Rihanna er et hit for Roskilde
Debatten har rullet blandt festival-fans lige siden det blev lanceret, at popdivaen Rihanna giver koncert på Roskilde Festivalen til sommer. Men hvad er modstanderne egentlig bange for?
Opinion:
Tid til at pudse rubinen
Seneste TV
Mest læste på B.dk
Din reaktion
- 33 Jubler Hver anden blæser på fartgrænserne
- 19 Smiler Vild regn forvandler Danmark til Vandmark
- 8 Keder mig Hækkerup: Antal tolke til Danmark er »umuligt« at vurdere
- 9 Er ked af det Fornyet håb for S
- 25 Raser Ældre Sagen: En katastrofal dom
Kommentarer
Folket bestemmer hvor langt.
Den juridiske konstruktion mellem Danmark og EU er funderet på sumpet mark og burde slet ikke have passeret juristernes øjne.
Læs her, hvad grundlovskommissionen slog fast med syvtommersøm, i forbindelse med behandlingen af § 20/1953 Grundloven, den paragraf, der er grundlaget for vort samarbejde med bl.a. EU.
"Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".
Altså; det er altid, det til enhver tid siddende folketing der bestemmer i Danmark. EU bestemmer alene i det omfang, folketinget tillader det.
Indse nu at det ikke går at binde danskerne til noget som helst overstatsligt samarbejde. Folket kan til enhver tid, med folkestyrets magt, ændre på tingenes tilstand.
Lykke Friis taler om folkeafstemning - det trænger til lidt afklaring.
Grundloven tillader ikke folkeafstemninger om andet end; af Folketinget, allerede vedtagne lovforslag. Det betyder, at Folketinget først skal vedtage et givet forslag og derefter, skal mindst 60 folketingsmedlemmer begære folkeafstemning om lovforslaget. Og - det er jo ikke sikkert, at der er 60 medlemmer der vil det. Men er der – så kan spørgsmålet sendes til vælgernes afgørelse.
Skulle imidlertid, spørgsmålet fra en juridisk vurdering anses, at indebære afgivelse af suverænitet, ja, så kan der slet ikke folkeafstemmes om det, hvis fem sjettedele af Folketinget, har stemt for enten en ændring eller udtræden.
I forbindelse med muligheden for gennemførelse af folkeafstemninger, i det hele taget, kan man konstatere, at vejledende folkeafstemninger (som lovgiver ikke er forpligtet til, at rette sig efter), ikke er et begreb Grundloven beskæftiger sig med. Handlingen er måske ikke ulovlig men dog inderlig ligegyldig og en trussel mod Folketingets integritet. For, skulle Folketingets medlemmer, rette sig efter vælgernes ønske, vil det være et klart brud på Grundloven.
EU er et demokratisk maridt
EU kan jo aldrig virke som et ægte folkeligt demokrati.
Risikoen for en direkte valgt "populist" med et flertal af EU's borgeres stemmer i ryggen, kan gøre som det passer ham, er skræmmende for enhver EUrocrat - og alle os andre.
Lykkes fanatiske og landskadelige ønske om at få en Euroen, eller den uafklarede "nye Euro, viser hvor lidt folkelig og demokratisk hun og venstre er.
VI har for F stemt NEJ 3 gange.
Hvis Borgsmidt har ret så er det rart at kunne devaluere efter eget ønske, eller markedets pres frem for at ende som PIIGS der dør en langsom død i Euroens greb.
Under alle omstændigheder er de tyske og franske banker i værre forfatning end vores så vi skal ikke være SOLIDARISKE med idioter der ingen styr har på deres økonomiske sager.
EU's krise er resultat af der sidder fjolser med for meget magt i forhold til deres reelle mentale kapacitet.
EU er en drøm der ikke duer fordi realiteterne ikke passer med ideologernes fantasier.
Lykke vi hader EU og alt der hører til. Vi har stemt om EUroen. Det er besluttet NEJ er svaret.
Flyt til Tyskland hvis du vil være EUborger.
Pas nu lige på!
Det har det sidste år til 1½ vist sig, at det afgørende er IKKE Euroen! Det helt overskyggende problem er den nationale hæftelse for egne pengeinstitutter.
