Kommentar

Ungdomsuddannelser kan blive bedre

Uddannelse. Skal endnu flere unge have en ungdomsuddannelse, er vi nødt til analysere, hvordan de enkelte uddannelser og tilbud spiller sammen. Der er inspiration at hente i andre lande. 92 pct. af en dansk ungdomsårgang får nu en ungdomsuddannelse. Gennemsnittet i OECD-landene ligger på 84 pct.

»Når danskerne får en studenterhue, er de i gennemsnit 19 år. I både Sverige og Canada er studenterne et år yngre, mens de i Holland er 17,« skriver formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser.  Foto fra  Holstebro Gymnasium.Arkivfoto: Morten Stricker
»Når danskerne får en studenterhue, er de i gennemsnit 19 år. I både Sverige og Canada er studenterne et år yngre, mens de i Holland er 17,« skriver formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser.  Foto fra  Holstebro Gymnasium.Arkivfoto: Morten Stricker

Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådan har mantraet lydt i efterhånden mange år. Næsten lige så længe har vi talt om, at de største udfordringer ligger på erhvervsuddannelserne og hos drengene og særligt drenge af anden etnisk herkomst. Det er alt sammen rigtigt, men det er ikke en naturlov, at tingene hænger sådan sammen.

I Holland, Sverige, Norge og Schweiz er der for eksempel ikke flere mænd end kvinder mellem 18 og 24, som hverken har job eller uddannelse. Det hører til blandt de resultater, Rådet for Ungdomsuddannelser har fået ved at løfte blikket og sammenligne Danmark med seks andre lande. I to undersøgelser har vi fået kortlagt udfordringerne med den gruppe i Danmark, der ikke får en ungdomsuddannelse og sammenlignet resultaterne med de andre lande.

Overordnet ser tallene fine ud. 92 procent af en dansk ungdomsårgang får nu en ungdomsuddannelse. Det er pænt over gennemsnittet i OECD-landene, som ligger på 84 procent. Under det umiddelbart fine danske tal gemmer der sig en del nuancer. For det første ligger lande som Schweiz, Norge og Holland – og andre af de lande, vi normalt sammenligner os med – på nogenlunde samme niveau eller lidt højere.

For det andet skiller Danmark sig ud på flere punkter. Et af dem er alder. Når danskerne får en studenterhue, er de i gennemsnit 19 år. I både Sverige og Canada er studenterne et år yngre, mens de i Holland er 17. Processen fra fødsel til man står med et svendebrev i hånden, er noget længere. Danskerne er i gennemsnit 28 år, når de får en erhvervsuddannelse. Faktisk er finnerne et år ældre, men svenskerne er kun 18. Det betyder ikke, at vi bare kan eller skal kopiere hverken hollænderne eller svenskerne. Men vi kan lade os inspirere og undersøge nærmere, hvor de har fat i den lange ende.

Et andet punkt, hvor Danmark skiller sig ud, er, at flere danskere går på forberedende tilbud, som produktionsskoler, almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Det sker ofte efter, at de har forsøgt at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Danmark er tre procent af de unge mellem 15 og 29 år indskrevet på et forberedende tilbud. Det lyder måske ikke voldsomt, men det er tre gange så mange som i Holland og mere end dobbelt så mange som i Finland. Derfor er det relevant at undersøge, hvad de unge får ud af at gå på de forberedende tilbud, og om tilbuddene leder de unge ind på ungdomsuddannelserne.

Der mangler analyser af området, men sidste år udgav SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – en registerbaseret rapport om de forberedende tilbud. Den konkluderede, at man ikke kunne finde belæg for, at de forberedende tilbud hjælper flere til en ungdomsuddannelse. Det skal dog understreges, at de forberedende tilbud også har andre formål som for eksempel at styrke de unges personlige og sociale kompetencer. Da en del af frafaldet på ungdomsuddannelserne tilsyneladende skyldes, at nogle unge ikke er fagligt, personligt eller socialt parat til en uddannelse, skal de forberedende tilbud måske blive endnu skarpere på disse punkter, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt flere af de unge skal kunne rummes i de formelle uddannelser, skal adresseres.

Men vi skal ikke bare sætte nye skibe i søen, før vi har en forestilling om, at skibene sejler den rigtige vej. Der skal være evidens for, at nye initiativer virker. Derfor har vi i Rådet for Ungdomsuddannelser iværksat undersøgelser, der skal kortlægge forskelle i praksis og på resultater på både almen voksenuddannelse og produktionsskolerne. Når vi satser så meget på forberedende tilbud til de unge, er vi nødt til at sikre, at de bidrager efter hensigten.

For der findes alternativer. Igen kan vi skele til udlandet og konstatere, at andre har held med det mest oplagte alternativ til de forberedende tilbud, nemlig at holde de unge i det formelle uddannelsessystem. Det klarer vi fint i grundskolen i Danmark. Næsten alle danskere på 15 år går i skole, men to år senere er kun 90 procent i uddannelse. I lande som Holland, Canada og Sverige er tæt på 100 procent af de 17-årige derimod i uddannelse. En forklaring er, at der i dele af Canada er obligatorisk skolegang, til man fylder 18 år. Det er der ikke i Holland og Sverige, men skolesystemerne er indrettet, så det i praksis har samme effekt. Desuden er Sverige og Finland dygtige til at få unge med lavtuddannede forældre igennem en ungdomsuddannelse, og det er også i de to lande samt Holland at flest indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan vi måske lære af, og måske skal vi justere vores uddannelsessystem.

Men inden vi kan reparere eller forbedre eventuelle svagheder i systemet, skal vi kende kædens svageste led. Det kræver forskning og solid evidens, der fokuserer på at få tilbuddene til at supplere og understøtte hinanden bedst muligt. Det hele skal foregå med blikket rettet mod, at flere skal gennemføre en uddannelse.

Kommentaren er skrevet af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser:Katherine Richardson, professor (formand), Noemi Katznelson, center- og forskningsleder, Kirsten Holmgaard, direktør, Dorte Fristrup, rektor, Sune Agger, rektor, Trine Ladekarl Nellemann, rektor.

Fakta:

Rådet for Ungdomsuddannelser er et uafhængigt råd, der har til opgave at rådgive ministeren for børn, undervisning og ligestilling i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet.

Læs mere om rådet, dets undersøgelser og anbefalinger på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside: http://www.uvm.dk/Om-os/Organisationen-i-ministeriet/Raad-og-naevn/Raade...

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.