Kommentar::

Venstre kæmper mod injurie-turismen

Jens Rohde: Berlingske Tidende har i ugens løb afdækket, hvordan danske aviser kan sagsøges af saudiske advokater for astronomiske summer for at trykke en Muhammed-tegning. »Det er en fuldstændig uholdbar situation,« skriver Venstres Jens Rohde.

43 Kommentarer

En avis trykker en Muhammed-tegning. Tegningen er tilgængelig på nettet. Den kan bestilles online i London. En saudiarabisk advokat hævder nu at repræsentere 93.943 efterkommere af profeten, som føler sig »personligt forulempet, følelsesmæssigt såret og bagvasket«.

Selvom tegningen er lavet, trykt og udgivet i Danmark, vil man kunne anlægge civilt søgsmål i London, da det ifølge britisk lov er nok, at tegningen er tilgængelig på nettet eller kan bestilles online. Herefter er det tilmed op til avisen at bevise, at den ikke havde til hensigt at bagvaske eller forulempe folk.
Taber avisen sagen, kan det løbe op i astronomiske advokatregninger for avisen, eftersom taberen skal betale eget salær, to gange modpartens salær samt en eventuel mindre erstatning. På grund af den omvendte bevisbyrde, vinder sagsøger 90 procent af alle sager af den karakter, og derfor tyr de fleste til forlig med offentlige undskyldninger og til tider mindre erstatninger til følge.

Om det var baggrunden for Politikens undskyldning for nylig skal jeg lade være usagt. Men den kunne være det. Ekstra Bladet har været igennem samme mølle for år tilbage, ligesom en dansk radiolog fik ørene i den engelske retspraksismaskine, da han stillede spørgsmål til en kontrastvæske fra General Electric Healthcare.

Injurieturisme – ja så har vi også fået lært et nyt ord – eskalerer i disse år. Advokater i London hiver store erstatninger og offentlige undskyldninger hjem fra andre landes aviser, forfattere og journalister med den britiske lovgivning i hånden. Det truer ikke alene ytrings- og pressefriheden i Europa.
Sagerne truer også den enkelte borgers retssikkerhed, fordi man ikke kan forlange, at f.eks. en dansk forfatter, journalist eller kunstner skal kende og forholde sig til den britiske lovgivning og praksis, før den pågældende offentliggør sine ord, tegninger eller kunst i Danmark. Desværre er virkeligheden, at vi alle i dag må påregne et søgsmål fra London på baggrund af ytringer, som kan være helt legitime i Danmark eller andre EU-lande, men som i Storbritannien anses for illegitime på grund af den omvendte bevisbyrde.

Som offentlig person er det egentlig fristende at hylde den engelske retspraksis og den omvendte bevisbyrde. Journalister skriver ufatteligt meget sludder om offentlige personer, og vi har da også i Danmark den omvendte bevisbyrde, hvor beskyldninger skal bevises. Men resultatet af den britiske praksis er, at der nappes et hjørne af ytrings- og pressefriheden, de enkelte landes egne lovgivninger og borgernes retssikkerhed hver gang, der falder dom eller indgås forlig.

Det er en fuldstændig uholdbar situation. Man kan ganske enkelt ikke forlange af mennesker, at de skal kende samtlige EU-landes forskellige injurie- og presselovgivninger.

Når Europa-Parlamentet i næste uge samles i Strasbourg, vil Venstre derfor stille skarpt på den nye kommissær for grundlæggende rettigheder, Viviane Reding. Det var Venstre og den liberale gruppe i Parlamentet som fik gennemført, at EU fik en kommissær for grundlæggende rettigheder, og her er en oplagt sag at sætte i gang med.

Venstre vil lægge pres på EU-Kommissionen for at iværksætte initiativer, som sikrer, at både borgere og juridiske personer kan stå på sikker grund i henhold til Lissabon-traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheder, der i den ny traktat får samme retsvirkning som resten af traktaten.

For Venstre er de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed og retssikkerhed, en afgørende forudsætning for menneskers virke og et dynamisk samfund. Og derfor fremsætter Venstre i første omgang disse tre centrale spørgsmål til kommissæren:

Hvilke initiativer vil kommissæren for grundlæggende rettigheder sætte i værk for at sikre såvel fysiske som juridiske enheders ytrings- og pressefrihed i Europa jf. traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheders art. 11 om ytrings- og meningsfrihed samt mediefrihed og pluralisme?

Hvorledes forholder Kommissionen sig til den såkaldte injurieturisme, hvor advokater og sagsøgere i lande med omvendt bevisbyrde og udsigten til ekstremt dyre retssager mod f.eks. forfattere, journalister og mediehuse presser disse til undskyldninger og forlig med erstatninger til følge, blot sagsøger hævder at føle sig »personligt forulempet og såret følelsesmæssigt«?
Hvordan vil kommissæren sikre den enkelte borgers retssikkerhed, når man fra et EU-land kan anlægge søgsmål på baggrund af publikationer publiceret i et andet EU-land med anden presse- og injurielovgivning end sagsøgers, blot publikationen er tilgængelig på nettet eller bestilt online i sagsøgers opholdsland?

