Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Varm luft fra muslimer og kristne

Claus Thomas Nielsen: En såkaldt kontaktgruppe for kristne og muslimer har i Berlingske 23. maj begået en kronik som består af lige dele varm luft og tvetungethed.

15 Kommentarer

De skriver f.eks: »Friheden til at give udtryk for en religion eller tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som både er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.« For de kristne kronikører, deriblandt den religiøse relativist Anders Gade­gaard, er dette formentlig (og forhåbentlig) varm luft i en grad, så en CO2-kvote er påkrævet.

Men hvad betyder denne gummitale mon i munden på de muslimske lærde? Langt hovedparten af verdens muslimer, og så godt som alle muslimske lærde, mener i hvert fald at de »lovmæssige begrænsninger« også – således som koranen foreskriver – skal bestå i forbud mod konvertering(shariaen kræver dødsstraf), afskaffelse af religiøs ytringsfrihed, andenrangsstatus for ikke-muslimer, osv. Kan det mon passe, at Abdul Wahid og de øvrige muslimske skribenter i kronikken gør fundamentalt op med koranens ganske umisforståelige tale om disse ting? I så fald er de ikke længere muslimer og vil miste al opbakning i muslimske miljøer. Så mon ikke det blot er udtryk for Abdul Wahid Pedersens og andre imamers legendariske evne til at ophæve modsigelsens grundsætning og på én gang have gensidigt udelukkende synspunkter på f.eks. stening af utro kvinder, flerkoneri, kvinders mindreværd osv.?

Det i kronikken, som har vakt mest opsigt, er besynderligt nok dens påstand om, at kristendomsfagets navn er falsk varebetegnelse og derfor bør ændres til ’religion.’ Forfatterne har sådan set ret i, at det er falsk varebetegnelse, men det skyldes ikke, som de hævder, fagets formålsbeskrivelse, det skyldes at folkeskolen også på dette punkt fatalt svigter sin kundskabsformidlende opgave. Formålsbeskrivelsens stk. 2 er ganske klar:

Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Ligesom grundloven tager formålsbeskrivelsen udgangspunkt i, at Danmark og Europa har et jødisk/kristent fundament. Andre religioner er gæster, og gæster behandler man som udgangspunkt høfligt. Men man smider dem på porten, hvis de begynder at opføre sig som værter og kræver arveret til huset. Så sent som i 1920 valgte man at placere et kæmpemæssigt kors på Christiansborgs spir som en formaning om, at den lovgivende og udøvende magt skal forvaltes i lyset af den kristne tro og i ansvar over for den kristne Gud, således som grundloven da også klart tilkendegiver. Og en del af dette ansvar består naturligvis i at tilse, at skolen atter begynder at leve op til sit ansvar for at formidle kendskab til kristendom, til vor enestående salmeskat osv.

Ønsker man at ændre på dette, så skal man naturligvis fjerne korset fra vort flag og fra Christiansborgs spir. Men først skal grundloven anstændigvis skrives om og det skal besluttes, hvilket fundament vort samfund i stedet skal have. Den beslutning vil imamerne givetvis også gerne hjælpe os med at træffe.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

En stille undren

Jeg ser, at min kommentar "mennesketale" er blevet slettet på trods af, at en god del af indlægget fortsat fremgår af Kurt Dejgaards svar.
Jeg beklager naturligvis, at jeg har fået skrevet noget, der er af en sådan karakter, at det må slettes.
En stille undren sidder jeg dog tilbage med.

Venlige hilsner

Søren Farup

Hedninge contra politikere

Danskerne er selv efter 1000 års ihærdige forsøg på hjernevask stadigvæk hedninge. Kun når døden klemmer danskerne om livet, skræmmes mange til at underkaste sig højere imaginære magter. Såre naturligt og såre forventeligt af et snusfornuftigt bondefolk som det danske.
Troligt forventer det ligeledes med de fleste andre religioner; med islam som undtagelsen. Sidstnævnte religion rummer et politisk aspekt (som jødedommen). Det aspekt udgør håndtaget, som religionens religiøse ledere kan dreje på for at få de genstridige til at makke ret. Kun islam kræver konstant hyppige og ydre offentlige tilkendegivelse på underkastelse. Individets forhold til gud er hermed ikke en privatsag, men en af præsteskabet kontrollérbar indikator for individets grad af tro.

Netop fordi islam i høj grad også er politik, adskiller den sig markant fra normale religioner. Kristne kan derfor ikke kommunikere med muslimer udfra religiøs kriterier alene; men er tvunget til at inddrage politiske argumenter. Politik og kristendom er i dag næsten totalt adskilte, hvilket politisk må stille kristne svagere end muslimer i en dialog. Det er farligt hængedynd for kristne at stille politiske krav, men naturligt for muslimer. Dialog er følgelig ikke muligt mellem kristendom og islam på lige fod, det bliver nødvendigvis en konfrontation mellem folk der taler til hvert sit verdenshjørne.

