Indspark

Utroværdig minister

Michael Böss: Sidste forår opstod der politisk ståhej, da uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fremlagde et lovforslag, som fjernede det obligatoriske dannelsesfag KLM (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) fra den nye læreruddannelse til fordel for rent pædagogiske fagområder.

Michael Böss, Univsersitetslektor
Michael Böss, Univsersitetslektor

Faget har bl.a. til formål at gøre de studerende i stand til at »forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng« og at »forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre«. Det må således ses som et »støttefag« for, at lærerne kan opfylde folkeskolens formålsparagraf. Lovforslaget blev da også mødt med stærk kritik fra et politisk flertal bestående af V, K, DF og EL, der tvang ministeren til et forlig, som sikrede, at også fremtidige lærere i Danmark ville kunne andet end få skoleelever til at klare Pisa-testene bedre og sikre vores velfærd på længere sigt.

Forliget gik forholdsvis upåagtet hen i medierne. Men ret beset var det den vigtigste værdipolitiske begivenhed i 2012. Det var nemlig en del af kampen mod en »asiatisering« af den danske folkeskole: Et valg mellem Singapore-modellen eller troskab mod vores egen skole- og dannelsestradition og den kultur, den er et produkt af.

Men selv om fagets indhold – under betegnelsen »almen dannelse« – så ud til at blive reddet ved at blive lagt ind som den ene af to søjler i det nye fag »Læreruddannelsens grundfaglighed«, kan man godt tro om igen. Ministeriet har nemlig netop afsluttet en høringsrunde om et lovforslag, som går stik imod forliget i både ånd og bogstav. Den faglige vægt af »almen dannelse« er stærkt reduceret, og det religionsfaglige element er svækket til ukendelighed. »Luthersk kristendom«, som indgik i forligsteksten, er fjernet. I praksis er faget ikke længere obligatorisk. Reelt set er der altså tale om et eklatant forligsbrud, der får ministeren til at fremstå som politisk utroværdig.

Samtidig viser det forfaldet inden for dansk demokrati. I dag tages de fleste større politiske beslutninger reelt af embedsmænd, og Danmark er derfor på vej til at blive et »post-demokrati«. Det illustrerer KLM-sagen. Ideen om at fjerne faget stammer fra en ministerielt nedsat følgegruppe med skoleteknokraten Jens Rasmussen i spidsen. Rasmussen udgav i 1996 en bog, der talte for en »metodisk antihumanisme« og foreslog at fjerne det »filosofiske« element fra folkeskolen til fordel for målelige »kompetencer«. Men selvfølgelig bør hele skylden ikke placeres på følgegruppen, men på ministeren med det politiske ansvar. Østergaard har hidtil ikke vist stor forståelse for almendannelse. Da han sidste forår modtog udvalgets rapport, udtrykte han begejstring.

Det samme gjorde undervisningsminister Christine Antorini (S). Man fristes derfor til at citere hendes partifælle Knud Heinesen (S), der i sine erindringer skriver: »Folkeskolens formålsparagraf [er] samfundets trosbekendelse til fælles værdier«. Heinesen stod bag folkeskoleloven af 1975. Men hvis både de Radikale og Socialdemokraterne i dag har så begrænset forståelse for værdier – folkeskolens og det danske samfunds – som KLM-forløbet viser, må man se hen til den kommende folkeskolereform med ængstelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.