Vil Kommissionen tage initiativ til at sikre, at det juridiske grundlag for retsforfølgelse af personer på baggrund af ytringer alene kan baseres på det lands lovgivning, hvorfra publikationen er offentliggjort?

Din mening: Skal folketinget gøre det umuligt, at danskere bliver ramt af injurie-turisme?

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Polimikken

Det er dog kun Politiken der tager disse sandaber alvorligt.
Fri dansk presse for flere bruntungede redaktører.

Ja tak, kæmp for os

Jeg synes, at hvis der skal føres en retssag pga. en persons handling, skal det foregå efter lovene i det land, hvor handlingen er udført.

Derudover synes jeg, at ingen kan påberåbe sig nationalretten over internettet. Dvs. hvis der står noget på en dansk hjemmeside, så skal en englænder ikke kunne beklage sig over det, ud fra argumentet, at englændere også har mulighed for at se hjemmesiden.

Det er tre gode, centrale spørgsmål, som du vil spørge komissæren om. Jeg vil rigtig gerne have, at du og Venstre og alle andre arbejder for, at det bliver umuligt for danskere m. fl. bliver ramt af injurie-turisme.

Tak fordi du tager emnet op.

Hvad med forbrydelser der begås i flere lande

- Og hvis personen begår den samme handling i flere lande samtidigt, hvor skal han så retsforfølges?

Svar

Danmark vil ikke lægge ryg til injuriefri turisme, fordi man vil kunne føre en injurie-sag i Danmark. Her gælder så den danske lovgivning.

Hvis man forestiller sig, at en person eller et firma opretter hjemmesider i flere lande og sviner nogen til på disse, bør man kunne føre sag mod vedkommende i hvert af disse lande, efter hver af disse landes lovgivning.

Hvad nu hvis?

Hvad nu hvis vedkommende på den "danske" hjemmeside skriver på engelsk?

alle kan oprette en "dansk" hejmmeside. Er du ikke bange for, at Danmark kommer til at lægge ryg til "injuriefri turisme"?

Venstres dobbeltmoral

Kære Jens Rohde,

- Jeg synes nu mest dit skriv lyder som noget nogle DFU’ere har fundet på efter at have røget lidt hjemmedyrket lyng i en udboret træsko. Det strutter af nationalisme, protektionisme og stormagtsdrømme om at kolonisere internettet.

Men man kan ikke være imod regulering af nettet. Jeg går ikke ud fra du og Venstre er tilhænger af, at børneporno, bombeopskrifter, mordtrusler, racisme, ophavsretskrænkelser og privatlivskrænkelser osv. legalt skal kunne distribueres via nettet, eller at en eller anden skal kunne undgå retsforfølgelse, blot fordi han har sat sin maskine op et sted, hvor national lov ikke forbyder, at der fremstilles og distribueres børneporno.

Når du derfor skriver, at du ”er imod reguleringer af nettet”, så er det vist mere et løsgående missil, end det reelt er din og Venstres politik.

Men skulle du og Venstre virkeligt være imod enhver form for regulering af nettet, så er det mildest talt dobbeltmoralsk af jer, at I så vil hemmeligholde ACTA-forhandlingerne, der jo netop har til formål blandt andet at indføre et ”three strikes and out” i Europa sådan, at hvis man laver tre ulovligheder på internettet, så mister man retten til at bruge det (det kan f. eks. være, at man ulovligt downloader film eller musik, eller fremsætter racistiske udtalelser eller krænker andre).

Det er så planen, at det er internetudbyderen, der skal overvåge sine brugere, hvorfor de hemmeligholdte forslag lægger op til massiv overvågning og registrering af al internettrafik i Europa.

Men hvad har Venstre og regeringen at skjule, siden man ifølge de forhandlingspapirer, der er lækket til den hollandske presse, insisterer på, at forhandlingerne skal holdes hemmelige for offentligheden?

Var Venstre virkeligt imod enhver form for regulering af internettet ville man naturligvis intet have at skjule i forbindelse med ACTA-forhandlingerne, og du og Lars Løkke ville naturligvis også have protesteret over, at en dansk nazist blev dømt for at opfordre til mord på Lars Løkke på internettet. Dengang var der ingen Venstrefolk, der talte om urimelige reguleringer og manglende ytringsfrihed på nettet, tværtimod mente man hver og en, at Julius Børgesen, som nazisten hed, fik sin velfortjente straf.

Hvor Venstres dobbeltmoral også viser sig er, når man nu vil bekæmpe en enkelt variant af ”retsturisme”.

Ifølge Venstre er det ellers helt legitimt – ja, nærmest en hellig pligt – at virksomhederne driver den form for retsturisme det er, at forlader Danmark og slår sig ned i eksotiske skattely og flytte produktionen til Asien for at optimere profitten.

Det hedder, at virksomhederne sætter deres ”egeninteresse” i centrum, og det er helt i overensstemmelse med, hvad Venstres store gud, Adam Smith prædikede, da han havde sin gang på Jorden.

