Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion::

Tankeløs beskæring af børnecheck

Katrine Winkel Holm: Familie-politik

27 Kommentarer

Så blev børnechecken beskåret. Årtiers agitation har båret frugt. For i mange år er børnechecken blevet udskreget som selve indbegrebet af velfærds-statslig dekadence på linje med SUen til de hjemmeboende gymnasie-elever, som gør studenterfesterne federe, og efterlønnen til de gråhårede, der gør senior-tilværelsen sødere.

Altså den form for bestikkelse af middelklassen, der får den til at sluge verdens højeste skattetryk.

Men det er faktisk ikke sandt. Børnechecken er langt ældre end både SU og efterløn. Den er også ældre end velfærdsstaten. Som de fleste lande i Vesten har man her i landet giver familier med børn et skattefradrag ud fra den jordnære betragtning, at det er forbundet med udgifter at få de børn, som samfundet alligevel har gavn af sættes i verden.Det sidste gælder så sandelig også anno 2010.

»It's demography, dummy«, hedder det hos den canadiske forfatter Mark Steyn. Det er demografien, der afgør Europas fremtid, og med faldende børnetal, også i Danmark, ser den ikke munter ud. Man kan selvfølgelig importere muslimske befolkningsgrupper, sådan som man gjorde i 80erne og 90erne. En mere farbar vej er at lokke europæerne til at få flere børn.

Det gør man f.eks. i Frankrig, hvor forældrene får et børnebidrag, der får vores børnecheck til at ligne en vits. Noget tyder på, det virker. Det franske børnetal ligger lidt over vores.

Regeringen går man nu den modsatte vej: Straffer de familier, der får tre eller flere børn, og især det lille mindretal, der lever for én eller halvanden indtægt, og måske passer deres børn selv. Det sidste er en blodig uret, for disse familier går i forvejen glip af de massive tilskud, der gives til institutionspladser.

Imens forgyldes de golfspillende efterlønnere stadig. Man belønner altså nyderne og straffer yderne. Kan det blive mere kortsigtet?

Når regeringen er kommet sig over sit finanskrise-chok, skulle den tage at gå i gang med at skitsere en familiepolitik, som hverken er tankeløs eller socialdemokratisk. Første skridt kunne være genindførelsen af det børnefradrag, som man havde indtil 1987 før fradraget blev til en børnecheck.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Checken kun for forældrene.

Personligt synes jeg, at denne lov er længe ventet, for dette træk i børnechecken kommer ikke til at gå ud over børnene, men forældrene, da det er dem der bruger pengene & sjældent bruger dem på deres børn. Min indstilling er, kan man sætte børn til verdenen, kan man også selv tage vare på dem. Forældre bruge disse penge i deres indtægter, når de feks skal købe hus eller bil, så kommer de penge ind i deres budget, det er da ikke sådan det skal være, de penge skal gå til børnene, til tøj, cykler, hvis de skal på lejerskole, eller måske til en opsparing, men forældre bruger dem i flæng, på alt hvad de vil have & dette synes jeg er forkert. Så denne nye lovgivning er slet ikke stram nok synes jeg, da nogle mennesker yngler børn, bare for den check´s skyld & vi er et lille land, hvor der simpelthen ikke bliver ved med at være plads til os allesammen & alle de unge mødre som selv er børn, de bør straffes med slet ikke at kunne tildeles denne check, før de når til en vis alder for at få børn, det ville sætte en stopper for de børn som får børn. Jeg er træt af at skulle høre om hvor slemt det er for folk nu, hvor der er sat loft på den børnecheck, for det eneste det indikere er, at i har jeres børn for den check´s skyld & ikke for at nyde de glæder de giver, ville i brokke jer, hvis jeres børn betød mere end alt i verdenen? for ligenu, høre jeg kun, at den check betyder en lille smule mere.

børnepræmiering

Sig mig skal man præmiere mennesker for at producere børn i en verden, hvis egentlige problem er overbefolkning.
Er Danmark bedre at leve i med et befolkningstal på fem millioner, end hvis vi kun var to millioner ?

Samfundets underskud bliver 700.000

Claus Kaae.

Rigtigt - men vælger man at tage efterlønnen, i de 5 år man kan og ikke har private pensioner, så vil man modtage 890.000.

