Vi kunne ikke være mere enige MB.
Skaden er sket, og der er slået ind på en uafvendelig kurs, der vil føre til det totale armod på sigt.

Den socialistiske klientgørelse og expropering af værdier og personligt ansvar er næsten gennemført, ikke med magt som i Sovjet, men ved total overvågning af alle dine personlige dispositoner, præferencer og økonomi.

Afviger du det mindste fra doktrinerne, straffes du ikke ved dom men økonomisk via skat og afgifter/gebyr.

"Balancen mellem stat, marked og civilsamfund er i ødelæggende grad forrykket i statens favør." - Ja, mon ikke! Og ansvarlige er ikke kun den aktuelle regeringskoalition, men også VK & O, som fortsatte med at udvide bureaukratiet og sætte skattetrykket op.
Der er behov for et indskrænket demokrati med færre forbud og mindre statsindblanding. MB mener, at staten - politikerne - skal værne borgernes frihed. Tak for det. Men fatter resten af ledelsen i LA, at dette også indebærer et stop for import af personer, som ikke deler den vestlige opfattelse af frihed, men faktisk bestræber sig på at nedbryde den, samt de regulære forbrydere, der forpester dagligdagen for et enormt antal mennesker, der ikke færdes på Christiansborg?

Af politikerne uden at spørge folket.

Bare se Lissabontraktaten, som vi blev velsignet med uden at få mulighed for at sige pænt nej tak.

Teknokratstyret er indført med et falsk skær af demokrati i form af ret ligegyldige valg hvert 4. år.

Alle politikere vil i bund og grund det samme: afskaffelse af selvstændigheden og indførelse af diktatur i forbindelse med oprettelsen af Europas Forenede Stater.

Kære Mette Bock. God fornøjelse med at reformere dine 178 kolleger.
Mange af dem virker godt nok ikke som om, de er udsprunget af et
repræsentativt udsnit af befolkning.

Har redaktøren skrevet manchetten, eller er det Mette Bocks egen formulering, at der skal findes nye veje i samfundsudviklingen? Uanset, hvem synderen er, skal denne dødsensfarlige illusion manes i jorden. Som MB selv skriver, gælder det om at styrke tillid og frihed - herunder frihed til afvigelser. Staten skal beskytte og betjene samfundet. Dettes "udvikling" handler om borgerne. Politikerne skal holde sig væk. De har alt for længe "udviklet" samfundet i en rædselsfuld retning. De kan begynde med at udvikle sig selv, skaffe sig viden og stifte bekendtskab med de faktiske forhold i jernindustrien. Som det ser ud i dag, er der behov for en femårsplan på dette område.

Paradokset er, at det er de (såkaldte) "folkevalgte" der har skabt statsmagten - så det er reelt dem der skal give afkald på "overmagten", for at få folkestyret tilbage.

Nej Mette, man kan ikke opstille sammenhængskraft og fællesskaber som hinandens modsætninger. Tværtimod er det fællesskaberne, der skaber sammenhængskraften.
Sammenhængskraften i samfundet skabes ikke ved at øge mængden af retsnormer, dvs. love og deres følgevirkninger i form af administrative forskrifter.
Den tiltagende retliggørelse af samfundet og dens detailrigdom opleves som en "kvælning", hvorved respekten for de retlige normer forsvinder, ligesom den demokratiske legitimitet kan betvivles. I hvor stor udstrækning er lovgivningen udtryk for borgernes vilje?
For så vidt demokrati må forstå som individuel frihed på de mellem borgerne aftalte vilkår, står det soleklart, at vores valgte tillidsrepræsentaner (de ynder at kalde sig "politikere", da det giver lidt specieskarakter i forhold til tillidsrepræsentant) på en langrække felter har overskredet den fuldmagt, borgerne har udstyret dem med. Og når de til stadighed kan tillade sig at tilsidesætte en af flere vigtige nøglefaktorer i demokratiet - nemlig borgernes påvirkning af og medbestemmelse ved fastsættelsen af den politiske dagsorden, herunder kravet om begrundet indsigt -skyldes det alene borgerne demokratiske ugidelighed. Mon ikke vi burde vågne op og konstatere, at nu har vi fået nok af den juridiske rodebutik i Danmark, EU og FN. Meget jura er blevet til noget juks, så der er opstået en helt ny disciplin - juraks - hvlket borgerne ikke kan være tjent med.
Vores valgte tillidsrepræsentanter har vist sig ikke at have den fornødne kvalitet til at varetage vores interesser på forsvarlig vis, hvorfor det er folkestyrets ret og ikke mindst pligt at finde frem til nye og bedre.
Samfundslegitimiteten afhænger af borgernes bevidsthed, værdiopfattelser og vurderinger. Hvis borgerne får den opfattelse, at de demokratiske normer med hensyn til fx. medbestemmelse og begrundet indsigt ikke respekteres, og borgerne derfor undlader at støtte de samfundsmæssige institutioner, bringes demokratiet ud af balance. Det retligt baserede demokrati fungerer jo kun i kraft af borgernes frivillige medvirken baseret på forventningen om, at staten - som aftalt - virker for borgernes vel. Det er borgerne, der fastsætter rammevilkårene for de valgte tillidsrepræsentanter - og ikke omvendt. Så lad os frigøre os fra ugideligheden, således at vi får demokratiudvikling frem for demokratiafvikling. Ansvaret herfor ligger på borgernes skuldre.