Nu skal Venstre så bare læse Adam Smiths prædikener færdig, for det er faktisk alle mennesker som Smith mener, der skal sætte deres egeninteresse i centrum – også dem, der ikke hører til det såkaldte erhvervsliv, men bare anlægger almindelige retssager om krænkelse for det ene og andet osv.

Men sådan ser verden ikke længere ud i Venstres optik anno 2010. Nu skal vi introduceres for Venstres opdaterede Adam Smith version 2.0.

Her skal samfundet opdeles i et A- og et B-hold, hvor A-holdet er det såkaldte erhvervsliv, der gerne må forfølge sin egeninteresse, mens B-holdet er de mennesker, der ikke må forfølge deres egeninteresse, og anlægge deres retssager dér i verden, hvor de opnår det optimale udbytte. Det er da udmærket, at få at vide af en Venstremand, at Venstre nu mener der skal være forskel på folk.

Sådan får Venstre anno 2010 jo helt dræbt den liberale grundforestilling om et frit samfund bestående af mennesker med lige rettigheder til at sætte deres egeninteresse i centrum.

Men i en fri liberal verden har alle selvfølgeligt lige rettigheder til at dyrke præcis den form for turisme de ønsker ud fra de motiver de måtte have til det, og i særdeleshed når motivet er egeninteressens varetagelse.

Til liberalismens dyder hører også ideen om, at den enkelte skal tage ansvar for sig selv. Det er således endnu en faneflugt fra de liberale dyder, når du påstår at de højtlønnede mennesker der redigere landets aviser ikke kan overskue de retsregler, der gælder for dem i deres dagligdag, og vi heller ikke med rimelighed kan forlange det af dem. Ynk, ynk, ynk. Naturligvis kan vi det. De er ikke svagt begavede slagtermester, der ikke kan kende forskel på dyrene og derfor skal have lov til at blande 45% svinekød i lammefarsen.

---

Det står naturligvis Venstre frit for at stille ligegyldige spørgsmål til en hvilken som helst kommissær.

Sagen er at alle europæere – og enhver der indstævnes for en europæisk domstol - er sikret en retfærdig rettergang i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Der hvor Venstre i dag kan gøre noget fornuftigt, hvis man vil hjælpe de 15 redaktører er ved at få regeringen til at ændre politik, således at en dom ikke kan eksekveres i Danmark før Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen (EMD) i Strasbourg har taget stilling til sagen. Det kræver blot en regeringsbeslutning, og at administrationen får besked.

Det vil nemlig betyde, at taber redaktørerne i London, så kan Yamani ikke få danske myndigheder til at eksekvere dommen, før EMD har taget stilling.

Når EMD så til det resultat at de har fået en retfærdig rettergang, så er der jo ikke noget at komme efter, men når man modsat til det resultat, at de ikke har fået en retfærdigrettergang, så kan Yamani opgive at hente en krone, og England vil være forpligtet til at ændre sit retssystem, så det bliver i overensstemmelse med EMRK. Det er en mere konstruktiv vej at gå.

Det vil omvendt også betyde, at dømmes en person af en dansk domstol, så kan dommen heller ikke eksekveres før en eventuel sag ved EMD er afsluttet.

Men regeringen og Venstre må jo afgøre med sig selv om man er på EMRK side, eller man hellere vil ofre de 15 redaktørers retssikkerhed, så de risikere, at Kongens Foged tvangsinddriver de engelske bøder, erstatninger og sagsomkostninger hos dem, før sagen er prøvet ved EMD med det for retssikkerheden bedrøvelige resultat, at får redaktørerne senere medhold ved EMD, så vil stat og regering intet gøre for at godtgøre dem den af dem foretagne inkasso, og i øvrigt stille dem som var den ikke foretaget.

Jeg tror man på denne baggrund må konstatere, at det hverken er sandt, at du og Venstre interesserer sig for retssikkerhed, borgernes lige mulighed for at varetage deres egeninteresse eller er modstandere af et reguleret af internet.

Mvh

Hvad med at lægge sag an mod profeten?

En sag skal kun kunne anlægges i sagsøgers hjemland og ikke være gældende i andre lande end hjemlandet. Og sagsøger bør stå med hele bevisbyrden. Det kan jo ikke være meningen, at England skal bestemme over den lovgivning, der er lovfæstet og gældende i Danmark eller et hvilket som helst andet land uden for England. Hvis sagsøger vil føre retssag mod dansk lovgivning, må det selvfølgelig ske i Danmark iht. dansk lovgivning.

Synesmakværk

Hele omtalen er juridisk ubegrundet. Der er ingen links af nogen art til nogen paragraf eller paragraffer i nogen konkret lovgivning.

Sådan noget synesmakværk.

Et konkret og alvorligt problem

John, prøv at overbevise de forfattere og forlag, der allerede er ramt af problemet, om at det er rent fiktivt...

Synesmakværk

Hele omtalen er juridisk ubegrundet. Der er ingen links af nogen art til nogen paragraf eller paragraffer i nogen konkret lovgivning.

Sådan noget synesmakværk.