Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Trængselsringen skaber arbejdsløshed

Den politiske debat og retorik omkring betalingsringen har i den seneste tid ændret karakter og indhold fra at skulle være både godt for miljøet og klimaet omkring København og lette presset på trafikken til nu kun at handle om at lette trængslen i byen og på indfaldsvejene til København.

8 Kommentarer

Som repræsentanter for store dele af detailhandlen på Amager undrer vi os over, at der i debatten om betalingsringen ikke er nævnt noget om de mange arbejdspladser, der vil gå tabt i København, ikke mindst i detailhandlen, når ringen bliver gennemført.

I dag beskæftiger detailhandlen på Amager alene ca. 4.000 medarbejdere, hvoraf en stor del ikke er bosiddende indenfor den kommende betalingsring, men hver dag fragter sig til og fra arbejde i bil. Og det samme gør sig gældende for detailhandlen i indre by. Det er en mobilitet og et rekrutteringsgrundlag som er nødvendigt, hvis detailhandlen på Amager og indre by skal kunne eksistere og fungere.

Med den såkaldte trængelsring bliver det sværere for detailhandlen at tiltrække arbejdskraft udefra, hvis fremtidige medarbejdere skal betale en ekstra kørselsskat i København for at komme på arbejde, og med de nuværende tider vil det ikke være muligt for detailhandlen og den enkelte butiksejer at kunne kompensere de ansatte for udgiften.

En anden trist effekt af betalingsringen vil, udover tabte job i detailbranchen, blive tabte praktikpladser. Detailhandlen har gennem tiderne været en aktiv medspiller omkring fremskaffelsen af praktikpladser til de unge og givet dem en mulighed for en uddannelse inden for branchen. Men med en handel, der i forvejen er hårdt presset på grund af den økonomiske krise og forbrugernes manglende købelyst, vil det blive mere end bare vanskeligt at kunne tilbyde praktikpladser til de unge fremover ved indførelsen af betalingsringen.

Og det i en tid, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Mette Frederiksen flere gange har været ude at sige, at ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger, og der er høj risiko for, at en hel generation går tabt. Det er svært for os at se, hvordan den såkaldte kommende trængselsring skaber vækst i samfundet, får de unge ud på jobmarkedet og mindre den sociale ulighed. Set fra vores perspektiv og branche skaber det kun mere trængsel i arbejdsløshedskøen!

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Ret og rimelighed

Det er ganske enkelt helt urimeligt, at mennesker som tilfældigvis bor inden for en eventuel skattering, pludselig skal til at betale for at forlade deres by.

UPS !!

... det var bestemt ikke min mening at komme med argumenter til tilhængersiden, nu da det så ud til at I var løbet tør …

Jeg kan ikke se hvorfor en betalingsring skulle være en forudsætning for delebiler. Det står enhver frit for at tilmelde sig en delebilsordning allerede i dag….. Just do it!!

Jeg tror derimod at en betalingsring generelt vil gøre det dyrere at leje delebil, specielt i de større byer. De skatter og afgifter man mister fordi den private bilpark bliver mindre, må blandt andet inddrives på de resterende køretøjer, herunder delebiler.

Det vil også blive dyrere at parkere en delebil i byen, fordi der vil blive indført langt flere parkeringsafgifter end tidligere, nu da regering i forbindelse med betalingsringen, vil gøre det frit for kommunerne at oprette parkeringszoner og fastsætte parkeringsafgifter.

Dermed vil der opstå det mere spildkørsel med delebiler til og fra garage, eller i søgen efter en gratis parkeringsplads…… Hvis en stor del af bilparken i de indre byer holde parkeret fordi de kun benyttes til lejlighedsvis fritidskørsel, fordi de vil være for dyre at benytte i det daglige, kan det måske også blive temmelig tidskrævende at finde en fri parkeringsplads til sin delebil.

C02 regnskabet pr. effektive kørte kilometer for en delebil, er ringe i forhold til en privatbil, der trods alt ikke forurener mens den holder stille.