Når man har toppet en udvikling, så venter kun nedturen. Det siger sig selv. Menneskeheden har toppet udviklingen, hvorfor der nu vil ske en afvikling. Kæden er ikke blot hoppet af, for den er sprunget. Hvorfor sammenhængskraften er forsvundet. Nedturen bliver derfor en ubehagelig oplevelse. Jo ikke mindst fordi alle stadig tror, de kan toppe en top, som slet ikke er der. For vi har nået den, og det uden at tænke på konsekvenserne.

Den vestlige verden er i opløsning. Røde Kors lader nu de fattigste af alle fattige dø i stilhed, i håb om de kan redde den vestlige verden fra det selvskabte sammenbrud. Vi er selv blevet de nødlidende. De, der nu rækker hånden frem, i håb om nødhjælp.

I et demokrati er der ingen skyldige, for alle er skyldige. Hvorfor ingen vedkender sig deres medskyldighed. Derfor kan man let bilde hinanden ind, at der er flere toppe, der kan bestiges. For i et kapitalistisk samfund, hvor selv bankerne kan købe sig deres eget parti, er der ingen ende på forbruget, før der intet er tilbage at forbruge. For kapitalismen er ikke tænkende i helheder og sammenhænge. Hvorfor sammenhængskraften er blevet til samfundsopløsning.

For hvor blev naturligheden i tingene lige af? Den forsvandt i takt med at grådigheden dræbte nøjsomheden. Nu har vi hverken en levedygtig natur, og da slet ikke en menneskelig naturlighed, at give videre til børnene, der går rundt og tror, at de er elsket af deres forældre. Forældre, der selv har mistet evnen til dybtfølt kærlighed, og derfor er foruden nogen forældreevne. Hvorfor det ikke er sammenhængskraften, der er kendetegnende samfundet. Men samfundsopløsningen. Hvor alle tror sig raske, fordi alle er lige psykisk syge.

Politikere er alle folkevalgte, hvorfor politikerne er repræsenterende den samme normalitet, som deres vælgere. Der forstår lige så lidt af det hele, som de politikere, de har valgt i eget billede. Derfor taler man om sammenhængskraft, nærhed, frihed og lighed, som var det eksisterende, som bare for 50 år siden. Og det uden at forstå, at vi alle er lige for naturens love. Som ingen har tænkt på også gælder for menneskene. Men vi kommer til at tænke om igen. For naturens love vil netop genskabe lighed for dens love. For derved at genskabe den oprindelige naturlighed i tingene.

Det vil ske i takt med, at de økologiske (ikke at forveksle med de økonomiske) ubalancer bliver en ufravigelig kendsgerning for alt og alle. For naturen tager slet ikke hensyn til nogen eller noget. Hvorfor alt og alle vil være lige for naturens love. Herunder også politikerne og deres love. Det bør alle, ikke mindst politikerne og deres rådgivere, tænke meget grundigt over.

De, der ikke evner at tænke så langt, vil så opdage det, og det på den mest kontante måde, man overhovedet kan forestille sig..!

