Egentlig er det helt indlysende, at flertallet af befolkningen skal kunne overskue det samlede politiske projekt, hvis vælgernes sunde fornuft skal styre, som det er meningen med demokratiet.

Med skabelsen af EU, globalisering, multikultur, individualisering og politisk spin har politikerne imidlertid gabt over mere, end deres egen og journalisternes og vælgernes fornuft kan overskue på én gang.
De mange indbyrdes afhængige politiske projekter udgør tilsammen et kaossystem ligesom den globale vejrudsigt.
Langtidsprognoser er for begge systemer så usikre, at forudsigelser er gætteri.

Den politiske journalist må følgelig lade faget ligge og indskrænke sig til at skrive det, som han selv og læserne kan overskue.
Han får jo løn for at skrive noget.

Den udbredelse af løgn som nogle medier bruger i kampen for deres egne politiske virke har minimale konsekvenser pågældende medie.
Når en domstol har dømt et medie løgnagtigt burde erstatningen til ofrene for løgnen være fuld skadeserstatning og en bøde på størrelse af årslønnen for den journalist der startede løgneudbredelsen.

En årtier lang hade kampagne mod mennesker der er imod racistiske ideologier såsom nazisme og islam bliver hængt ud som racister i nogle medier uden konsekvenser for pågældende medier. Hvilke så medfører at selv den dumme borger ikke gider at betale for misinformation så aviserne kan ikke længere sælges.
Måske håber alle journalister at få ansættelse i et propagandaministerium:-)

I gamle dage var politikerne bange for pressen.I dag er pressen bange for politikerne,bange for at de ikke får nyheden først,hvis de er for kritiske.Det er nok en af årsagerne til at oplagende er for nedafgående.ps:Jeg er selv fra et journalisthjem.