Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion:

Til kamp mod uddannelsessnobberiet

Bertel Haarder: Så slap katten ud af sækken i Norge! Hvornår sker det i Danmark?

8 Kommentarer

Det var Marianne Harg, rektor for en norsk professionshøjskole, der i sidste uge vakte opsigt i medierne med en udtalelse om, at der er alt for mange, der uddanner sig til at blive arbejdsløse akademikere. Landet kan simpelthen ikke bruge så mange sociologer og psykologer, sagde hun. Tidligere har hun sagt tiltrængte sandheder om læreruddannelsen.

I Danmark har det længe været et mål, at 50 pct. af de unge årgange skal have en videregående uddannelse. Det var efter min mening i overkanten, hvilket jeg også fremførte i Globaliseringsrådet i 2006. Jeg ville satse mere på erhvervsuddannelser.

Men nu har den nye regering sat målet op fra 50 til 60 pct.! Uden nogen form for beskæftigelsesmæssig begrundelse. Det er bestemt ikke i Danmarks interesse. Vi har brug for bedre akademikere, bedre lærere osv., ikke flere.

Det er ikke kun i Danmark, der uddannes for mange akademikere. Det er efterhånden et generelt problem, at der mangler faglærte og mellemuddannede, mens der er stor akademikerarbejdsløshed.

Der er brug for, at universiteterne hæver kravene - frem for at sænke kravene for at få flere igennem. Hvorfor skal det være en ret for alle universitetsbachelorer at fortsætte på kandidatuddannelser, medens professionsbachelorer ikke må, uanset hvor dygtige de er. Hvad med at anlægge kvalitetskriterier i stedet for en bevidstløs målsætning om 60 pct., som landet ikke har brug for.

Der tales alt for generelt om behovet for uddannelse. Som om uddannelse er et sesam, der åbner for vækst og fremgang. Jeg har hørt den påstand fremført, at hver ekstra akademiker skaber job for andre. Det er rigtigt for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men ikke for enhver akademiker og slet ikke for en arbejdsløs akademiker. Det gælder heller ikke, når en akademiker tager et job fra en HKer eller en anden faglært.

Direkte negativ er virkningen, når det, der tidligere hed Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, bidrager til at trække gode lærere ud af Folkeskolen for at gøre dem til sociologer og antropologer. Blandt de 445 færdiguddannede i 2010 var 161 bachelorer eller kandidater i pædagogisk psykologi, 102 i pædagogisk sociologi, 63 i pædagogisk antropologi, 55 i generel pædagogik, 19 i lifelong learning, 16 i pædagogisk filosofi, 10 i didaktik (dansk), 9 i didaktik (materiel kultur), 8 i didaktik (musikpædagog) og 2 i didaktik (matematik).

Det er universitetsbestyrelserne, der er ansvarlige for, at de unge uddanner sig til job, så at de - og samfundet - får noget ud af uddannelserne. Hvornår træder de i karakter og bruger deres nyvundne selvstændighed til gavn for de studerende og samfundet? Hvornår tør de sige, at det ikke på alle områder er de længste uddannelser, der skal udvides, men at det især er mellemuddannelserne, erhvervsakademierne og erhvervsuddannelserne, samfundet har brug for at udvide.

Uddannelsessnobberi er, hvad vi allermindst har brug for i disse tider.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Om skriften på væggen.

Jørgen Banke, skolelæreren fra Esbjerg, indførte på Stormgade Skole emneundervisning fra sløjd, hvor emnet var tegnet på venstre side i et hæfte og beskrevet med formskrift på højre side, li´som lærere bruger en tavle, men søfolk pejler på sort og hvidt horisonten rundt, skuden skal jo i havn.

Du har en pointe Bertel.

Det er rigtigt, at de akademiske studier ofte prioriteres fremfor det, man desværre lidt nedladende kalder de praktiske/håndværksmæssige uddannelser, der jo er hamrende vitale for det private erhvervsliv og for den værdiskabelse, der får samfundet til at fungere. Åndens og håndens arbejde burde være ligeværdige størrelser. Og dit eksempel fra DPU illustrerer situationen klart.

