Indspark

Tid og tider der skifter

Henrik Dahl: Der findes mange slags tid. Jeg kan nævne den ørkesløse ventetid, som er kendetegnet ved, at jeg for en stund har droppet mine egne projekter og givet mig andres i vold. Eller den rette tid, som er så svær at få hold på.

Henrik Dahl, Sociolog og forfatter
Henrik Dahl, Sociolog og forfatter

Hvornår skal jeg tage brødet ud af ovnen? spørger det unge menneske, der er ved at lære at gebærde sig i køkkenet. Når det er færdigt! Et meget frustrerende svar, javist. Men også, givet brødbagningens uoprettelige mangel på eksakthed, det eneste fyldestgørende.

Hvad angår tidtagningen, var den i sit udgangspunkt bundet til himmellegemerne og dermed cyklisk. I vore dage er tiden imidlertid helt abstrakt: vores kære sekunder, minutter og timer er intet andet end præcist fastsatte og opmålte svingninger i et cæsium 133-atom.

Skønt tiden i vore dage strengt taget bare går og går, er kalenderen stadig cyklisk: i tirsdags fløj vi således alle sammen over et punkt, langt de fleste har overfløjet før - færre eller flere gange: 1. januar. Og denne holden fast i det cykliske skal vi være glade for. Den giver nemlig anledning til at lukke én periode - denne gang perioden »2012« - og åbne en ny. Og på den sidelæns måde nærmer vi os det, der er mit egentlige ærinde.

Ved den årlige statusopgørelse finder jeg minsandten mig selv på diverse lister og oversigter over året, der gik. Denne avis bringer en kavalkade med årets bedste fra sit »borgerlige tæskehold« Groft sagt (avisens eget, ironiske udtryk), og allerede i dagene op til jul måtte jeg se mig slået af den uforlignelige Eva Agnete Selsing i kampen om Informations ærefulde »Anne Sophia Hermansen-stafetten«. Men i samme moment, stafetten gives videre til den gode Selsing, bliver Hermansen i forbifarten bebrejdet det samme, som juryen langer ud efter mig for i nomineringen: at vi har valgt at anvende den ret, alle mennesker har - men som langtfra alle vælger at benytte - til at blive klogere.

Ikke at stå i det samme parti hele livet eller ikke at hyle med de samme ulve hele livet: det skulle efter denne opfattelse være en dårlig ting, der vidner om svag karakter og andet slet. Men undskyld mig, mine herrer og damer, cæsium 133-atomer. Vel er det flot og fint, at I kan svinge med den samme frekvens. År ud, år ind. Fra tidens begyndelse til dens endelige afslutning, mange milliarder år fra nu. Men er det ikke også en lille smule kedeligt at være et menneskeligt urværk - uanset hvor præcist og forudsigeligt, man så end går?Dengang jeg var ung, havde jeg lyst til at sætte min hat, som jeg ville, og høre den musik, jeg ville. Det var der visse partier, der støttede mig i - mens andre bare fortalte, at jeg havde at rette ind og gøre, hvad der blev sagt. Nu er jeg meget ældre, men jeg har stadig lyst til at gøre, hvad jeg vil. Til gengæld er rollerne byttet om. De, der dengang ville kæmpe for min ret til leve, som jeg ville, har fået ufatteligt travlt med at fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Og de, der var den reaktionære traditions vogtere, er vågnet op og blevet liberale i egentlig forstand.

Engang blev lord Keynes bebrejdet, at han havde skiftet standpunkt. Til det svarede han: When the facts change, I change my mind. Vel tog han -  antageligvis - fejl på andre punkter. Men dér både havde og har han aldeles ret.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.