Opinion

Til kamp mod uddannelsessnobberiet

Bertel Haarder: Så slap katten ud af sækken i Norge! Hvornår sker det i Danmark?

Bertel Haarder, MF (V)
Bertel Haarder, MF (V)

Det var Marianne Harg, rektor for en norsk professionshøjskole, der i sidste uge vakte opsigt i medierne med en udtalelse om, at der er alt for mange, der uddanner sig til at blive arbejdsløse akademikere. Landet kan simpelthen ikke bruge så mange sociologer og psykologer, sagde hun. Tidligere har hun sagt tiltrængte sandheder om læreruddannelsen.

I Danmark har det længe været et mål, at 50 pct. af de unge årgange skal have en videregående uddannelse. Det var efter min mening i overkanten, hvilket jeg også fremførte i Globaliseringsrådet i 2006. Jeg ville satse mere på erhvervsuddannelser.

Men nu har den nye regering sat målet op fra 50 til 60 pct.! Uden nogen form for beskæftigelsesmæssig begrundelse. Det er bestemt ikke i Danmarks interesse. Vi har brug for bedre akademikere, bedre lærere osv., ikke flere.

Det er ikke kun i Danmark, der uddannes for mange akademikere. Det er efterhånden et generelt problem, at der mangler faglærte og mellemuddannede, mens der er stor akademikerarbejdsløshed.

Der er brug for, at universiteterne hæver kravene - frem for at sænke kravene for at få flere igennem. Hvorfor skal det være en ret for alle universitetsbachelorer at fortsætte på kandidatuddannelser, medens professionsbachelorer ikke må, uanset hvor dygtige de er. Hvad med at anlægge kvalitetskriterier i stedet for en bevidstløs målsætning om 60 pct., som landet ikke har brug for.

Der tales alt for generelt om behovet for uddannelse. Som om uddannelse er et sesam, der åbner for vækst og fremgang. Jeg har hørt den påstand fremført, at hver ekstra akademiker skaber job for andre. Det er rigtigt for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, men ikke for enhver akademiker og slet ikke for en arbejdsløs akademiker. Det gælder heller ikke, når en akademiker tager et job fra en HKer eller en anden faglært.

Direkte negativ er virkningen, når det, der tidligere hed Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, bidrager til at trække gode lærere ud af Folkeskolen for at gøre dem til sociologer og antropologer. Blandt de 445 færdiguddannede i 2010 var 161 bachelorer eller kandidater i pædagogisk psykologi, 102 i pædagogisk sociologi, 63 i pædagogisk antropologi, 55 i generel pædagogik, 19 i lifelong learning, 16 i pædagogisk filosofi, 10 i didaktik (dansk), 9 i didaktik (materiel kultur), 8 i didaktik (musikpædagog) og 2 i didaktik (matematik).

Det er universitetsbestyrelserne, der er ansvarlige for, at de unge uddanner sig til job, så at de - og samfundet - får noget ud af uddannelserne. Hvornår træder de i karakter og bruger deres nyvundne selvstændighed til gavn for de studerende og samfundet? Hvornår tør de sige, at det ikke på alle områder er de længste uddannelser, der skal udvides, men at det især er mellemuddannelserne, erhvervsakademierne og erhvervsuddannelserne, samfundet har brug for at udvide.

Uddannelsessnobberi er, hvad vi allermindst har brug for i disse tider.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.