Indspark

Velfærdssamfundets chassis

Det konstante krav om omhu og sparsommelighed angående anvendelsen af offentlige midler er ikke et udtryk for, at økonomien vejer over alt andet. Det er tvært en funktion af, at der skal være råd til, at andet end økonomien styrer alt i vort samfund.

Peter Nedergaard: »Udvises der ikke i Finansministeriet konstant en rettidig omhu i omgangen med skatteborgernes indbetalte kroner, ville der netop ikke være råd til omsorg overfor ældre, hospitaler åbne for alle, fri adgang til uddannelse og lignende, som kendetegner vort velfærdssamfund.« FOTO: SCANPIX
Peter Nedergaard: »Udvises der ikke i Finansministeriet konstant en rettidig omhu i omgangen med skatteborgernes indbetalte kroner, ville der netop ikke være råd til omsorg overfor ældre, hospitaler åbne for alle, fri adgang til uddannelse og lignende, som kendetegner vort velfærdssamfund.« FOTO: SCANPIX

Finansministeriets stærke position angribes tit. Det sker også i Indspark-klummerne i denne avis. »Finansens« hovedrolle som primus inter pares blandt de danske ministerier er udtryk for, at økonomien går forud for alt andet, lyder kritikken. Det er teknokrati og djøfisering, lyder det videre, når kritikken bliver eksalteret.

Efter min mening er intet mere forkert. Finansministeriet er rigtignok en meget central institution i det danske politiske system, som skal have hånd i hanke med, hvordan pengene bruges i alle hjørner af den offentlige sektor.

Det konstante krav om omhu og sparsommelighed angående anvendelsen af de offentlige midler er imidlertid ikke et udtryk for, at økonomien vejer over alt andet. Det er tvært imod en funktion af, at der skal være råd til, at ANDET end økonomien styrer alt i vort samfund. Udvises der ikke via budgetbisserne i Finansministeriet konstant og indtil det ulidelige en rettidig omhu i omgangen med skatteborgernes indbetalte kroner, ville der netop IKKE være råd til omsorg overfor ældre, hospitaler åbne for alle, fri adgang til uddannelser og lignende, som kendetegner vort velfærdssamfund.

Man indser dette ved at betragte lande, som ikke har et så emsigt finansministerium som i Danmark. De er alle kendetegnet ved mere sløseri, mindre effektivitet og derfor mindre råderum til velfærd, hvorfor man i disse lande hele tiden må vende hver en euro og alligevel ikke har råd til en bare nogenlunde rimelig velfærd for f.eks. de ældre.

Finansministeriet har siden Anden Verdenskrig haft en meget central placering i det danske politiske system. Særligt stor blev rollen efter 1982, da Poul Schlüter overtog regeringsmagten efter, at Anker Jørgensen havde været på nippet til – med den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesens ord - at køre Danmark i den økonomiske afgrund. Måske med undtagelse af en række år i 00’erne, hvor det for en overfladisk betragtning kunne se ud til, at Danmarks økonomiske problemer endegyldigt var løst, har Finansministeriet været skiftende regeringers forsikringsvirksomhed mod afgrunden.

Man kan godt forsøge at bilde sig selv og andre ind, at økonomiske bindinger forsvinder, hvis man undlader at have en instans, som kan sanktionere dem. Det er og forbliver imidlertid en indbildning, som blot betyder, at de økonomiske bindinger bliver endnu mere snærende. Ikke mindst i post-faktuelle kredse, hvor man tror, at alt er sociale konstruktioner, har den økonomiske virkelighed det med at presse sig endda endnu stærkere på.

Velfærdssamfundet med rimelig økonomisk beskyttelse af alle borgere er ikke noget, som danskerne har fået foræret fra naturens hånd. Det er skabt gennem politiske beslutninger, hårdt arbejde og stram økonomisk styring. Vi kan langtfra være sikre på, at velfærdssamfundet fortsætter.

Derimod kan vi være ret sikre på, at det forsvinder som dug for solen, hvis vi ikke har Finansministeriets budgetbisser som dets chassis og bærende ramme.

Det er ikke mindst værd at give en tanke i denne tid.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.