(effektive kørte kilometer = den del af delebilens kørsel der opfylder brugeren(s) primære kørselsbehov)

Tak fra en tilhænger

@jacob Sylvest Vierø

Midt i al den elendighed du opregner gemmer der sig en indrømmelse til os der hele tiden har hævdet at miljøzonen er til alles gavn, nemlig denne:

"Der vil være rationale i at skifte til cykel, knallert 45, eller en lille billig benzin bil, som kan benyttes ned til stationen og til weekendture. Mange mennesker vil være i den situation at de ikke behøver en bil hvis ikke den kan benyttes til at køre til arbejde i.

Der vil opstå et marked for delebiler og billig udlejning af personbiler".

NEMLIG

Hvis du har ret i det (og det håber jeg), er det et af de bedste argumenter FOR betalingsringen jeg hidtil har set: Færre biler på vejene, flere vil tage cyklen på korte strækninger, flere delbile og dermed mindre miljøbelastning.

TAK for det.

Nu ikke ked af det Jørgensen

Der er det galt med danmark p.t., -at vi har været vandt til at være regeret af en regering der var til for danskerne (iøvrigt også formålet).

Vi har nu et snæversynet magtapperat hvori 3 - 5 stykker tror at danskerne skal vænne sig til dem! Resten af det tystnade verdens største ministerhold til at styre 3 mio voksne pisser os af.

Kunne vi eks. skimte vision, mission og taktik kunne lidt af kastellerne måske sluges. Men der er ingen af delene.

Derfor Jørgensen begynder detailledene i samfundet at give luft for harmen!

Harmen? Tjoh den har måske begrundelse i, at alt, alt hvad der lovet af kæmpeholdet er lutter luft og løgnehistorier.

Kirken, Landbruget, Arbejdspladser,Takster i transporten,Skatter og afgifter you name it. Alt dette betyder noget for sammenhængskraften bag fyraftensgardinerne! Dette er uden betydning for klanerne og alle de andre der har chauffør på; de opfører sig som om de er/var meget betydningsfulde! (For hvem).

Trængsel eller farvelfærd?

Erhvervsaktive personer der kun vil kunne få tilværelsen til at hænge sammen med bil, bliver ramt meget hårdt af trængselsafgiften. Der er blevet nævnt en afgift på 11.000 kroner pr. år hvis ringen skal passeres hver dag. Umiddelbart lyder 11.000 kroner som et beløb der er til at leve med, iser hvis man ikke selv bliver ramt. Det er jo trods alt kun et lille tilfældigt mindretal der vil blive berørt fuldt ud.
Men lad os for sjov skyld omregne de 11.000 kroner til landspolitiske størrelser som de fleste kan forholde sig til:

- For en topskatteyder vil en trængselssafgift på 11.000 kroner have samme effekt på privatøkonomien som en sænkning af topskattegrænsen med 73.333 kroner (og 33 øre)

- For en lønmodtager der lige akkurat ikke betaler topskat vil 11.000 kroner have samme økonomiske effekt som en genindførsel af en mellemskatten med en skattesats på 19,6%.

- For en lønmodtager som har en indtægt under mellemskattegrænsen vil de 11.000 svaret til at lønmodtagerfradraget blev erstattet af en lønmodtager afgift på 4000 kr.

Alle realpolitikere er enige om at sådanne beskatninger ville være ødelæggende for Danmarks dynamik og konkurrenceevne. Hvis sådanne indgreb blev indført på landsplan ville vor økonomi starte en nedadgående spiral.

Realpolitisk ville ingen landspolitikere foreslå så rabiate skatteændringer, det ville være det rene selvmord. Men en så længe man kun rammer et lille mindretal, er rationalet nok, at så går det nok alligevel.

Imidlertid vil en stor del af dette ubeskyttede mindretal sikkert blive temmelig sure. Der vil komme en modreaktion:

Hvis man bor uden for ringen men skal på arbejde indenfor ringen, vil man have en interesse i at så mange arbejdspladser og indkøbsmuligheder som muligt flytter ud på den anden side af ringen. Det vil derfor være i ens egen interesse at boykotte de københavnske butikker man ellers normalt handler i på vej til og fra arbejde, ud fra rationalet: Hvis butikken lukker i København så åbner den sikkert et sted i omegnen.

