Berlingske mener

Værnepligten og forsvaret

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti rammer dybt ind i en række dilemmaer med deres blokering af det kommende forsvarsforlig ikke mindst for dele af de borgerlige politikere og vælgere, der måske også har et tæt forhold til værnepligten.

For værnepligten har været en fast tradition og i øvrigt grundlovs­fæstet i Danmark og har været en del af den tradition, der har skabt en bred forankring af forsvaret i civilbefolkningen.

Men det er lige så sikkert, at der må kunne findes et forlig mellem regeringen og de borgerlige partier, som Dansk Folkeparti også kan deltage i. Ikke mindst fordi et spørgsmål om værnepligt – som i øjeblikket er meget symbolsk – ikke bør udgøre et kardinalpunkt i at få landet en forligstekst, så forsvaret kan komme i gang med besparelserne.

I dag er de værnepligtige stort set frivillige. 5.000 unge mennesker kommer ind hvert eneste år, og om det er 5.000 eller 2.500 betyder ikke så meget. For Dansk Folkeparti er det mere det faktum, at værnepligten fortsat er en del af forsvarets brede rekruttering, der betyder noget. Og det må der kunne findes en løsning på.

Det er rigtigt, at mange europæiske lande har forladt eller er i gang med at forlade værnepligten. Men for et lille land som Danmark har det betydning, at forsvaret er en del af det brede Danmark, hvor alle har mulighed for at deltage og få en indsigt i militæret. Ikke på grund af nationalromantik, men fordi danskerne med de militære operationer, man er i gang med rundt om i verden, har behov for, at det ikke er en bestemt befolkningsgruppe – de der tiltrækkes af action og spænding eller værre: de der ikke ser andre muligheder – der bliver en del af forsvaret. Det vil skabe et system, der ikke harmonerer med den tradition, vi har for, at alle bidrager eller i det mindste kan komme til at bidrage til vores fælles forsvar og beredskab.

Folketinget er i gang med at forberede et forsvarsforlig, der helst skal kunne samle en bredde af partier bag sig. Forsvaret skal spare 2,7 milliarder kroner, og der behøver værnepligten ikke at blive det problem, der skiller parterne.

Det kan til gengæld en lang række andre ting som kasernelukninger og spørgsmålet om, hvordan forsvaret fremtidigt skal indrettes. Det er normalt noget, der får debatten til at køre livligt, især ude i de små lokalsamfund, der er afhængige af kasernerne. Især i det berømte Udkantsdanmark kan debatten blive hed for de lokale politikere, der også er valgt til folketinget.

Forsvaret er en naturlig del af vores demokratiske historie og forankret i et folkeligt ønske om at have et militær så tæt på befolkningen som overhovedet muligt. Det findes ikke så mange andre steder, slet ikke i nogle af de lande, der har afskaffet værnepligten. Der er pligten forbeholdt fattige eller folk, der ikke har andre muligheder. Det er derfor tiden at genoverveje, om ikke det er det forkerte sted at spare.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.