Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Chefredaktørens Blog:

Thorning må tage ansvaret

Lisbeth Knudsen: Sagen om Socialdemokraternes detroniserede toppolitiker, Henrik Sass Larsen, antager efterhånden så mærkværdige og dramaturgiske former, at den fortjener et afsnit i TV-serien om »Borgen«.

68 Kommentarer

Her er grundelementerne: Vi starter med en toppolitiker udset til den fremtrædende post i den nye regering. Midt under regeringsforhandlingerne går han på eget initiativ ud og meddeler, at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt af PET, og at han derfor »ikke er til rådighed« som minister.

Normalt er det at blive minister noget, man bliver spurgt om af statsministeren, og ikke noget, man selv kan søge om at blive. Og under normale omstændigheder ville en manglende sikkerhedsgodkendelse nok for de fleste være noget, man ville forsøgte at holde inden døre og opfinde en anden forklaring på, at man ikke et kommet i spil som minister.

Det kunne Sass utvivlsomt have aftalt med Thorning bag lukkede døre, men tilsyneladende fandt Sass det helt nødvendigt at meddele offentligheden denne meget personlige ting. Fordi han i virkeligheden fandt PETs holdning dybt uretfærdig og sin egen statsministers manglende mod til at gå op imod PETs advarsler dybt skuffende?

Næste grundelement er en statsminister, der lader stå hen i det uvisse, om det var hende, der traf beslutningen om ikke at gøre brug af Sass som minister, eller Sass der traf beslutningen om ikke at belaste statsministeren med et problem. Sagen er, at Thorning kunne have valgt at negligeret PETs indstilling. Ved ikke at gøre det, og ved at lade Sass turnere medierne rundt med en historie om, at han blot har været i dårligt selskab med en rocker i Køge, så har

Helle Thorning Schmidt åbnet en ladeport af spekulationer om, hvad der i virkeligheden er årsagen til, at Sass ikke fik sin forventede ministerpost. Ingen mennesker tror på forklaringen om rockeren. Det er en ladeport som ingen nu vil lukke igen, fordi ingen vil tvinge PET til at fremlægge fortrolige oplysninger. Hvis man politisk kan tvinge PET til det, så er PET færdig som hemmelig efterretningstjeneste.

Tredje dramatiske fase er TV2 Nyhedernes stort opsatte indslag torsdag om, at PET skulle have telefonaflyttet Sass i flere måneder. En historie, som det tog PET hele 16 timer at dementere, efter at den blev bragt. PET har ikke foretaget overvågning eller aflytning rettet mod Henrik Sass Larsen og har ikke haft grundlag for at foretage sådanne efterforskningsskridt, siger PETs chef Jakob Scharf. Men han siger ikke, om efterforskning af andre personer har givet anledning til også at aflytte Henrik Sass Larsen. TV2 Nyhederne lægger sig fladt ned og trækker den stort opsatte historie tilbage.

Pinligt for TV2’s troværdighed men nyhedsdirektør Michael Dyrby må have haft meget stærke grunde til helt usædvanligt og så hurtigt at afskrive sine egne journalisters research og kilder. Mysteriet Sass Larsen har fået endnu et kapitel. Ingen har krav på at blive minister. Men ingen fortjener heller et justitsmord.

Thorning Schmidt må en gang for alle tage ansvaret for, at hun ikke vurderede, at det var rigtigt at tage hendes egen nærmeste, trofaste kampfælle med i regeringen, fordi hun tilsyneladende mente, at sikkerhedsrisikoen vejede tungere end loyaliteten. Indtil hun gør det, kommer denne sag ikke til at dø.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Forklaring udbedes HTS.

Helle Thorning-Schmidt må forklare, hvorfor hun ikke kunne godkende Sass som minister og ikke kunne tilsidesætte PET's påståede manglende sikkerhedsgodkendelse.
Eftersom PET ikke har Sass mistænkt for kriminelle handlinger, ej heller har aflyttet hans telefon, er en forklaring særdeles vigtig. En forklaring skylder hun ikke mindst Henrik Sass Larsen.
Er HSL sigtet, eller mistænkt for lovovertrædelser af/hos det almindelig politi - ikke PET, ligger politiet inde med oplysninger, som Sass kan få aktindsigt i som part.

Initiativret ifm sikkerhedsrisiko

Er medlmmer af Folketinget ukrænkelige med mindre de tages i åbenlys kriminalitet? Hvis ja, hvem har så taget initiativet til at udfærdige en rapport om Sass Larsen i PET-regi.
- Er det PET chefen selv?
- Er der Kontrolgruppen som samlet enhed?
- Er det Anne Baastrup fra SF?
- Er det statsministeren?
- Er det Justitsministeriet?
- Er det Højesteret?
- Er det Julemanden?
Nogen må jo have skrevet den famøse rapport. Med hvilken ret?

Finansministeren vinder magten

Et klodset forsøg på spin.

I virkeligheden er der tale om et internt socialdemokratisk opgør mellem HTS (læs Bjarne C.) og HSL.

En brutal kamp hvor nogle egoistiske og naive politikere har forsøgt at miskreditere PET i processen.

HSL har tabt slaget og er forståeligt nok meget bitter på HTS.

HTS står tilbage med en kæmpe ”rockergæld”.

BC har været den klogeste og sidder nu på den egentlige magt i partiet.

