Kurrilds

Velfærdsnarcissister

Peter Kurrild-Klitgaard: Champagnepropperne sprang for nylig på den danske venstrefløj, da det ansete britiske ugeblad The Economist proklamerede, at Norden er den nye »supermodel«. Man så det straks som ros til den socialdemokratiske velfærdsstat – men det var det i virkeligheden slet ikke.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.

Den socialdemokratiske blogger David Troels Garby skrev på en venstreorienteret netavis, at artiklerne viste, at den »skandinaviske velfærdsstat bør være en model for hele verden« og modsagde, at »et højt skattetryk, høj omfordeling og en aktiv stat kvæler virkelyst«. Den fhv. DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen hævdede på sin blog, at bladet har »hyldet« Danmark for at »have skabt en samfundsmodel, hvor man tilstræber en retfærdig fordeling af velstanden«. Politikens lederskribent Kristian Madsen – også fhv. DSU-formand – skrev, at det at spare på de offentlige budgetter var at »udsulte« den »danske supermodel«. En fjerde gammel socialdemokrat, kommunikationsrådgiveren Kresten Schultz Jørgensen, kaldte i Politiken analysen et »blåstempel af Danmark«, som gør det »paradoksalt«, at nogle kritiserer velfærdsstaten, og direktøren for det venstreorienterede debatforum Cevea, Kristian Weise, påstod i DRs Deadline, at det var selve velfærdsmodellen, der blev rost.

Men i al deres ideologiske selvglæde var der bare et problem: Enten havde de pågældende slet ikke læst The Economist – eller også misrepræsenterede man bevidst, hvad ugebladet skrev. Danmarks Radios Detektor-redaktion viste således i sidste uge overbevisende, hvordan The Economist på langt de fleste punkter roste de nordiske lande, og i særdeleshed Danmark, for præcis det modsatte af traditionel socialdemokratisme og omvendt indirekte kritiseredesådant tankegods. Jo, man roste den danske »flexicurity«-model, der kombinerer offentligt subsidierede a-kasser med et frit arbejdsmarked, og at der ikke er »ekstrem ulighed«. Men mindre kan jo også gøre det, og det, man ellers roste ved Danmark, var det frie skolevalg, den hævede pensionsalder og fremskyndede afvikling af efterlønnen, den reducerede dagpengeperiode og planerne om forøget forskel mellem løn og understøttelse, samt afskaffelsen af fedtskatten og lettelsen af indkomstskatten. Bladet fremhævede, at Sverige klarer sig godt, fordi man har sænket de offentlige udgifter med hele 18 pct. af BNP, afskaffet formue-, arve og ejendomsskatter, sænket selskabsskatterne til under amerikansk niveau, lettet marginalskatten, reduceret skattetrykket og reduceret budgetunderskuddet. Generelt fremhævede man, at de nordiske lande bortset fra et højt skattetryk er præget af ganske frie markedsøkonomier og en stram finanspolitik i krisetider. »Venstredrejningen er vendt; snarere end at udvide staten ind i markedet, udvider nordboerne markedet ind i staten,« hed det.

Omvendt kritiserede man, at skatter og offentlige udgifter i Norden er for høje – og specifikt at de danske offentlige udgifter næppe vil kunne opretholdes. At skatterne driver iværksættere til udlandet. At for mange – og især indvandrere – er på overførselsindkomst. At velfærdsydelserne er for generøse. At »flexicurity«-modellen lægger for megen vægt på sikkerhed og for lidt på fleksibilitet.

Intetsteds skrev briterne noget om en »retfærdig« fordeling af velstand, men blot om praktisk, pragmatisk og ukorrupt effektivitet. Var de politikker, som The Economist roser svenskerne for, blevet gennemført i Danmark, ville kliken af gamle DSUere uden tvivl have skreget om »social massegrav« og »ultra-liberalisme«.

Vil man fremtidige generationer af danskere det godt, skal man passe på med ikke blive så forelsket i sin ideologi og selvopfattelse, at man ikke hører andres ros og ikke forstår deres kritik.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.