Lærere er kraftigt overrepræsenteret i folketinget

Mogens Møller korrigerer mig med at skrive, at der ikke er så mange lærere i folketinget.
Der var i 2011, 15 lærere, inklusive cand.pæd.'ere men eksklusive cand.mag.'ere.
D.v.s. 8,4%

Hvis der er 40.000 lærere i Danmark, og hvis der er 4 millioner stemmeberettigede, så udgør lærerne 1% af de stemmeberettigede.

Altså er lærerne overrepræsenteret med en faktor 8!

Folketing

Har du overvjet at forholde dig til substansen i mit svar?

Lærer Møller læser middelmådigt

Har lærer Møller overvejet at forholde sig til substansen i mine to indlæg?

Det var da på tide

Hvor er det ærgerligt, at denne erkendelse ikke var på bordet, da Bertel Haarder var undervisningsminister.
Det er nemlig fuldstændig korrekt.
Som mangeårig lærer i udskolingen oplever jeg, at flere og flere unge vælger en gymnasierettet uddannelse. Vi skulle engang erklære elever egnet til gymnasiet. Den mulighed fjernede Bertel Haarder, så i dag er det forældrene, der har det sidste ord.
Og forældrene har taget alt det vås til sig om, at en videregående uddannelse er det eneste saliggørende.
Samtidig er jeg formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Køge kommune.
I de næste 10 år vil de fleste arbejdspladser i vores område være indenfor byggeri og anlæg, transport og sundhedsservice samtidig med, at Køge stadig er en industriby.
De uddannelser, forældrene ønsker for deres unge, og som de med den nuværende lovgivning nærmest kan kræve, matcher overhovedet ikke med de behov, vi har i fremtiden.
Det er et kæmpeproblem, og i modsætning til en tidligere kommentar er der ikke så mange lærere i Folketinget. De er afløst af akademikere - endda mange akademikere, der aldrig har haft et "rigtigt" arbejde.
Vi uddanner til arbejdsløshed samtidig med, at vi kommer til at importere byggearbejdere fra Østeuropa.
Samtidig risikerer vi, at vores industriproduktion flytter ud af landet - ikke fordi vi er for dyre, men fordi vi ikke passer på dem og uddanner de folk, der skal betjene maskinerne.
Det er ikke gået op for de mennesker, der planlægger for fremtiden, at uden produktion og byggeri sker der ingen teknologisk udvikling, for udvikling og produktion hænger uløseligt sammen.
Grunden til, at vi i Nordeuropa er sluppet nogenlunde gennem krisen er, at vi har en stor vareproduktion af en kvalitet, der gør den salgbar på verdensmarkedet.
Vi kan ikke leve af de sk. "Kloge" arbejdspladser, hvor symbolanalytikere sidder og analyserer hinandens udtalelser.
Mathias Tesfaye siger meget fornuftigt, at udvikling sker, hvor kloge hoveder møder kloge hænder.
Vi er ved at aflive den ene del af dette, og det er en katastrofe bare på mellemlangt sigt.
Det giver mere ulige samfund. Bare se på USA, hvor produktionen er forsvundet og hvor de, der før havde vellønnede job i industrien idag arbejder for mindstelønnen hos Wallmart med at distribuere kinesiske varer.
Er det en fremtid, der er værd at stræbe efter?
Det kan blive vores, hvis vi ikke gør noget drastisk for at ændre det - og det kan kun gå for langsomt!

Lærere dominerer uddannelses-politikken

For en hel del år siden havde Jyllands-Posten en oversigt over folketinget. Heraf fremgik det, at lærerne var over-repræsenterede med en faktor 10.
Over-repræsentationen er muligvis knapt så stor i dag.
De befandt sig især i venstre side af folketinget.

Det er særdeles sandsynligt, at folketingsmedlemmerne med lærerbaggrund ydeligere kommer til at dominere undervisningsområdet, fordi de i partierne vil blive brugt som eksperter.

Pædagogik, i hvert fald i læreruddannelsen, er noget med at opfatte og videreformidle problemstillinger i sort/hvid.
Så, når boglig uddannelse er godt, så er mere boglig uddannelse endnu bedre.
Og deres faglige forening får endnu flere medlemmer.

2 uddannet i matematik

Haarders liste viser jo bare, at de fleste lærere hellere vil snakke, end undervise i de fag, som er vigtige for skolebørnene.
Hvordan skal forældrene, børnene have tillid til skolen når lærerne ikke har.