25. april 2010, 22:30

Kære Charlotte Sahl-Madsen

Til lykke med udnævnelsen til posten som landets videnskabsminister! Berlingske Tidende har gennem den senere tid haft fokus på problemstillinger vedrørende de tyndtbefolkede områders vilkår i Danmark. Et særdeles væsentligt aspekt af den debat har imidlertid ikke været adresseret - forskningsvilkår i de tyndtbefolkede områder samt kommunernes ansvar heri.

I din egenskab af at være ny videnskabsminister vil jeg gerne opfordre dig til at videreføre de mange gode ordninger, som din forgænger har skabt, bl.a. videnpilotordningen og erhvervs-ph.d.-ordningen. Begge ordninger gør det muligt for bl.a. små- og mellemstore virksomheder i de tyndtbefolkede områder at få del i det vidensinput, som er så nødvendigt for at få forandret de blå kedeldragter til vidensbaserede jobs.

Men jeg vil også gerne opfordre dig - og den samlede regering - til at fortsætte den gode ekspansive forskningspolitik, men i høj grad påbegynde en inddragelse af kommunerne i landets forsknings-, innovations- og udviklingspolitik.

Hvis viden og forskning skal ud og virke i yderste led - og dermed sikre en videnstilførsel over hele landet - er det nødvendigt at inddrage kommunerne. Hidtil har det været vanskeligt at få et dynamisk samspil mellem kommuner og universiteter, fordi der kun er få samtaleplatforme mellem de to. Endvidere er der ganske få økonomiske incitamenter for landets universiteter til at entrere i de tyndtbefolkede egne.

I landets kommuner er det helt tydeligt, at forskning og udvikling ikke er en primær kommunal opgave, og derfor er det noget, der mange steder ikke nyder det store fokus. Dette til trods for, at særligt landets tyndbefolkede områder i høj grad har brug for den videnstilførsel, som universiteter og sektorforskningsinstitutioner kan bidrage med. Dette kan imidlertid ændres på flere måder.

For det første kan man øge incitamenterne for landets universiteter til at videndele ude i kommunerne, bl.a. ved en mere konkret opfølgning på de formidlingsforpligtelser, som universiteterne er underlagt i deres resultatkontrakter.

For det andet kan man indføre bundne forskningsmidler i økonomiaftalen mellem regeringen og landets kommuner, hvor kommunerne forpligtes til selv at afsætte midler til forskning og innovation, hvis man vil have del i midlerne. Det har regeringen tidligere gjort med de såkaldte kvalitetsfondsmidler, hvilket muligvis er en økonomisk ordning, som vil fremme kommunernes incitamenter til at øge deres engagement i forskning, innovation og udvikling.

For det tredje kan man fra politisk hold afsætte strategiske forskningsmidler via forskningsrådssystemet, så kommuner eller projekter i samarbejder mellem kommuner, virksomheder og universiteter kan ansøge midler inden for en særlig pulje til forskning inden for de tyndtbefolkede områder.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi vedtaget en vidensstrategi for at implementere videnssamfundets muligheder lokalt, men også som et redskab til at sætte fokus på muligheder inden for forskning og innovation for områdets virksomheder. Operationelt har vi nedsat et videnudvalg, der skal være drivende kraft både indadtil i den kommunale forvaltning, og udadtil som et redskab til gå i dialog med områdets virksomheder omkring dette politiske indsatsområde.

Imidlertid er det nødvendigt med endnu bedre rammer til at entrere i, og derfor håber jeg, at dette kan inspirere dig til i højere grad at inddrage landets kommuner i fremtidens forsknings-, innovations- og udviklingspolitik, så videnssamfundet for alvor kan blive implementeret bredt i hele landet.