nemlig dagligdag for rigtig mange muslimske kvinder i Danmark. Ikke Saudi-Arabien. Ikke Sudan. Ikke Pakistan. Men Danmark! Prøv at mærke ordet helt ned i maven. Sømmelighedsfølelse.
Æresdrab finder sted i Danmark. Og som om et eller to tilfælde om året ikke er at regne for noget, forsøges problemet negligeret ved evig reference til jalousidrab. Jalousidrab er, efter min mening, udtryk for en enkelt persons syge handling og ikke noget, der inddrager flere familiemedlemmer. Jeg fristes til at spørge om venstrefløjen, og også Larsen og Jensen, ikke har større respekt for de kvinder, der måtte lade livet for lidt selvbestemmelse?
Vil venstrefløjen have lyst til at blande sig i debatter, der før eller siden ender med, at man får at vide, at der skal udvises særhensyn i kulturberigelsens og mangfoldighedens navn, blot fordi vi kræver de frihedsrettigheder, der kendetegner det danske samfund, og som ingen på venstrefløjen selv kunne drømme om give afkald på? Hvor længe har venstrefløjen tænkt sig at referere til oprindelseslandets kultur? Ritzau oplyste, oktober 2008, at der siden 2007 havde været 280 sager om vold eller æresdrab i Danmark. 280 sager på et år! Hvorfor forsøger man ikke at afværge disse frem for at gå i automatudløst forsvarsposition, eller tage degraderende ord som »indvandrerautomat« i brug, sådan som Elisabeth Møller Jensen gjorde det på Facebook 21. marts, så snart ordet ’muslim’ nævnes?
Hvis en kvinde, der af så mange mennesker, inklusive undertegnede, betragtes som det ypperste indenfor ligestilling, kan få sig selv til at tage et ord som indvandrerautomat i munden, står det virkelig slemt til med søstersolidariteten i såvel kampen for ligestilling som for vore medborgere af muslimsk oprindelse.
Denne indstilling til dybt seriøse problemer er meget tankevækkende og langt under Elisabeth Møller Jensens niveau. Hun bør kraftigt overveje, hvad hun signalerer med det, særligt qua sin stilling som direktør for Kvinfo taget i betragtning.
Ordet er en diskrimination og degradering af vort intellekt - af dimensioner.
Det er også ovenstående problemer, vi kæmper med, og så har vi altså ikke brug for, at venstrefløjen sår tvivl om vores troværdighed ved at negligere problemerne eller degradere vores kamp til en »indvandrerautomat«! Det giver indtryk af, at ligestilling kun er forbeholdt bestemte mennesker.
Selv om vi forsøger at gøre opmærksom på en lang række alvorlige problemer, bliver vi mødt med en mærkelig form for omvendt islamofobi: den såkaldte berøringsangst og laden stå til, så snart det har med muslimer at gøre. Man skulle jo så nødig lyde politisk ukorrekt. Hvor blev det enkelte menneskes frihedsrettigheder af? Vi har alle hørt om livsvilkårene for kvinder i lande, der opererer i henhold til sharia, men det overraskende er, at frihedsrettigheder tilsyneladende heller ikke gør sig gældende for muslimske kvinder i Danmark.
Man kan i hvert fald godt vende det blinde øje til overgreb og en livsstil, man ikke selv kunne drømme om at ønske for sig eller sin familie, når det kommer til stykket, blot der kan henvises til kulturberigelse og mangfoldighed.
Ofrene skal vi endelig heller ikke snakke om. Det er kulturfascistisk, dybt reaktionært og dermed tabu.
»Ligestilling er forlængst erkendt som en af de helt afgørende kvaliteter i det enkelte menneskes liv og som den fælles kraft, der sikrer et samfund såvel velfærd som vækst«, skriver Larsen og Jensen. Det kan jeg kun tilslutte mig.
Jeg håber inderligt, de to damer, sammen med venstrefløjen har tænkt sig at efterleve disse ord i praksis, eller blev ordet muslim nævnt for mange gange i dette indlæg til, at det kan blive taget seriøst?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten