Indspark

Velfærdsstatens akilleshæl

Yildiz Akdogan: Her på falderebet til 2013 undres jeg (igen) over, hvorfor vi har så svært ved at bryde den negative sociale arv. I et velfærdssamfund, der vægter lige muligheder for alle højt, burde det netop være nemt, men det er det ikke! Når jeg kigger tilbage på 2012, er det ikke Villys afgang som formand, en mopset Johanne efter regeringens skatteaftale med de borgerlige eller dovne Robert, der gør indtryk.

Derimod tænker jeg på de mange mennesker, der midt i denne økonomiske krise risikerer at miste deres dagpenge eller deres job. Især set i lyset af, hvor svært det er for os danskere at bryde den negative sociale arv, som en undersøgelse for nylig viste.

Ifølge denne analyse, som tager udgangspunkt i en OECD-rapport, og ser på en skoleelev, der på baggrund af økonomisk, social og kulturel familiestatus bevæger sig fra samfundets nederste fjerdedel til den øverste fjerdedel og dermed bliver mønsterbryder, ser det skidt ud. Målingen, som sker ud fra PISAs socioøkonomiske skala, placerer os på bunden af listen sammen med lande som Tjekkiet og Slovakiet. Det er kun seks procent af skoleeleverne, der formår at løfte sig, mens gennemsnittet i OECD er på 7,7 procent.

Man kan muligvis sætte spørgsmålstegn ved metoden og forsvare sig med, at vi trods alt er et lige samfund med et lighedsorienteret skolesystem, men omvendt undskylder det ikke en tendens og udvikling, som flere fagfolk har påpeget i mange år. De sidste ti år er der reelt ikke sket noget, hvilket er spild af en generation for slet ikke at tale om det økonomiske tab der er ved at have en gruppe unge, som ikke er kommet videre end folkeskolen. En trist udvikling, hvor det især er drengene, der ikke formår at bevæge sig op ad den sociale rangstige.

Noget tyder på, at det danske velfærdssamfunds stærkeste funktion - at løfte og give alle lige muligheder, herunder uddannelse - også er dets svageste punkt, som udmønter sig i den lave andel af mønsterbrydere.

Der er flere mulige årsager især når man ser på andre velfærdssamfund som det canadiske og det finske, som ifølge undersøgelsen er bedst til at bryde den negative sociale arv. Ifølge fagfolk kan det være alt fra den bløde skoledisciplin, forsømmelse af de svageste elever til manglende forældreinddragelse. Ifølge en artikel fra Videnskab.dk kan enkelte initiativer som fx lektie­cafeer og kostrådgivning til forældrene stimulere de udsatte børns negative handlingsmønstre.

I forbindelse med regeringens nye folkeskolereform, er der nogle åbenlyse huller, der kan lukkes. Regeringen har som bekendt sat fokus på forældreinddragelse såvel som flere undervisningstimer, ligesom aktiviteter, bevægelse og opkvalificering af lærerne er kommet på prioritetslisten.

Formår regeringen at løfte opgaven, kan der komme en god løsning for de socialt svageste unge - måske ikke i morgen, men forhåbentlig i 2013.

Godt nytår!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.