Borgerlige ord

Terrorens tidsalder

»Hvis ikke vi er klar til at anvende magt i de demokratiske retsstaters tjeneste, bliver vores demokratiske livsform truet.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør
Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør

Terroranslaget i Bruxelles understreger endnu en gang, at vi i Danmark og Europa lever i en ny tid. At der er brug for handling, så terrorismen knuses, er der bred enighed om, men den stigende terror nødvendiggør, at vi udskifter vores bløde verdensbillede med en mere hårdkogt realisme.

At IS udgør en reel magt har vi set de seneste år. Med IS’ forsøg på at opbygge en statslig struktur i Mellemøsten, der kan indføre den mest formørkede islamisme og med celler i Europa udføre terror, er det en klar fjende. Tillige betyder kriserne i Mellemøsten en vældig produktion af fundamentalistisk islam samt et kæmpe pres på Europas grænser, hvor vi ikke ved, hvem der egentlig kommer hertil. Det kalder på en erkendelse af, at der ude i verden spilles efter andre regler end i vores fredsommelige samfund, og at der er brug for langt mere konsekvent politisk handling.

Terror i Bruxelles

I store dele af Europas nærområde er realiteten både hårdhed, magt og kaos, og det må vi langt mere realistisk forholde os til. Hvis ikke vi er klar til at anvende magt i de demokratiske retsstaters tjeneste, bliver vores demokratiske livsform truet. I Danmark og Europa bliver vi simpelthen nødt til at indrette stat og samfund, så vi er parat til mere hårdhændet at forsvare det liberale demokrati. Vi kan ikke forvente, at USA klarer ærterne for os.

Førhen dyrkede europæerne faktisk magtpolitikken, altså en erkendelse af at verden ikke er god, og at der findes typer, for hvem magt er ret. At både stater og grupper kan være farlige. Menneskelivet er kort, simpelt og brutalt, lød det fra 1600-tals filosoffen Hobbes, og følger man den logik må også demokratier være villige til at sætte sig igennem, hvis man skal sikre en samfundskontrakt med retsstat, frihed og markedsøkonomi.

Ren magtpolitik havde vi i Europa fra 1648, hvor vi får de moderne statsdannelser og helt frem til koldkrigens ophør i 1989. International politik handlede om magtbalance. Ofte endte det i overgreb, tragedie, pogromer. Men siden Anden Verdenskrig skete et skift. Siden da har vores sikkerhed primært været betalt af USA, mens Europas fokus var bløde institutioner og udvikling af folkeretten i fredelig retning.

Europa smed senest Hobbes på møddingen efter Den Kolde Krigs ophør i 1989. Her indkasseredes en fredsdividende med kraftige nedskæringer af udgifter til sikkerhed i en sådan grad, at Europas militære evne er begrænset. I stedet gik satsningen på blød magt – at lokke med udsigten til EU-medlemskab, menneskerettigheder og mere universelle værdier.

Vi gik fra hård til blød magt. I medier og offentlighed bed vi på krogen og forvekslede vores eget tillidssamfund med den rå verden omkring os. En »vi kan alle være venner«-filosofi nød fremme, så vi nu er dårligt skikket til at møde verdens onde realiteter. Det er ved at høre op. Overalt reagerer vælgerne og kræver realisme. EU følger kun langsomt med, og det afspejler, at de mest fodslæbende nægter at se realiteterne i øjnene, men lever i en politisk korrekt boble.

Amerikanerne er den uundværlige stormagt, og de ved, at uden magt findes ingen ret. Terroren 11. september 2001 lærte USA, at alle kræfter måtte sættes ind. Også EU rykkede. Præsident Bush & co overstyrede til dels, og valget af præsident Obama var bl.a. udtryk for terrortræthed. Obama har rykket USA tættere på europæernes bløde værdier, så han har i den grad understyret, hvilket vi ser resultatet af nu.

I terrorens tidsalder lærer vi på den hårde måde, at vi må forsvare vores værdier. Europa må vågne og erkende, at der kræves bedre balance mellem hård magt og blød magt. Uden erkendelse af, at der eksisterer en hård og brutal verden uden for kontinentet, styrer vi formålsløst. Og det kan blive fatalt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.