F.eks. Spanien har jo hele tiden været nogenlunde klar på, at de i hvert fald IKKE skulle ud af euroen! Problemet har været, at deres banker er i en sådan forfatning, at lige gyldigt hvordan, så KAN Spanien IKKE rekapitalisere egne banker. De kan ganske enkelt ikke skaffe pengene!
Danmark er i en tilsvarende situation realkredittens udlån er på 2400 mia. BNP er 1800 mia. DVS. Realkreditudlånet er 4/3 af BNP. Hertil kommer så bankernes almindelige udlån på 2000 mia. dvs. CA. ialt 2½ gange BNP - sådan i runde tal.
Det uhyggelige er, at der er ikke nogen egenkapital bag ved i bankerne - regnskaberne er jo revideret af H.C. Andersen.
Vil vi kunne finde 5-600 mia.kr. at rekapitalisere vore banker og realkredit med? Det er ca. det beløb Spanien regnes for a skulle bruge - lidt flot regnet af Schäuble.
Det er dæleme mange penge.
Hvis Du så både statsministerens og Merkels nytårstaler, så lå de endog meget tæt på hinanden. Den væsentligste forskel var Merkels åbne krigserklæring overfor bankerne. "....verheerende Verantwortungslosigkeit!"
Dvs. i min optik er det afgørende punkt i Europapolitikken kampen mod bankerne. Euroforbehold - det går endda, fandens bøvlet; men det slemme er at specielt Danske Bank er ved at ryge noget så guddommeligt på røven og tage de danske boligejere med sig en bloc.
Jeg kan garantere Dig for, at vi får brug for al den hjælp vi kan få, tigge, stjæle og prostituere os til.
Det er altså lige oppe over - alt andet er kosmetik!
De næste skridt i EUs bankunion – Danmark træd varsomt.....
Danmark træd varsomt, for scenen er skrå......
Det første skridt til et føderalt EU er en bankunion, der skal lægge en central styring ned over bankerne. Bankunion
betyder, at det bliver fællesskabet, dvs. alle 27 lande, der skal redde nødlidende banker ved at hæfte for gælden i andre lande, inkl. andre landes banker.
SPØRGSMÅL: Er de danske skatteydere interesserede i at hæfte og evt. betale for andre landes gæld?
Er landene er parate til at sende styringen over deres egne banker til Bruxelles?
Er politikerne klar til at overdrage ansvaret for at løse finansielle kriser i deres eget land til Bruxelles?
Kommer en større bank i vanskeligheder, vil regeringen så være villig til at vente, indtil der bliver truffet en beslutning i Bruxelles eller Frankfurt, i stedet for selv at tage en nødvendig beslutning for at undgå en recession og stigende arbejdsløshed?
Iflg. Den Deutsche Bundesbank er en bankunion kun acceptabel, hvis den indføres parallelt med en finansunion, så unionen får kontrol over de nationale budgetter og - i et øget omfang - over finanspolitikken, pensionssystemet, arbejdsmarkedsforholdene m.m. - Der kræves en total harmonisering på en lang række områder.
Barroso* varsler tættere økonomisk og politisk samarbejde, dvs. en plan for en dybere økonomisk og monetær union, der vil føre til en runde traktatændringer. På sigt skal EU udvikle sig til en politisk union. “Vi kan ikke fortsætte med at løse problemer med nationale redskaber”, siger Barroso*. - Traktatændringer skaber en egentlig politisk union. - Grundloven kræver, at suverænitetsafgivelser skal til folkeafstemning.
Beslutningen om at skabe en bankunion og herunder et fælles finanstilsyn kræver enstemmighed i ministerrådet blandt samtlige 27 EUlande. Bankunionen gælder alle eurolande. De 10 lande udenfor euroen inviteres at deltage i bankunionen, uden dog at have reel indflydelse eller stemmerettigheder.
Danmark og de danske banker ønsker, at reguleringen og tilsynet med europæiske banker sker på samme vilkår, så danske banker ikke stilles ringere i konkurrencen. Danmark skulle nødig havne i en situation, hvor vi via en fælles europæisk indskydergaranti eller fælles europæiske bankredningsfonde, kommer til at betale dobbelt for finanskrisen.
