Indspark

Valg i Norge – en test for Danmark

Lars Hovbakke Sørensen: Her knap halvandet år efter Anders Breiviks terrorhandling i Oslo og hans massakre på Utøya 22. juli 2011, er norsk politik for alvor vendt tilbage til »normaltilstanden«.

Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet
Lars Hovbakke Sørensen, Ekstern lektor, ph.d., Københavns Universitet

Umiddelbart efter 22. juli 2011 begyndte Fremskrittspartiet, der ellers havde stået stærkt i Norge i mange år, at gå markant tilbage i meningsmålingerne

Men nu er Fremskrittspartiet tilbage. Med kun 10 måneder til det næste norske stortingsvalg, er det interessant at bemærke, hvordan en ny højrebølge i øjeblikket skyller ind over vores broderland mod nord. Ifølge de seneste meningsmålinger ville Fremskrittspartiet sammen med Høyre (de konservative) få absloutflertal i Stortinget, hvis der var valg i dag.

Den siddende rød-grønne regering, som består af Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og midterpartiet Senterpartiet, og som altså minder meget om den nuværende danske regeringskonstellation, ville få en syngende lussing af vælgerne.

Årsagerne er mange. For det første er der nu gået et stykke tid siden 22. juli 2011, og selv om de tragiske begivenheder på ingen måde er glemt, får de nu ikke længere lov til at præge den politiske dagsorden. Mistilliden til Fremskrittspartiet, som en del vælgere oparbejdede i dagene efter 22. juli-tragedien, er nu borte. Og alle de betydende politikere i Norge har åbent givet udtryk for, at man ikke kan give Fremskrittspartiets politik skylden for Breiviks ugerninger.

For det andet er Høyres partileder Erna Solberg, som står til måske at blive Norges næste statsminister, en person, der på det seneste har fremlagt en bølge af nye konkrete politiske forslag inden for alle mulige forskellige politiske sagsområder: skolepolitik, restpolitik, økonomisk politik, skattepolitik, udenrigspolitik osv. Erna Solberg opfattes med andre ord af mange vælgere som en ”helstøbt” politiker, der interesserer sig stærkt for alle aspekter af det norske samfunds udvikling. Og dette giver bonus hos vælgerne.

For det tredje har den nuværende norske regering enorme problemer med sin troværdighed i forhold til vælgerne. Ligesom i Danmark mener mange vælgere, at især regeringens mest venstreorienterede parti (SV i Norge, SF i Danmark) har ofret sine gamle socialistiske idealer i regeringssamarbejdets navn. Den nye tendens til, at mange siger, at de vil stemme på Høyre eller Fremskrittspartiet, er altså i lige så høj grad et fravalg af den nuværende regering, som et tilvalg af de to højrepartier.

Det norske stortingsvalg til september næste år kan derfor give et første fingerpeg om,hvorvidt de vælgere, der i øjeblikket er rasende på de »rød-grønne« regeringer i Norge og Danmark, faktisk, når valget kommer, agter at straffe disse regeringers partier så meget, som de aktuelle meningsmålinger tyder på.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.