Kurrilds:

Velfærds-slaveri

Peter Kurrild-Klitgaard: Hvad er slaveri? Man går næppe galt ved at sige, at det er, når nogen med tvang kan disponere over andres arbejdskraft, uden deres samtykke og uden at betale dennes markedspris.

Peter Kurrild-Klitgaard
Peter Kurrild-Klitgaard

Det er ikke så virkelighedsfjernt, som det lyder. Det var nemlig, hvad Henrik Jensen foreslog i denne spalte i sidste uge. Jensen argumenterede således for, at alle danskere skal tvinges til at udføre »samfundspligt«. Helt konkret en »form for civil social værnepligt«, pålagt alle danskere, hvor de i et halvt år skal »hjælpe til med sociale, sundhedsmæssige og kulturelle opgaver overalt i landets kommuner: gøre rent, køre mad ud, løfte, bære ved og være med«. Det at hjælpe andre er ifølge Jensen »ikke noget, der kan overlades til lysten, frivilligheden, det må være en pligt«, og med pligt forstås altså her ikke noget, der har med moralske valg at gøre men derimod med jura og straf.

Jensen har rettet megen tænksom kritik imod tidens relativistiske og navlebeskuende tendenser, så der er god grund til at tage hans tanker alvorligt. Men også fordi hans forslag er udtryk for en autoritær tankegang, der bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på alle frihedselskende borgere, der ikke mener, at ethvert formål helliger ethvert middel. Når det gælder den militære værnepligt, så har fortalerne altid argumenteret, at dens primære pointe er at sikre én for statens overlevelse central opgave, og at det i en krigssituation bogstaveligt kan være et spørgsmål om liv eller død, hvis der ikke er nok villige forsvarere. Man kan være enig eller uenig i det ræsonnement - stadig flere lande synes fortrinligt i stand til at klare sig fint med en rent professionel hær - men argumentet er meningsfuldt.

Det samme kan ikke siges om Jensens velfærds-slaveri. Uanset hvorledes man vender og drejer de opgaver, han gerne vil tvinge folk til at påtage sig, så kan ingen af dem sammenlignes med et nationalt forsvar. Der er tale om serviceydelser, som Jensen synes, at det kunne være godt, hvis nogle flere tog sig af. På en billig måde. For Jensen er det altså ikke nok, at danskerne i gennemsnit afleverer 50-55 procent. af deres indkomst i skat. Det er heller ikke nok, at millioner af danskere frivilligt, af egen godhed, dagligt engagerer sig i deres familier og nærsamfund, i skoler og børneinstitutioner, og støtter hælpeorganisationer af enhver tænkelig art.

Ræsonnementet bygger på den farlige hybris, at hvis man i sin lænestol kan tænke sig frem til, at noget vil kunne have attraktive kvaliteter, så er dét i sig selv tilstrækkeligt til at retfærdiggøre tvang. Uanset antallet af berørte. Uanset de eventuelle negative konsekvenser ved at tvinge mennesker til noget andet end det, de ellers ville have gjort. Når først en revolutionær Jakobiner som Jensen har set et formål, han godt kan lide, så skal der pisk til.

Men det får man hverken mere moralske borgere eller bedre samfund af. Som Grundtvig skrev om et lignende forslag: Det er »uværdigt og nedværdigende for Mennesket og oprørende for den almindelige Frihedsfølelse, at de unge [skal] lade sig behandle som Dragedukker eller for tillige at lade sig bruge som viljeløse Redskaber til, hvad der behager deres Drivere, alt under det tomme Paaskud, at kun saaledes opfylder de deres hellige [pligt].«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.