Indspark

Tyrkiets modige fredsforsøg

Yildiz Akdogan: I tre årtier har den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, som er med på EU’s terrorliste, udgjort et stort trusselsproblem for den tyrkiske stat. Efter mange års kampe med mere end 40.000 dræbte, prøver den tyrkiske regering nu med dialog i form af en fredsaftale. EU bør bakke op!

Kurderne udgør ca. 20 millioner af den samlede befolkning på 80 millioner. Gennem hele landets historie har der været sammenstød mellem kurdiske grupperinger og den tyrkiske stat. Hovedårsagen til konflikten er den snævre definition af den nationale stat, som går ud på, at landets eneste officielle sprog er tyrkisk, og at borgere, der bor inden for landets grænser, er tyrkere. Parallelt med dette blev kurdisk sprog og kultur begrænset og forbudt. Især efter militærkuppet i 1980 begrænsede man en række rettigheder som f.eks. kurdiske navne.

Dette pres fra statens side har ikke overraskende ført til en række reaktioner - alt fra folkelige protester til militante opgør og krig mod staten Tyrkiet, som PKK har været primær bannerfører for. Gennem de sidste 35-40 år har der været intense kampe mellem militæret og PKK og mere end 40.000 mennesker har mistet livet pga. denne krig.

Den tyrkiske regering har flere gange forsøgt at gøre ende på PKK men med ringe effekt, for hver gang er bevægelsen dukket op igen - ofte med økonomisk og politisk støtte fra kurdere bosat i udlandet.

Mange vil hævde, at PKK trods sine militante metoder har været med til at sætte det kurdiske menneskerettighedsproblem på den politiske dagsorden. Men det er en sandhed med modifikationer, for omvendt har PKK’s terrorhandlinger også været et argument for netop at føre status quo politik med den begrundelse, at demokratisering og menneskerettigheder ikke vil fjerne en terrorgruppe. Selv om begge fløje har delvis ret, er det de kurdiske og tyrkiske intellektuelle og i høj grad EU og udsigten til medlemskab, der er primus motor for demokratiseringsprocessen.

Siden Tyrkiet blev officielt kandidatland i 1999 er der sket radikale ændringer både politisk og holdningsmæssigt. Der tales om det kurdiske spørgsmål som aldrig før, ligesom forbud mod kurdisk sprog, bøger og undervisning er ophævet. Selv om reformprocessen officielt stadig fortsætter, er den blevet langsommere de sidste par år, og måske derfor har PKK formået at genvinde fodfæste og sympati i dele af det civile såvel som politiske, kurdiske miljø.

I lang tid har den tyrkiske stat og regeringsledere forgæves prøvet at adskille det kurdiske menneskerettighedsspørgsmål fra det militære/terrorproblem, som PKK udgør. Desværre med begrænset succes. Derfor er det også ret modigt, at den nuværende regering prøver at tage andre midler i brug og indgår i dialog med landets fjende nummer ét.

Irerne havde deres IRA og spanierne deres ETA , og efter mange års forsøg lykkedes det begge lande at få bugt med terroren. Måske med inspiration fra disse lande, måske pga. angsten for hvad urolighederne i Syrien, som har et stort kurdisk mindretal, kan få af afsmittende effekt, er den religiøse AKP-regering, med Erdogan i spidsen, motiveret til at prøve dialogens vej.

Men som det seneste attentat mod tre kurdiske kvinder i Paris indikerer, bliver det ikke en nem opgave. Forskellige konspirationsteorier om fredsforhandlingernes oprigtighed er allerede i gang fra de skeptiske fløje på begge sider. Måske er det netop nu Erdogan og oppositionen skal vise viljefasthed og EU give sin fulde støtte til dette ellers ret vovede og sårbare projekt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.