Mennesketale

Slettet

Svar til Søren Farup

Citat:
"Altså: Du siger, at en muslim er en, der har sagt ordene: Allah er èn, og Muhammed er hans profet!
Hvorledes han forstår dette, er dig det indifferente, for det kan forstås på så mange måder!"

Kommentar:
Ja, på nøjagtig samme måde som hvad du personligt lægger i din kristne trosbekendelse, er op til dig selv og din egen opfattelse af forbindelsen mellem dig og din tro/Gud.

PS. Jeg er ikke bekendt med at nazismen opererer med en trosbekendelse (eller hvad den i givet fald skulle bestå i), hvorfor dit valg af sammenligning forekommer besynderlig. Og hvor du vil hen med din analogi mellem tro og æglægning, kræver mere end min gennemsnitlige intelligens at gennemskue...

Naive danske præster

Flot kronik
Vi skal holde fast i at vores værdigrundlag er kristen og muslimerne skal indrette sig efter det. Som det ganske rigtig skrives "Andre religioner er gæster og de skal som udganspunkt behandles høfligt. Men man smider dem på porten hvis de opfører sig som væreter..." Hvorfor fatter muslimer ikke dette i hele verden (som er temmligt logisk for de fleste mennesker)? Det er beskæmmende at danske præster lader sig besnakke af imaner som taler med to tunger.

Findes der en sådan størrelse som en muslim?

Kære Kurt Dejgaard

Selvom det ikke fremgår af grundloven, at jeg har pligt til at tage dig alvorlig, vil jeg gøre et sidste forsøg af ren og skær kristelig medfølelse.
Du fremfører dit yndlingsargument, om da alle muslimer er blevet spurgt. Det er nærliggende at spørge dig, om der da overhovedet findes en sådan størrelse som en muslim?
Hvis du, til min overraskelse, vil svare ja herpå, kunne du så ikke nærmere give din opfattelse af, hvorledes en sådan identificeres.
Du behøver ikke medtage så indlysende ting som tvetungethed, mangel på almindelig sund fornuft eller det totale fravær af logisk sans - således som jeg finder forefinder dem.
Men ellers - findes der overhovedet en sådan størrelse som en muslim?

Svar til Søren Farup

Søren Farup

Ja, der findes sådan en størrelse som en muslim. Det er nemlig de som har aflagt den muslimske trosbekendelse, nøjagtigt som man er kristen, hvis man har aflagt den kristne trosbekendelse.
At det kan være svært at finde andre fællesnævnere mellem dem end netop det (og det gælder begge sider) kan vi sikkert hurtigt blive enige i.
Men deri ligger jo netop at man ikke kan generalisere over dem som "folk", for de er netop ikke "et folk", hverken kristne eller muslimer.
Det har den gode præst stadig ikke indset (og det har du heller ikke, kan jeg læse i din kommentar). Men det forbliver hans (og dit) problem.

I folkekirkens bekendelseskrift..

I den Augsburske Bekendelse fordømmes Muhammedanerne på lige fod med Valentinianerne.

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_augsburgske_bekendelse

Det værd at være opmærksom på, at muhammedanerne og de løgnagtige royalistiske lutheranere begge parter tilbeder retsvæsenet og er udstyret med retsfølelser, der hvor de burde have haft deres næstekærlige barmhjertighed, mens de kære Valentinianere godt kunne finde ud at skelne mellem den gode Gud og Demiurgen, og derfor foretrak Bryllupsfeste fremfor retfærdige retsager og straffedomstole.

http://da.wikipedia.org/wiki/Demiurgen

Hvilken Gud ?

"Danmark og Europa har et jødisk/kristent fundament."

Kristendom og jødedom er inkompatible modsætninger, Moses og jødernes retfærdighed er Kærlighedsudslettende og Splidskabende. Men den danske regering og folketings fundamentale grundlag er desværre langt mere jødiske end kristne, idet deres afstumpede retfærdige retsfølelser er ubarmhjertige og nådesløse.
De royalistiske sekularister har hårdt brug for en retfærdig straffedomstol til at beskytte det for dem allerhelligste:

Den private ejendomsret

Derfor er de jo nød til at adskille kristendom og politik.

Fjerne korset fra Dannebrog?

Hvorfor skulle det komme på tale at fjerne korset fra Dannebrog, eller andre steder? Vi har jo heller ikke fjernet asatroens guder fra vore ugenavne, selv om kun et fåtal bekender sig til asatroen nu om dage.