6. februar 2010, 22:30

Med udgangspunkt i markeringen af Auschwitz-dag og vores kronik »Farlige forestillinger« 27. januar drog Claes Kastholm på bagsiden af Berlingske forrige lørdag et par forhastede - og mere vigtigt, fejlagtige - konklusioner om Auschwitz-dag, som nødvendigvis må korrigeres. Kastholms syn på dagen som en fiasko antyder, at han ikke er orienteret om dagen og dens formål.

Måske det netop er det manglende kendskab til målsætningen for dagen, der er kimen til Kastholms fejlagtige antagelser. For efter eget udsagn er han tilhænger af dagen, hvis den »bruges til at ære ofrene for Holocaust og som inspiration til præcis faktuel oplysning om den nazistiske vej til Holocaust«. På regeringens bud er Auschwitz-dag imidlertid en minde- og mærkedag, der skal sikre mindet om ofre for Holocaust og andre folkedrab.

Endvidere er det hensigten med dagen at reflektere over den lære, der kan drages heraf og herunder fremme undervisning om emnerne Holocaust og andre folkedrab.

Endelig skal dagen bidrage til et demokratisk og tolerant samfund uden beskæmmende racisme og fordomme.

Det er svært at måle succes, men en fiasko kan man under ingen omstændigheder kalde Auschwitz-dags aktiviteterne forrige onsdag, som Kastholm ellers konstaterede.

I Danmark har Auschwitz-dag været markeret siden 2003. Forankring tager i sig selv tid, men sin korte levetid til trods kan vi konstatere et stadigt stigende aktivitetsniveau og interesse år for år.

På selve dagen var der i år arrangementer spredt ud over hele landet, arrangeret af kommuner, NGOer, folkeskoler, universiteter, skoletjenester, biblioteker mv. Der blev holdt taler, givet vidnesbyrd, arrangeret paneldebatter, spillet musik, vist udstillinger, organiseret filmarrangementer for skoleelever, afholdt sejlture over Øresund til flugtsteder for danske jøder og meget andet.

Derudover deltog over 2.000 elever og 100 lærere fra hele landet i temadage om Holocaust og folkedrab arrangeret af DIIS, Holocaust og folkedrab - ligesom der under dagens overordnede ramme er afholdt lærerkurser om Holocaust og studieture til Auschwitz og Israel. Auschwitz-dag har endvidere genereret undervisnings-websider, som elever og lærere konsulterer for »præcis faktuel oplysning«. Disse sider har 100.000 brugere på årsplan. Det kan næppe heller kategoriseres som en fiasko.

Til sidst må påtales de fejlagtige udtalelser vedr. kronikken den 27.1. Den handlede ikke blot om »forestillinger«, men derimod om netop de »farlige forestillinger«. Og de indgår i udpræget grad i vejen til et folkedrab. Hvert år markeres Auschwitz-dag med et nyt tema, der skal styrke dagens fokus og tilbyde en samlende ramme at arbejde med dagen og emnet på. »Farlige forestillinger« er temaet for 2010, og handler om de mekanismer der i mange tilfælde går forud for eller akkompagnerer massevold.

Kastholm har naturligvis ganske ret i, at Holocaust ikke alene blev gjort mulig af datidens »farlige forestillinger«, men at sige at antisemitisme ikke var særlig udbredt i Tyskland eller at »forestillinger er uvæsentlige i den sammenhæng« er noget vrøvl.

Vejen til Auschwitz var brolagt med forestillinger om »de andre«. Og Holocaust deler en række karakteristika med andre folkedrab, og det er bl.a. ved at lære disse at kende, at man kan styrke den almendannelse og »kendskab til nutid og fortid«, som Kastholm plæderer for. Uden, vel at mærke, at der dermed bliver tale om hverken sidestilling af forbrydelser eller trivialisering af Auschwitz, som Kastholm fejlagtigt tror.

Primo Levi, der overlevede Auschwitz, skrev engang: »Det skete, og derfor kan det ske igen«. Bl.a. derfor er det forkert at hævde, at Auschwitz trivialiseres, ved at dagens fokus inkluderer historiens senere folkedrab og peger på vores eget samfund i dag.

Samlet set antyder Kastholms opfattelse af dagen som en fiasko, at han hverken kan have deltaget i nogle af arrangementerne og ej heller har orienteret sig om dagens formål, omfang eller indhold.