Rådspræsidenten for EU, Herman von Rompuy* ønsker at implementere love om en fælles indskydergaranti og for fælles "pooling" af obligationer. - Vedr. en risikodeling for bankerne erklærer Rompuy, at der er behov for en fælles, finansiel disciplin og at der skal stilles krav for at modtage direkte lån til bankerne fra den fælleseuropæiske hjælpefond, ESM.
Politiske ledere i Storbritannien og Sverige ønsker ikke at blive medlem af den europæiske bankunion. Sveriges finansminister Anders Borg erklærede EU-Kommissionens forslag om en bankunion som uacceptabel. - Han understregede, at EU med en bankunion straffer de medlemslande, der har en streng budgetdisciplin.
*EU-Kommissionens formand, kammerat José Manuel Barrosos politiske aktivitet begyndte i 1970erne hvor han var en af lederne af den underjordiske maoistiske PCTP / MRPP - Portuguese Workers' Communist Party/Reorganized Movement of the Party of the Proletariat - (Kilde: José Manuel Barroso, Wikipedia, the free encyclopedia)
*EU-Rådspræsident Herman Van Rompuy advarer imod en »demokratisering« af EU – EPN - se 06.12.12
Overgaard Du har LIGE præcis IKKE forstået pointen
Sagen er den, at de Danske Banker er i en så ringe forfatning at de bedst kan jævnføres med de spanske!!
Den private gæld er 2-2½ gange BNP. Den offentlige er - laaangt under 1 gang.
Sagen er sgu ikke risikoen for at danske skatteydere kommer til at betale for spanske: Det er risikoen for at spanske kommer til at betale for de danske banker!
Altså:
Bankerne har med deres grove uansvarlighed og inderlige udygtighed til de grader sat den nationale selvbestemmelse til vægs! Den ENESTE chance vi har for at få blot en LILLE smule indsigt og kontrol over vores EGEN finanssektor er ved et særdeles nært og integreret EU samarbejde.
Det tvivlsomt om Danmark overhovedet har kræfter til at rekapitalisere vores finanssektor. Det er DÉR problemet ligger!
Vi kan i hvert fald IKKE gøre det, hvis valget falder mellem at redde Danmark og redde et euroland som Finland!
Vi har allerede trukket store veksler på tålmodigheden!
Vi fik lov til at trække Danske Bank nogenlunde langsomt ud af Irland. Et NYS og enhver bankinspektion havde lukket National Irish Bank - på stedet - som dybt insolvent: Danske Bank havde ikke kunne tilføre nok penge til at forhindre det!
Det var så i alles interesse IKKE bare at plaffe NIB som det så inderligt havde fortjent; det havde ganske enkelt helt alene fået Irland lagt i grus finansielt og økonomisk.
Men UD skal Danske Bank.
Vi har et tilsvarende problem her hjemme med Nordea, som er en svensk statsbank. Det er så BÅDE som bank og som kreditforening, at Nordea er et bundløst hul.
Vi kæmper i øjeblikket som små djævle for at undgå et totalt kollaps af den danske finanssektor - herunder et sammenbrud af enhver form for boliglån.
Det er IKKE sivet ind i tomme hjerner, at man i EU kæmper med indædt beslutsomhed for, at medlemslandene får STØRRE national selvstændighed: Så kan man diskutere måden vi koordinerer indsatsen; men den er under en vis form for parlamentarisk kontrol - det er bankerne sandt for dyden ikke!
Vi ser jo, at de nationale banktilsyn er til grin!
Endelig Danske Bank skal aldeles ikke konkurrere - de tider er forbi, hvor tingene kører på bankernes præmisser - og tager hele lande som gidsler!
Danske Bank skal splittes op, saneres og AFVIKLES!
Mayersahm: Du har ikke fattet en dyt!
Sagen er, at vores nationale selvstændighed er truet AF BANKERNE! Det gælder for alle EU lande.
Formålet med bankunionen er NETOP, at give nationalstaterne (inklusiv Lolland med nedland) STØRRE indflydelse!
