Kommentaren

Værdikampen er sprællevende

Pia Kjærsgaard: Værdipolitik er en politisk slagmark, der spænder over et meget bredt felt, og måske kommer fremtidens afgørende slag til at finde sted på de »bløde områder« – fx på det uddannelses-? og kulturpolitiske område. De borgerlige har alt for længe ignoreret kulturpolitikkens betydning.

Et samfund med »kønsneutrale« børnehaver, et samfund, hvor børn har flere end to forældre, et samfund, hvor stat og kirke adskilles, hvor Kongehuset kritiseres. Er det det, vi vil, spørger Pia Kjærsgaard. Arkivfoto.
Et samfund med »kønsneutrale« børnehaver, et samfund, hvor børn har flere end to forældre, et samfund, hvor stat og kirke adskilles, hvor Kongehuset kritiseres. Er det det, vi vil, spørger Pia Kjærsgaard. Arkivfoto.

Det er med værdier som med hjerneceller. Når de først er tabt, kommer de ikke igen. Det er en vigtig erkendelse i denne tid. Berlingske tog emnet op i slutningen af januar. Måske var sidste valgkamp en undtagelse, idet den økonomiske krise var det altdominerende tema. Men det skyldtes ikke mindst, at mediernes prioritering af det politiske stof var anderledes. Jeg fornemmede i hvert fald et udpræget ønske blandt journalister og kommentatorer om et regeringsskift – ikke så meget af politiske årsager, mere på grund af kedsomhed. Man var »kørt træt« i den gamle VK-regering.

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet konkluderer i en undersøgelse af vælgernes adfærd ved valget i 2011, at værdidebatten ikke er død. Den slumrer blot. Det stemmer fint overens med mine egne fornemmelser. Det var ikke uden grund, at Dansk Folkeparti i forbindelse med formandskiftet sidste sensommer skabte et ordførerskab for værdier i bred forstand.

Al politik handler om værdier – også den økonomiske politik. Økonomisk politik er nemlig ikke alene et spørgsmål om fordeling af goder mellem befolkningsgrupper, men handler også om de områder, man ønsker fremmet. Når regeringen eksempelvis øger ulandshjælpen eller fremmer indvandringen, er der tale om ren værdipolitik.

Værdipolitikken er alt for længe blevet reduceret til at handle om indvandring, integration og måske lidt om morgensang. Men værdipolitikken skal anskues som en helhed, og det betyder, at også den økonomiske fordelingspolitik skal tænkes ind i værdipolitikken. Det er ikke bare en ekstra omkostning for det danske samfund, at starthjælpen til indvandrere og kontanthjælpsloftet, som skulle motivere til at søge job, er afskaffet. Det er også et udtryk for en værdipolitisk stillingtagen fra regeringens side; nemlig at det er tabu at stille håndfaste krav til indvandrere om at integrere sig og blive en del af det danske fællesskab.

Regeringen fører værdikamp på alle fronter. Derfor må regeringens politik også bekæmpes med et overordnet værdipolitisk sigte. Det Radikale Venstre har fået frit spillerum til at definere regeringens værdipolitik. Socialistisk Folkeparti har været optaget af formandslagsmål og var samtidig det parti, der tog det største skrald for de mange løftebrud efter valget. I Socialdemokratiet skræmmer sporene, og man forsøger at tie værdidebatten ihjel. Men Det Radikale Venstre kæmper trods alt med åben pande. Ikke alene har De Radikales økonomiske politik sejret stort og fejet de to socialistiske partier fuldstændig af banen. Det er desværre også De radikale, der svinger taktstokken på værdiområdet.

I Dansk Folkeparti er vi uenige med Det Radikale Venstre i stort set alt. Men vi finder det befriende, at partiet i modsætning til de to andre regeringspartier i det mindste har en politik.

Historisk er der ingen grund til at takke De radikale for deres politiske arbejde. De radikale har været hoveddrivkraften bag de fundamentale forandringer af det danske samfund de sidste årtier – navnlig udtrykt i den ulykkelige udlændingelov fra 1983.

Ingen har mere end De radikale bidraget til den langsomme ødelæggelse af den danske identitet og det særlige danske fællesskab. Men De radikale har aldrig puttet med tingene. De siger mere eller mindre åbenlyst, at Danmark og den danske kultur ikke er noget særligt og derfor heller ikke er værd at kæmpe for.I betragtning af, at regeringen kun har været ved magten siden september 2011 har dens værdipolitiske landvindinger været af langt større betydning end dens mislykkede forsøg på at skabe arbejdspladser og sætte gang i væksten. Mens debatten om akutjob og dagpengemodtagere har domineret hele mediefladen, har regeringen eksempelvis i stilhed lempet udlændingepolitikken til ukendelighed.

Det er i grunden synd for regeringen, at journalisterne ikke beskæftiger sig mere med de ting, der rent faktisk lykkes for den; nemlig afmonteringen af VOK-flertallets udlændingepolitik og det snigende angreb på traditionelle værdier.

Først røg starthjælpen og kontanthjælpsloftet, således at alle asylansøgere med asylstatus nu får almindelig kontanthjælp på lige fod med danske borgere, ligesom de ikke længere har samme incitament til at tage arbejde. Siden fik asylansøgere ret til at tage arbejde og bosætte sig uden for asylcentrene samtidig med, at kravene til danskundervisning og garantistillelse blev lempet.

Sidste skud på stammen er en genindførelse af modersmålsundervisningen, som et »forsøg«. Ren værdipolitik.

Folkekirken har fået presset »kønsneutrale« ægteskaber ned over hovedet med medlemsflugt som konsekvens, og de wwwadikale vil gerne gå endnu længere: Hvorfor skal et barn kunne have to forældre? Fire forældre – eller en »medmor« skal kunne deles om forældremyndigheden over et barn, der i øvrigt går i en »kønsneutral« børnehave, hvor drengene helst skal lege med dukker, mens pigerne klatrer i træer. Hertil kommer den radikale kritik af Kongehuset, ønsket om adskillelse af kirke og stat, samt den lemfældige omgang med kulturminder. Ren værdipolitik.

Værdikampen er sprællevende. Det Radikale Venstre har kridtet banen op til fremtidens slag, mens Socialdemokratiet og SF desperat forsøger at træde vande.

Efterhånden går det op for danskerne, at regeringen langsomt er i færd med at omforme det danske samfund. Hvis den får magt, som den har agt, lader udviklingen sig ikke rulle tilbage. Derfor er det afgørende, at vi kæmper med åbne kort og kalder tingene ved deres rette navn.

Værdipolitikken er en politisk slagmark, der spænder over et meget bredt felt, og måske kommer fremtidens store og afgørende slag til at finde sted på de »bløde områder« – eksempelvis på det uddannelses- og kulturpolitiske område. Der er ingen tvivl om, at de borgerlige kræfter alt for længe har ignoreret kulturpolitikkens betydning. Derfor kunne ikke end ikke ti års borgerligt styre rokke ved de kulturradikale magtbastioner. Det er noget, vi er meget opmærksomme på i DF, og derfor er vi også nået meget længere.

En stram udlændingepolitik er stadig på hylderne, men vi er i færd med at udbygge det politiske sortiment til også at omfatte helstøbte uddannelses- og kulturpolitiske løsninger. Målet er at bevare et sammenhængende Danmark.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.