Borgerlige ord

Tyrkisk ballade

Jesper Beinov: Tyrkiet vil gerne med i EU, og derfor forventer Europa, at tyrkerne kommer overens med sine naboer og nære historie. En kontroversiel sag handler om, at Tyrkiet ikke vil anerkende folkemordet på armenierne omkring Første Verdenskrig. Her omkom en million mennesker, og hver gang det nævnes, går det officielle Tyrkiet amok, som avisen skriver i dag.

Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne
Jesper Beinov, redaktør, kultur, debat & navne

Berlingske beretter, hvordan en uskyldig udstilling om denne en af det 20. århundredes helt indiskutable tragedier, er blevet kontroversiel. Det Kgl. Bibliotek lægger frem til 15. december rum til miniudstillingen »Det armenske folkemord og den skandinaviske reaktion«.

Tyrkiets ambassadør meddelte Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen, at han var uenig i, at der var tale om et folkemord. Kolding Nielsen fremhævede, at der blandt historikere »nok [er] en overvejende opfattelse af, at der er tale om et folkemord efter nutidens definition, som man projicerer tilbage på datiden«, og da ambassadøren fastholdt standpunktet tilbød Kolding Nielsen dem at de kunne lave en alternativ udstilling.

Men selvom der er tale om en uenighed, er begge standpunkter altså ikke lige gode. Det ved faghistorikeren Kolding Nielsen sikkert alt om, for han er kendt som en uhyre vidende mand. Tværtimod er der på den ene side de seriøse, uafhængige historikere, som har godtgjort folkemordet, og så er der de kredse, der foretager en relativering af dette folkemord, heriblandt den tyrkiske stat. Tag blot et kig på det forskningsbaserede site www.folkedrab.dk eller kig i det korte, men rystende afsnit herom i den verdenskendte professor Niall Fergusons bog »The War of the Worlds«, hvis tema er det blodige 1900-tal.

I Frankrig er det sågar forbudt at benægte, at der fandt et folkemord sted på armenierne. Barack Obama brugte som kandidat udtrykket folkemord, den amerikanske kongres har talt om folkemord, og 20 lande har anerkendt dette udtryk som udtryk for en reel historisk begivenhed.

Det er helt uforståeligt, at det moderne Tyrkiet ikke siger undskyld for disse fortidens forbrydelser og så kommer videre. Disse selvopgør og grænsestridigheder har alle de central- og østeuropæiske lande gjort for at komme med i EU, ligesom Tyskland og Frankrig har gjort det for længst.

Tyrkiet har så meget at byde på og har i 50 år næret et ønske om, at den sekulære republik kom med i EU. Først i 2004 åbnede EU for en proces, hvor tyrkerne får en ærlig chance for at komme med, hvis de lever op til en række demokratiske og økonomiske kriterier. De forhandlinger har varet i årevis, og begge sider har betydelig mistro. »Det går så godt i tyrkisk økonomi, og så dårligt med den europæiske, at EUs soft power er langt mindre end tidligere«, siger Venstres EU-ordfører Lykke Friis på mit spørgsmål om, hvorfor tyrkerne ignorerer EUs ønske om, at der bliver en god nabo f.eks. ved at komme overens med historien.

Sagen på Det Kongelige Bibliotek viser, hvor følsomme tyrkerne er, når det handler om deres nære fortid, men i stedet for at tilbyde dem en hel udstilling burde det være en forskningsinstitutions opgave at insistere på, at det er et europæisk træk at vedkende sig arv og gæld, for kun herigennem bliver vejen banet for en tættere tyrkisk tilknytning til Europa.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.