Spanien KAN ikke gennemføre en ansvarlig økonomisk politik så længe bankerne hiver gulvtæppet væk under fødderne af dem hele tiden!
Som Schäuble (Tysklands finansminister) siger om Spanien: "De gør det rigtige!" Det er denne mulighed, som ikke må fratages dem! Det bliver såmænd hårdt nok endda.
Men når man har 3 store banker som Santander, LaCaixa og BBVA, der spænder ben hele tiden - ja, så klarer man det ikke selv!
Vi kan HELLER ikke tumle Danske Bank på egen hånd - Sverrig kan SLET ikke tumle Nordea, SEB, Handelsbanken og Swedbank - ALLE er de STØRRE end Danske Bank (lidt afhængig af opgørelsesmetode). Sverrig har så opgivet! Går Sverrig med i bankunionen, så er der ikke et svensk banktilsyn, for der er ikke nogen banker, der kan føre tilsyn med, der er større end sparebøssen i børneværelset!
banker og stater
@Borgsmidt
Hvis riget fattes penge gør vi bare som de har gjort i Syd og sikkert snart i Nord...Raider pensionsformuerne. I Spanien er det de eneste der køber spansk statsgæld sammen med ECB.
Ingen udlændinge køber noget i Spanien eller Grækenland etc. Borgerne må selv betale med deres opsparing, som er fiktiv i forvejen
Sander: Jeg er ganske enig i, at det bliver resultatet!
Principielt set er det skudt i roen både at have en pensionsopsparing og boliggæld! Hvad skal pensionsopsparingen anbringes i - formentlig realkreditobligationer, som købes fra boligejerne: Lønmodtageren har så fornøjelse af at betale for at låne sine egne penge.
Lad nu den ligge, for der er nok ikke det store volumen her i at smide taber på taber.
Sagen bare den at sparerne vil jo ikke anbringe pengene i boliggæld, for der er en til vished grænsende sandsynlighed for at den aldrig bliver betalt. Derfor hober pengene sig op i statsobligationer og indskud i Nationalbanken.
Sparerne kan vælge mellem at tabe pengene på flere måder:
1) Med en negativ forrentning for pengene i statsobligationer og indskud bliver jo genudlånt til bankerne så de kan finansiere deres tab. Tab giver som bekendt intet afkast. Som det ser ud nu er realrenten på -2 til -3% hvilket over tid nok skal fjerne opsparingen. En kapital anbragt til -3% er efter 30 år svundet ind til 2/5 af det oprindelige.
2) Tabe pengene ved en beskatning, hvor provenuet går til rekapitalisering af nationaliserede banker. Personligt så jeg hellere, at man i videst muligt omfang oprettede nye pengeinstitutter som man redder de gode udlån og indlånere over i - og rekapitaliserede dem. Bankerne kan så få lov at rådne på rod. Sagen er jo at de såkaldte aktionærer skal have lov til at miste ALLE deres penge - INDEN det offentlige skyder penge i lortet.
Det vil om ikke andet give sparerne en lille smule afkast, at man ikke skal slæbe rundt på 50 års bankidioti.
3) Pensionerne kan blive udbetalt (tro mig, der sker højst i et indskrænket omfang); men det vil presse prisen på ydelserne, man som pensionist skal betale så højt op, at pensionen fordamper i inflation.
Fordelen ved beskatningsmodellen er, at dér har man en lille smule kontrol med hvem der betaler mest til ruinen.
Det er fuldstændig urealistisk at tro at man kan få et afkast af hele opsparingen, for hvad skal den anbringes i?
Man skal som pensionist ikke se på, hvad man får udbetalt; men hvad det udbetalte er værd.
En mand blev nedfrosset i 50 år. Da han blev tøet op ringede han til sin investeringsrådgiver, der oplyste ham om at hans investeringer nu var 100 mio. EUR værd - glad ville han så afregne telefonopkaldet - hvilket skete for den beskedne sum af 1 mio. EUR.
Reelt er det useriøst at spare op til pension før man er fyldt 50, man bør i stedet betale sin gæld - det har med garanti større afkast - og så er der de færre år at stole på banken.