Blåsort spin

Berlingske var engang en seriøs borgerlig avis. Nu har den ligesom koncernens rendestenssprøjte BT udviklet sig til en ren propagandapamflet for Venstre og deres smædekampagner.

Mens Lars Løkkes bonkammerat, Thomas Larsen, næsten dagligt fylder avisen med sine blåsorte støtteerklæringer til den fallerede statsministervikar, er chefreadktøren nu også jævnligt på banen med avisens Helle Thorning-bashing.

Det ville naturligvis være politisk selvmord, hvis Helle Thorning havde tilsidesat PET's sikkerhedsvurdering og havde udnævnt Sass Larsen til minister på trods af denne vurdering.

Det er åbenbart dybt frustrerende for de blåsorte tabere, at hun ikke gik i den fælde. Glem derfor alt om de blåsorte taberes patetiske forsøg på at miskreditere Helle Thorning.

Nu venter vi i stedet på, at seriøse aviser får afdækket, hvordan Venstres muldvarpe allerede i august kunne forsyne BT med oplysninger om, at Sass Larsen ikke ville kunne sikkerhedsgodkendes af PET.

Hvilken rolle har den tidligere justitsminister og den tidligere statsminister spillet i denne affære, der lugter langt væk af magtmisbrug.

Og hvilken rolle har Troels Lund Poulsen og Lars Løkke spillet i magtmisbruget i forhold til Helle Thornings og Stephen Kinnocks skattesag.

Vi står her overfor de største politiske skandaler i nyere tid. Og de skal såmænd nok blive afdækket på trods af Berlingskes forkølede forsøg på, at begrave dem i blåsort spin.

Opfordring til løgn?

“Og under normale omstændigheder ville en manglende sikkerhedsgodkendelse nok for de fleste være noget, man ville forsøgte at holde inden døre og opfinde en anden forklaring på, at man ikke et kommet i spil som minister.

Det kunne Sass utvivlsomt have aftalt med Thorning bag lukkede døre, men tilsyneladende fandt Sass det helt nødvendigt at meddele offentligheden denne meget personlige ting.”

- skrives der. Mener LK dermed, at det belaster Thorning og Sass, at de IKKE stak offentligheden en løgn? For i så fald er vi vist nået et absolut lavpunkt i et medies forsøg på at tilsvine regeringen og dens leder.

Dernæst hedder det: “Sagen er, at Thorning kunne have valgt at negligeret PETs indstilling.” Sagen var for længst ude i medierne, lækken var sprunget, så mener man åbenbart, at Thorning skulle have udsat regeringen for et veritabelt mediebombardement for at have udnævnt en ikke-sikkerhedsgodkendt person til minister? Hvis disse sikkerhedsgodkendelser overhovedet skal have nogen mening, vil det da fuldkommen vanvid at sidde dem overhørig, men det er øjensynlig det, den borgerlige presse gerne havde set Thorning gøre - for naturligvis så efterfølgende at have ristet hende for det. Det giver absolut ingen mening.

Det giver meget mere mening at spørge, hvordan visse medier efterfølgende har kunnet røbe, at de kendte til betænkelighederne ved at sikkerhedsgodkende Sass, længe før valget blev udskrevet. Hvor vidste de det fra? PET er en mulighed, den tidligere regeringstop ligeså. Det er den nuværende regering derimod ikke, da den ikke på det tidspunkt havde adgang til den type oplysninger fra PET. Det ville klæde pressen at grave i det spørgsmål i stedet for at klandre Thorning, at hun gjorde det eneste mulige, når PET ikke kunne sikkerhedsgodkende et ministeremne, og at det forhold allerede var i omløb blandt journalister m.fl.

Så stop nu det dér latterlige hetzeri

“Sagen er, at Thorning kunne have valgt at negligeret PETs indstilling.”

Jamen det er da et helt til grin udsagn! Skulle Thorning påtage sig det ansvar at negligere PET’s ansvar og ansætte en person som minister med en så “blakket” fortid/nutid at han er vurderet som et sikkerhedsmæssigt problem?

Helle Thorning har da mere ansvar for at sikre de rigtige personer på ministerposterne end at sikre sin ven Sass en post som hun ville, såfremt Sass rent faktisk blev udnyttet af sine venner, gøre sig personlig ansvarlig for! Så stop nu det dér latterlige hetzeri!!!

Thornings begrundelse -

Ja, det er HTS' ansvar at sammensætte ministerholdet. At hun fravalgte Sass er under alle omstændigheder i orden. Problemet er hendes BEGRUNDELSE for at sende ham ud i den kolde sne.

Hun har ladet Sass og befolkningen tro, det ikke er hendes ansvar, at han ryger ud, men PET's belastende materiale!

Øh....

Og hvor mener du så lige at disse 2 ting overhovedet adskiller sig fra hinanden???

Helle Th. er ansvarsløs

Rikke Nielsen
Helle Th. aner ikke, hvad ansvar er. Hun har udnævnt en svindler og fidusmager til finansminister - men hvad, hun er jo selv løgner! I øvrigt er det før sket at en socialdemokratisk statsminister har udnævnt en minister, som PET heller ikke "godkendte" - statsministeren bestemmer. Også over PET.

Dokumenter venligst

Ellers er det jo dig selv som kommer til at fremstå ansvarsløs