Klumme

Totusindogtræls?

Tom Jensen: Denne klumme er skrevet lige inden dommedag. Det indrømmer jeg blankt - den har ligget nogle dage.

Tom Jensen, Chefredaktør
Tom Jensen, Chefredaktør

I skrivende stund er meldingen ifølge undergangshysterikerne, bevæbnet med hver deres maya-kalendere, at Jorden går under i morgen. Det vil sige i læsende stund for seks dage siden. Hvis du med andre ord ikke kan læse denne historie, er det måske fordi de fik ret ... I modsat fald tog de fejl. Tro mig imidlertid: Det vil ikke være sidste gang, nogen forsøger at fremmane den umiddelbart forestående apokalypse. Det ligger ligesom i tiden. Vi synes at være kronisk nedtrykte. Krisen har åbenbart fået tag i os. Vi syer opsparingen ind i hovedpuden og venter på, om mon også denne storm driver over. Politikerne gør det ikke meget muntrere. Landets økonomi- og indenrigsminister udnævnte det år, vi nu går ud af, til totusindogtræls, og hvis økonomer og andet godtfolk får ret, kan næste år blive næsten lige så grumt.

Hvorfor sander vi til i mismod? En del af forklaringen kan findes i noget så enkelt som forandringen af den offentlige samtale. I gamle dage, når kvinde eller mand på gaden havde udvekslet synspunkter om, hvor galt det dog stod til, forsvandt mishaget efterfølgende op i den blå luft. I dag er hvert menneske sit eget medie, og det vi publicerer online, bliver stående, og når en dommedagsbold triller - så kan den trille hurtigt. Lige ind i den 24 timers-mediekarrusel, som nogle elsker og andre hader, men som er en realitet, vi aldrig mere kan undslippe. Sådan har det været - og i forstærkende grad - de seneste 10-15 år. Man husker med rynker i panden månederne efter 11. september 2001, hvor miltbrandangrebene hærgede i USA, trusselsbilledet syntes uoverskueligt og man endnu ikke til fulde vidste, hvad vi stod over for. Man mindes SARS og fugleinfluenzaen, for slet ikke at tale om den langt hastigt spredte svineinfluenza, hvor frygten for den store, dræbende pandemi greb det meste af kloden, og folk rundt omkring begyndte at tage maske på, når de gik på gaden. Man tænker tilbage på askeskyen, der ikke alene groundede flypassagerer i store mængder, men også hurtigt fremmanede frygten for den altdræbende naturkatastrofe à la den, der tog livet af dinosaurerne.

I de sidste fire et halvt år har det i tiltagende grad været økonomien, der var styrende for tristessen og for følelsen af, at vi bevæger os støt og roligt frem mod en eller anden afgrund. For hver historie om den truende græske fallit, for hver nyhed om en rekordhøj spansk arbejdsløshed, for hver beretning om middelklassefamilier, der må gå fra hus og hjem i USA, for hvert blodrødt tal i samfundets og virksomhedernes regnskaber, har illusionsløsheden bredt sig. Vi tager derfor vore forholdsregler. Sikrer os mod eventualiteter. Belaver os på hårde tider. Alt det, der lige netop ikke skal til, hvis økonomien skal vækkes til live igen. Skulle det derfor være sådan, at denne klumme kan læses, eftersom Jorden alligevel ikke gik under den 21. december, er der vel kun at ønske for 2013, at vi kan bruge det til at beskæftige os med andre spørgsmål end vores egen forestående undergang. Forårsaget af det ene, det andet eller det syttende. Det skal være mit nytårsønske. Godt nytår - hvis du stadig er derude.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.