Det giver et underskud for samfundet på godt 700.000 kroner og det er dét, der er problemet.

efterlønnere forgyldes ikke

Du er vist faldet for den almindelige antagelse, at efterlønnen er en overførselsindkomst som betales af staten.
Alle efterlønnere har faktisk sparet op til deres egen efterløn i kraft af deres efterlønsbidrag på pt. 1300 kr/kvartal. Hvis denne sum løbende var lagt i en sparebøsse i 30 år (som er dagens krav til medlemsskab af efterlønsordningen for at få efterløn udbetalt) ville det give ca. 156.000 Kr. Dette beløb er tæt på de 140.000 kr., der udbetales som skattefrit beløb hvis man arbejder til man er 65 (sådan som regeringen helst ser det).
Faktisk tager staten allerede nogle af disse "mine egne opsparede penge". Hvis jeg går på efterløn som 60-årig og har en privat pension, bliver udbetalte pensioner modregnet i efterlønnen. Man kan faktisk risikere slet ikke at få udbetalt efterløn.

pointen i helt ærligt

Pointen er at jeg oplever mange som selv om de får mange dejlige børn, så forventer de stadig at de kan bo i et stort hus, køre i ny eller nyere bil og tage på ferie sydpå, 2 gange om året! Man skal da endelig ikke give afkald på noget af dét. Man må da forvente at hvis man sætter flere børn i verden, kommer man ikke uden om en priotering af sine resurser, og ikke bare tror at tilskud fra det offentlige skal betale gildet.

what can we do?

Ole, this is my stadpoint exactly. In times of serious economic issues, it is not only the government's responsibility to make changes. We, who live and work here, nationals or foreigners, should contribute to these changes by any means we can...
And in my opinion, what everyone can do, is at least drop the idea that they can maintain their past/existing lifestyles, in these times, when the economy has not fully recovered, and take another look at their resource management!

pointen i helt ærligt

Pointen er at jeg oplever mange som selv om de får mange dejlige børn, så forventer de stadig at de kan bo i et stort hus, køre i ny eller nyere bil og tage på ferie sydpå, 2 gange om året! Man skal da endelig ikke give afkald på noget af dét. Man må da forvente at hvis man sætter flere børn i verden, kommer man ikke uden om en priotering af sine resurser.

Helt ærligt!

Det er utroligt som man skal høre folk gø.
Hvis jeg ønsker mig mere eller flere af samme ting, må
Jeg da forvente det koster ekstra! Så hvis man ønsker sig flere børn, skal man selvfølgelig derfor også være indforstået med denne ekstra udgift. Og det vel og mærke uden pr automatik at regne med noget tilskud fra de offentlige kasser. Da vi snakker om en udgift som selvfølgelig vil række mange år frem, er det hovedløs gerning at tro det vil være et statisk tilskud. Verden ser som bekendt ikke ud om 5-10 år, som den gør idag. Det er der vel ingen der forventer...!!?

Kommentar til nana

Det er underligt at fædre (og de få mødre) kan fratrække udgifter til de børnebidrag, de skal betale til den anden part, når de er blevet skilt.

Det har jeg aldrig forstået logikken bag. Her er en oplagt sparemulighed.
Du har helt ret i dette.

Kan du dokumentere, at mændene skylder så meget ? Det er jo helt vildt. Så kan jeg bedre forstå, at de så ofte har råd til en ny (yngre) kone og til ret hurtigt at få nye børn med hende. I deres nr. to ægteskab er de i øvrigt ofte mere varme og opmærksomme forældre overfor de nye børn, mens de ikke helst sjældent i nogen grad forsømmer de børn, de fik med den første kone, men det er en helt anden sag.

Mvh

Bolette

Slipper nemt fra deres forsørgerrolle

Ja, det kan jeg godt dokumentere idet der er skrevet om problemet i flere aviser som 24 timer, metroXpress og her BT:

http://www.bt.dk/politik/maend-skylder-fem-milliarder-i-boernebidrag

Jeg er enig i dine betragtninger og synes det er ærgerligt, at nogle kan slippe så nemt om ved deres forældreskab.

Det kan koste et barn dyrt, at faderen vender det ryggen både under opvæksten, men også mht. arveret, idet den nye kone og familie ofte begunstiges.

Denne uretfærdighed imod børn har folketinget med de seneste arveregler forværret, så børns tvangsarv er blevet beskåret. Men det er en sidebemærkning men bare udtryk for den generelle tendens til at ignorere hensynet til børn.

Et eksempel på hvordan det er at være enlig mor kan læses i den seneste udgave af Søndagsavisen. Her ser man hendes budget bestående af indtægter på i alt 250.000 kr. til mor og datter bestående af hendes løn på 216.000, børnecheck på 10.580, børnetilskud på 9.824 og eksmandens bidrag på 14.040 kr, som altså er fradragsberettiget for ham.

Alt i alt må man sige, at alle andre end denne piges far bærer ansvaret for hendes forsørgelse.

Så let som danske mænd slipper fra deres forsørgerrolle, er det intet under, at de har råd til at have de største opsparinger og pensionsopsparinger og at det er dem der sidder med de fleste og største ejerboliger.