Magnus Heunicke: Der har været forbavsende stille om Danmarks nye oppositionsparti, Venstre, siden valget. Hvordan vil Venstre-strategerne lægge stilen, hvordan vil de samle den internt uenige opposition - og hvordan vil de tage et medansvar for at rydde op i dansk økonomi?
11. november 2011, 22:30
Med den højst utraditionelle trussel om ikke at ville stemme for den endelige finanslov har vi fået en del af svaret: Venstre vil placere sig selv i rollen som et ansvarsløst parti, der går efter kortsigtede politiske point frem for langsigtede økonomiske pointer. Det er i sig selv kritisk.
I Danmark har vi en lang tradition for, at alle partier, der kalder sig ansvarlige og har ambitioner om at være regeringsbærende, stemmer for finansloven - uanset om man er uenig i indholdet. Som den konservative formand, Lars Barfoed, siger: »Det handler om, at man som parti tager et ansvar for husholdningsbudgettet for det kommende år, selv om man ikke er enig i de beslutninger, der er truffet.«
Den samme holdning har vi hos Socialdemokraterne. Selv om vi har været uenige i mangt og meget af de sidste ti års fejlslagne finanspolitik, har vi hvert eneste år stemt for finansloven.
Men altså ikke Venstre, der faktisk gik til valg på et ønske om et bredt samarbejde hen over midten af dansk politik, for netop det er helt afgørende for Danmark og de danske familier, som Lars Løkke Rasmussen selv formulerede det foran Marienborg. Hvad der har fået Venstre til at bryde med egne principper er uvist. Men det kan ikke andet end at blive opfattet som en krigserklæring.
Er der så styr på tropperne? Det lader ikke til det. Det er nemlig et bemærkelsesværdigt faktum, at Venstre er det eneste parti i oppositionen, der synes at mene, at man da ikke behøver at stemme for Danmarks finanslov. De Konservative har tilkendegivet, at de vil følge traditionen og stemme for, og heller ikke Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance støtter Venstre i strategien. Så meget for at samle oppositionen.
Trussel eller krigserklæring? Det er op til ens politiske temperament. Men Venstres kursskifte får ikke anden effekt, end at det udstiller oppositionens interne uenigheder og sender et signal til den danske befolkning om, at i Venstre er man ligeglad med, hvordan landets økonomi udvikler sig. Ikke lige det man forventer af et parti, der efterlader en regning på skrivebordet på 96 milliarder kroner, som nu skal betales.