Vores vældfærdssamfunds økonomi bygger i større og større grad på en trafikskatteboble som snart vil briste:

Hvis man har købt en økonomisk dieselbil med partikelfilter og man pludselig af økonomiske grunde bliver tvunget til pendle med toget, vil det være spørgsmålet om der i det hele taget er økonomi i at beholde denne bil. En diesel bil med partikelfilter vil blive ødelagt af de korte ture mellem bopæl og station. Der vil være rationale i at skifte til cykel, knallert 45, eller en lille billig benzin bil, som kan benyttes ned til stationen og til weekendture. Mange mennesker vil være i de situation at de ikke behøver en bil hvis ikke den kan benyttes til at køre til arbejde i.

Der vil opstå et marked for delebiler og billig udlejning af personbiler.

Brugtvognsmarkedet i Danmark vil blive presset fordi mange pludselig bliver nød til at skille sig af med deres bil. Mange vil have fordel af at sælge deres bil i udlandet, så de kan få registreringsafgiften refunderet af staten. Dette vil begynde allerede inden at ringen bliver en realitet. Hvis man ejer en nyere pendlerbil kan det kun gå for langsomt at få den momset ud, og skifte til noget billigere, forudsat at man har mulighed for offentlige alternativer. Hermed vil der allerede i år 2013 være et negativt provenu på betalingsringen af anselig en størrelse.

Trafikskatteboblen ligger i størrelsesordnen 40 milliarder. Hvis betalingsringen indføres vil man stå i det dilemma at jo mere man forbedre den offentlige trafik, jo mindre vil provenuet for beskatning af bilismen blive. Konsekvensen vil være at det manglerne provenu skal opkræves over personskatten, eller at lade prisen for offentlig trafik stige til over de faktiske driftsomkostninger.

Men nu tilbage til det ubeskyttede mindretal, som i hvid udstrækning vil opleve at de skal yde hvor helt andre grupper skal nyde. Disse mennesker vil opleve enten en markant økonomisk lussing, eller 5 til 10 timer ugen i ekstra om transporttid. Hvor stor vil deres vilje være til at bidrage yderligere til velfærdssamfundet? Mon ikke der vil ske et holdningsskift i dette mindretal, mod mindre stat og mere frihed? Når først de af økonomiske grunde er blevet tvunget til at droppe fagforeningskontingentet, vil solidariteten og velfærds tankegangen gradvist skifte til et markant og dybtfølt ønske om en minimalstat.

Det er sikkert i det lys vi skal se Venstres udmelding om at de trækker deres garanti for at betalingsringen bliver droppet efter næste folketingsvalg. Har man hos venstre analyseret sig frem til at modviljen vil blive så stor at den utilfredse del af mindretallet vil skifte side ved de kommende folketingsvalg?

Hvis Regeringens og Trafikministeriets har forregnet sig i vurderingen af størrelsen på mindretallets, hvis betalingsringens konsekvenser erkendes for sent og mindretallet alligevel er viser sig for stort, kan betalings ringen i løbet af en årrække måske vise sig at være et selvmål uden sidestykke.

Jeg tror at smertegrænsen ligger ved en placering af betalingsringen ved Ring 4. En placering ved Ring 4 vil reducere mindretallet af mennesker der får smadret deres tilværelse så meget at dette mindretal ikke nødvendigvis vil være stort nok til at udgøre tungen på vægtskålen for et langvarigt systemskifte.

Spillet om betalingsringen går udelukkende ud på at sende aben videre, eller erkende at det er en tabersag som Regeringen må lægge bag sig hvis den vil overleve på længere sigt.

Nej

Den vil ikke koste arbejdspladser.
Den vil flytte arbejdspladser.

Den fhv. postbud og nu trafikministerens kompetance ser ud. . .

Den nuværende trafikminister med postbuds kvalifikationer har bedre overblik over "trængselsringen" end 600 danske ingeniører fra Rambol og Cowi?
Det siger for sig selv, og iøvrigt er der ny socialistisk og Radikale kællinger skat for danskere.

En milepæl

Dette indlæg markerer, at debatten om trængselsringen nu definitivt har forladt enhver forankring i virkeligheden. At den skulle være skyld i at Danmark dømmer en hel generation til evig arbejdsløshed er så langt ude, at det næsten, men kun næsten, er morsomt.

Der er et eller andet i gang i Danmark for øjeblikket som får den amerikanske Tea Party-bevægelse til at se helt civiliseret ud i sammenligning.