Haarders liste viser jo bare, at de fleste lærere hellere vil snakke, end undervise i de fag, som er vigtige for skolebørnene.
Hvordan skal forældrene, børnene have tillid til skolen når lærerne ikke har.

For en hel del år siden havde Jyllands-Posten en oversigt over folketinget. Heraf fremgik det, at lærerne var over-repræsenterede med en faktor 10.
Over-repræsentationen er muligvis knapt så stor i dag.
De befandt sig især i venstre side af folketinget.

Det er særdeles sandsynligt, at folketingsmedlemmerne med lærerbaggrund ydeligere kommer til at dominere undervisningsområdet, fordi de i partierne vil blive brugt som eksperter.

Pædagogik, i hvert fald i læreruddannelsen, er noget med at opfatte og videreformidle problemstillinger i sort/hvid.
Så, når boglig uddannelse er godt, så er mere boglig uddannelse endnu bedre.
Og deres faglige forening får endnu flere medlemmer.

Hvor er det ærgerligt, at denne erkendelse ikke var på bordet, da Bertel Haarder var undervisningsminister.
Det er nemlig fuldstændig korrekt.
Som mangeårig lærer i udskolingen oplever jeg, at flere og flere unge vælger en gymnasierettet uddannelse. Vi skulle engang erklære elever egnet til gymnasiet. Den mulighed fjernede Bertel Haarder, så i dag er det forældrene, der har det sidste ord.
Og forældrene har taget alt det vås til sig om, at en videregående uddannelse er det eneste saliggørende.
Samtidig er jeg formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Køge kommune.
I de næste 10 år vil de fleste arbejdspladser i vores område være indenfor byggeri og anlæg, transport og sundhedsservice samtidig med, at Køge stadig er en industriby.
De uddannelser, forældrene ønsker for deres unge, og som de med den nuværende lovgivning nærmest kan kræve, matcher overhovedet ikke med de behov, vi har i fremtiden.
Det er et kæmpeproblem, og i modsætning til en tidligere kommentar er der ikke så mange lærere i Folketinget. De er afløst af akademikere - endda mange akademikere, der aldrig har haft et "rigtigt" arbejde.
Vi uddanner til arbejdsløshed samtidig med, at vi kommer til at importere byggearbejdere fra Østeuropa.
Samtidig risikerer vi, at vores industriproduktion flytter ud af landet - ikke fordi vi er for dyre, men fordi vi ikke passer på dem og uddanner de folk, der skal betjene maskinerne.
Det er ikke gået op for de mennesker, der planlægger for fremtiden, at uden produktion og byggeri sker der ingen teknologisk udvikling, for udvikling og produktion hænger uløseligt sammen.
Grunden til, at vi i Nordeuropa er sluppet nogenlunde gennem krisen er, at vi har en stor vareproduktion af en kvalitet, der gør den salgbar på verdensmarkedet.
Vi kan ikke leve af de sk. "Kloge" arbejdspladser, hvor symbolanalytikere sidder og analyserer hinandens udtalelser.
Mathias Tesfaye siger meget fornuftigt, at udvikling sker, hvor kloge hoveder møder kloge hænder.
Vi er ved at aflive den ene del af dette, og det er en katastrofe bare på mellemlangt sigt.
Det giver mere ulige samfund. Bare se på USA, hvor produktionen er forsvundet og hvor de, der før havde vellønnede job i industrien idag arbejder for mindstelønnen hos Wallmart med at distribuere kinesiske varer.
Er det en fremtid, der er værd at stræbe efter?
Det kan blive vores, hvis vi ikke gør noget drastisk for at ændre det - og det kan kun gå for langsomt!

Mogens Møller korrigerer mig med at skrive, at der ikke er så mange lærere i folketinget.
Der var i 2011, 15 lærere, inklusive cand.pæd.'ere men eksklusive cand.mag.'ere.
D.v.s. 8,4%

Hvis der er 40.000 lærere i Danmark, og hvis der er 4 millioner stemmeberettigede, så udgør lærerne 1% af de stemmeberettigede.

Altså er lærerne overrepræsenteret med en faktor 8!

Det er rigtigt, at de akademiske studier ofte prioriteres fremfor det, man desværre lidt nedladende kalder de praktiske/håndværksmæssige uddannelser, der jo er hamrende vitale for det private erhvervsliv og for den værdiskabelse, der får samfundet til at fungere. Åndens og håndens arbejde burde være ligeværdige størrelser. Og dit eksempel fra DPU illustrerer situationen klart.

Jørgen Banke, skolelæreren fra Esbjerg, indførte på Stormgade Skole emneundervisning fra sløjd, hvor emnet var tegnet på venstre side i et hæfte og beskrevet med formskrift på højre side, li´som lærere bruger en tavle, men søfolk pejler på sort og hvidt horisonten rundt, skuden skal jo i havn.