Opinion

Ufrivillig komik om Radikale Venstre

Zenia Stampe: Universitetslektor og forfatter Michael Böss, skriver 31. oktober et indlæg, hvor han causerer over sin egen fortid i Radikale Venstre i 1980erne. Han søger at konstruere en modsætning mellem partiets pragmatiske fortid og slagfærdige nutid.

Zenia Stampe, MF (R)
Zenia Stampe, MF (R)

Man må forstå, at de gamle og – i Michael Böss optik – sande radikale er sagtmodige folk fra landet, husmænd og højskolefolk. Mennesker, der besad en »uvilje mod at udtale sig kategorisk«. Sådan var de i Holstebro og omegn i 1980erne, må man forstå.

På et tidspunkt begyndte Michael Böss at rejse til radikale møder i Nyborg. Her opdager han, at Radikale Venstre er et bredere og dybere parti, end han tror. Forskrækket over erkendelsen beslutter Michael Böss sig for at melde sig ud af partiet.

Alligevel skal de varme ungdomsminder om fordragelige radikale fra landet bruges til at dunke nutidens radikale oven i hovedet med. For eksempel mig. Han skriver blandt andet: »Stampe er polemiker snarere end politiker.«

Ja. Man kan vist kun konstatere: Michael Böss må være polemiker snarere end akademiker. For hans viden om Radikale Venstres partihistorie er overraskende ringe, hans akademiske baggrund taget i betragtning.

Hvis man kan tale om radikale partistiftere, så er det uden tvivl Edvard Brandes og Viggo Hørup. De var begge tydelige og frygtede debattører, som ikke var blege for at repræsentere klare standpunkter, hvilket blandt andet markeres ved Hørups berømte bon mot »del jer efter anskuelser«.

Så i min optik fremstår det nærmest komisk, når en akademiker ønsker at patentere den radikale sjæl som en slags opkog af stilfærdig pragmatisme. For sådan har den aldrig været.

Radikale Venstre har altid været et parti, hvor stærke meninger og tydelig retorik trives parallelt med pragmatiske forhandlingsstrategier. Faktisk var det netop de stærke meninger og tydelige retorik, der i 1883 førte til bruddet mellem Venstrelederen, Christen Berg, på den ene side og Hørup og Brandes på den anden.

 Hørup og Brandes var simpelthen blevet for antimilitaristiske, europæiske og fritænkeriske. For radikale. Og tænk – det er nøjagtig det samme, som stakkels Michael Böss opdager i Nyborg i 1980erne, og som han bebrejder nutidens radikale. Debattøren Michael Böss fremmaner et fata morgana af et blegt og blodfattigt midterparti, som aldrig har eksisteret. Men i stedet burde universitetslektoren erkende, at han aldrig har forstået, hvilket parti han var en del af.

Radikale Venstre delte sig endegyldigt fra Venstre i 1905. Denne deling var forårsaget af tydelige politiske uenigheder. Ikke bare lidt strategiske uenigheder eller en misforståelse i den pragmatiske dialog, nej – her var der tale om et klart og markant brud foretaget på basis af tydelige meningsforskelle. Herefter fandt Hørup og Brandes Europæiske Venstre sammen med husmænd og højskolefolk. Resultatet var Radikale Venstre. Et parti som jeg er stolt af at tilhøre. Rødder som jeg er stolt af at vokse fra.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.