Årsagen til, at menneskeheden nu er kommet i en overlevelsessituation skyldes netop troen på evig vækst. Som var jorden et overflødighedshorn.

Mere vækst vil i sagens natur kun gøre problemerne endnu større, og derved gøre overlevelseschancerne endnu mindre. Hvorfor vi ikke skal skabe mere vækst. Derimod skal vi til at forbruge så lidt, at vi kun lige kan overleve. Derved kommer vi på forkant med en tilvænning til en meget barsk virkelighed, der slet ikke er så lang væk, som folk tror og håber.

Vi er nået langt ud over det punkt, hvor vi kan stoppe de økologiske ubalancer. Klimaet er gået i selvsving. Det eneste, vi kan gøre nu, er at begrænse udsvingenes voldsomhed. Bliver de for store, så udrydder klimaændringerne ikke blot menneskeheden, men alt liv på jorden.

Hvordan situationen er lige nu, ved ingen præcist. Naturens sammenspillende økosystemer er for komplekse til at vi evner at overskue dem. Hvorfor det er tåbeligt at snakke om klimaet, som var klimaet en radiator. Hvor mennesket har nogen som helst kontrol med, hvornår temperaturen stiger med to grader, på hvilket tidspunkt. Det er noget politisk vrøvl, byggende på forskere, der gætter i blinde. For de har slet ikke så stor indsigt i naturens sammenspillende systemer, at vi skal nå det inden 2020.

Vi er allerede for sent ude….!

Virkeligheden er den, at temperaturen i verden stiger og stiger. Det samme gør forbruget af fossile brændstoffer. Blev al vækst CO2-neutral i morgen. Så vil temperaturen blive ved at stige og stige i mange år frem. Hvor højt og hvor længe, ved ingen. Men der er ingen tvivl om, at jo længere vi tilfører klimaet CO2. Jo højere bliver temperaturen, og jo længere forbliver den at være høj.

Det ved vi med sikkerhed. Velvidende, at konsekvensen kan få indvirkning på havstrømmen. Der også har med klimaet at gøre. Hvorfor kuldeekstremer også kan gøre sig gældende.

Derfor skal vi ikke tænke på vækst, men på hvorledes vi stopper væksten. Ikke kun i Danmark. Men i hele verden.

Min kære mormor lærte os børn, at naturen kun var til låns. For der kommer generationer efter os. Det er der ingen garanti for længere. For i et kapitalistisk samfund tænker man kun på sig selv. Så lader man børnene om at betale regningen, om det så bliver med livet.

The truth is that the State is a conspiracy designed not only to exploit, but above all to corrupt its citizens ...Henceforth , I shall never serve any government anywhere.
Lev Tolstoy

Mr. Slowhand
Erik Carlsen

Hvorvidt det er et folkestyre eller statsstyre, er vel ikke nødvendigvis afgørende faktor. Det afgørende må være, hvad tjener befolkningen bedst. Når vi oplever ungdomsarbejdsløshed i hele Sydeuropa, mennesker som ernæres gennem humanitære organisationer, så er det svært ikke at væmmes ved de ressourcer som bruges på politik både nationalt og i EU, på ligegyldigheder som feta ost, seksuel orientering hos Helle Thorning Schmidts ægtefælle, hvor han betaler skat, eller hvordan fedtafgifter skal fastsættes. Statens udgifter til ældre og sygehussektoren stiger stadig fremover, samtidig med at statens indtægter stagnerer. 4 år i træk har staten underskud i milliard klassen. Hvis ikke politikerne har et klart bud på, hvordan statens indtægter vil øges, må de have en plan for, hvordan udgifterne kan afstemmes i forhold til de stagnerende indtægter. Differencen mellem omkostningen for velfærds Danmark og statens indtægter må tilpasses ca. 3-4%, hvis udgifter og indtægter skal balancere. Tilstandene i Sydeuropa er skræmmende, og der er Danmark ikke, men det virker bekymrende, når der ikke er nogen politikere, som melder klart ud, at velfærds Danmark skal på slankekur også på Christiansborg. Danmark skal investere i forskning og uddannelse, for at sikre velfærds Danmark og ikke i mere bureaukrati eller et stærkere EU. En dygtig statsleder som en Poul Schlüter traf upopulære dispositioner, som måske et folkestyre ikke ville turde gennemføre.