Anker Brink Lund: Overgangen fra analog til digital transmission af dansk fjernsyn gik relativt smertefrit.
9. februar 2010, 22:30
Overgangen fra analog til digital transmission af dansk fjernsyn gik relativt smertefrit. Forbavsende få fik sort skærm på D-dag, og DRs nye kanaler for børn og kultur har lukket munden på de fleste smagsdommere.
Men selvfølgelig skal der da være noget at brokke sig over. I farten fik mange væggen plastret til med storskærme, der slet ikke kan modtage alle de nye kanaler. Radiobranchen, der i forvejen scorede kassen på omlægningen, grinede hele vejen til banken, mens familien Danmark slæbte af sted med nyt isenkram med indbygget forældelse.
Det betyder, at mange skal skifte modtageudstyr endnu en gang, og i den forbindelse lurer nye farer: Producenterne truer nemlig med, at næste generation af storskærme ikke automatisk kan modtage tekst-TV, selvom dette medium i al ubemærkethed er blevet Danmarks mest betydningsfulde nyhedsformidler.
TV3-familien har allerede taget forskud på afviklingen. Fra årsskiftet har de omkostningsbevidste svenskere, der sender danske undertekster fra London, skåret deres tekst-TV ned til gossip og egne programoversigter. Så nu har fodboldfolket ingen adgang til rigtige nyheder i kampenes mange pauser, selvom der her er et uudnyttet annoncepotentiale, som folk oven i købet selv opsøger på flugt fra de ulidelige gentagelser i reklameblokkene.
Når teenagerne keder sig foran storskærmen, zappes der efter nyt om idolerne på tekst-TV. I farten ryger dagens vigtigste nyheder fra nær og fjern så med i købet. Til gavn og glæde for folkeoplysningen.
Mens alverdens medieguruer hyper Internet og mobiltelefoni, er teletext stille og roligt gået hen og blevet et megahit. 60 procent af danskerne er daglig i kontakt med oldsagerne. De fleste masser af gange. Især for de unge er denne form for bladring sammen med gratisaviserne efterhånden deres eneste alment dannende adgang til nyhedsformidlingen.
Derfor er det glædeligt, at DR langt om længe tager sine licensfinansierede forpligtelser alvorligt på denne platform. Efter 25 år i mølpose, har statsradiofonien erkendt, at tekst-TV trænger til et indholdsmæssigt løft. Man har omlagt nyhedssiderne, så opdateringen sker hurtigere og mere prioriteret end tidligere.
Men vi mangler stadig, at det svagt bemandede massemedium får et teknologisk og grafisk løft. Med enkle virkemidler, for eksempel ved at lade søgningerne ske bagfra, kunne ventetiden reduceres betydeligt. Hertil kommer, at både DR og TV2 i forbindelse med overgangen til digital fjernsynstransmission blev forpligtet til at gøre noget mere målrettet ved programoversigterne.
Men programoversigterne på teletekst er et syndigt rod. Det er umuligt at danne sig et overblik, med mindre man på forhånd ved, at det er sport og film, man går efter. På det område kunne teksten på væggen spille en meget større rolle, som det sted, danskerne ubesværet søger oplysning om dagens tilbud. For hvad nytter de mange nye, digitale kanaler, hvis ingen opdager, hvad de kan gå glip af?


































