Kurrilds

Ud med de rige

Peter Kurrild-Klitgaard: Virker økonomiske incitamenter? Hvis de gør, så dikterer logikken, at det at gøre noget dyrere, alt andet lige, betyder, at folk gør det mindre, mens det at gøre noget billigere leder folk til at gøre det mere.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.D.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.D.

Der kommer flere til en »gratis« koncert, end hvis billetterne koster 1.000 kr. stykket. Øger man afgifter på øl og sodavand, så køber folk færre - eller også køber de dem steder, hvor der ikke er afgift på.

Den slags har også samfundsmæssige konsekvenser, især når man ser tingene i et dynamisk perspektiv. Gør man det dyrere eller sværere at skabe velstand, vil flere vælge at være mindre snarere end mere produktive.

Briterne har netop fået denne lærdom, på den dyre måde, så at sige. I april 2010 indførte Gordon Browns Labour-regering en »millionærskat«: Man hævede marginalskatten for indkomster på over 1 mio. pund fra 40 pct. til 50 pct. Det skete lige inden parlamentsvalget, ud fra en klassisk socialistisk ideologi og muliggjort af finanskrisen og pres på de offentlige kasser.

På det tidspunkt (2009-10) viste selvangivelserne, at Storbritannien havde 16.000 personer med en årsindkomst på over 1 mio. pund, og som derfor ville skulle betale mindst 100.000 pund mere i skat om året hver.

Men nye tal viser, at antallet folk med millionærindkomster umiddelbart efter faldt med næsten 2/3 til kun 6.000 personer. Briter flyttede deres indkomster eller dem selv udenlands. Eller de lod simpelthen bare være med at tjene helt så meget, at deres marginale indtægt blev beskattet med den ekstra procentsats. Så i stedet for at højere skatter øgede statens indtægter med de 2,4 mia. pund, som man havde regnet sig frem til ved blot at antage, at der ikke var »dynamiske effekter«, skete det stik modsatte: Millionærskatten gav statskassen 5 mia. pund mindre i indtægter end forventet.

Storbritanniens nuværende konservative-liberale regering vil halvere »millionærskatten« og sænke den til 45 pct. med virkning fra april næste år. Det vil sikkert - i incitamenternes ånd - hjælpe noget: De nyeste tal viser allerede en næsten fordobling (til 10.000) af personer, der opgiver indkomster på over en mio. pund. Men det betyder fortsat, at godt en tredjedel af millionindkomsterne er væk. Incitamenter virker.

Det gør de også herhjemme. Siden valget har medierne - og undertiden også De Radikale - yndet at fremstille regeringens økonomiske politik som »blå«, eller i hvert fald ikke venstreorienteret. Sandt er det da også, at den nuværende regering har gennemført politikker, man ikke i alle tilfælde skulle have troet, at Socialistisk Folkeparti ville lægge stemmer til, og at man har overtaget dele af VK-regeringens planer. Men at sætte lighedstegn mellem dét og så med en vækstfremmende, genuint borgerlig-liberal økonomisk politik er vist at negere al ideologi og i stedet ophæve ført politik til selve endemålet. De simple fakta er, at SRSF-regeringen, når alt kommer til alt, har gjort det samme som Brown-regeringen gjorde: Vanskeligere og dyrere at skabe velstand i Danmark, fordi man har været uvillig til at skære i de offentlige udgifter og i stedet været næsten sygeligt fikseret på for alt i verden ikke at måtte gøre noget, der kunne øge den rent matematiske ulighed.

Man har øget beskatningen af generationsskifter i familieejede virksomheder. Man har indført nye energiafgifter. Senest har man med finanslovsaftalen hævet marginalskatten - noget der efter sigende skete, fordi Enhedslisten for alt i verden ikke ville være med til en aftale, der øgede uligheden, når den blev målt på den såkaldte Gini-koefficients fjerde decimal. Hellere fattigere og fiktivt lige end rigere og lidt mindre lige, synes devisen at være.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.