Chefredaktørens blog

Tæt på en ægte social snyder

Lisbeth Knudsen: Dramaet og spændingen er intakt hver mandag for tiden, når DRs serie »Aktion socialt bedrageri« ruller over skærmen i ti afsnit.

Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør
Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør

Scenen er sat til en »fluen på væggen« jagt på nasserne på det danske velfærdssystem, som får ydelser, de ikke er berettiget til, og som vi andre – underforstået lovlydige borgere – er med til at betale til via vores skat. Heltene er de kommunale medarbejdere og medarbejdere fra Skat, arbejdstilsyn m.v., som drager i felten eller holder møder med de formastelige. Skurkene er hjemløse, enlige mødre, sygedagpengemodtagere, illegale medarbejdere, unge studerende og i det hele taget folk nederst i velfærdssamfundets indtægtsklasser. Midlerne er bl.a. overvågning af parkeringspladser og indkøbscentre, kontrol på Facebook, samkøring af registre og besøg på virksomheder. Vi kommer rigtig tæt på de sociale snydere, og man krummer tæer. Både over at være vidne til de mest private udleveringer af forhold, og over at vi har en indretning af velfærdssamfundet, der forudsætter en grænseoverskridende invadering af privatlivet, hvis vi alle sammen skal opfatte det sociale sikkerhedsnet som retfærdigt og fair.

ER DET ET vigtigt emne? Ja. Der snydes og svindles for mellem fem og tolv milliarder kroner om året med de sociale ydelser. Kan det betale sig for kommunerne at have kontrolteams på opgaven med at tjekke borgerne, og er det nødvendigt? Ja. Det kan have stor økonomisk betydning for kommunerne, men det har også en præventiv effekt og en politisk betydning, at borgerne som helhed føler, at når riget fattes penge, så går det også retfærdigt til, når nogle af samfundets svageste får hjælp fra fælleskassen. Kan vi lide at se overvågningssamfundet, som DR-serien udstiller? Nej. Man sidder med en grænseoverskridende fornemmelse, når de kommunale medarbejdere borer i personlige kæresteforhold eller i sygehistorier. De kommunale medarbejdere ville gerne have endnu flere muligheder for at kontrollere snyderne. Det forstår man godt, når man ser, hvad der er deres dagligdag. Men dyneløfteri i private hjem hører ikke vores samfund til, selv om vi kommer meget tæt på, når kommunen ligger på lur og ser, hvilke biler der holder på parkeringspladsen tidligt om morgenen, og hvor mange gange de holder der.

HAR DR VALGT den rigtige form til at gøre opmærksom på et vigtigt problem? Nej, desværre selv om de ti programmer i serien ikke står alene men suppleres med dækning i andre programmer på DR. Fordi de sociale ydelser ikke gives efter generelle regler men i høj grad på basis af individuelle skøn, og i disse skøn er der mange gråzoner, som vi ikke gøres opmærksom på undervejs. Fordi DR valgte den såkaldt observerende metode til programmerne, hvor man ser parterne i en konflikt i en dramaturgisk ramme, men vi får ikke mellemregningerne med. Hvem har rådgivet de sociale klienter om deres medvirken? Vi ved ikke, hvilke aftaler der er indgået? Vi får ikke at vide, når de kommunale medarbejdere er ude i gråzoner, og hvad der egentlig er reglerne. Vi har ikke brug for at komme så tæt på folks privatliv i et offentligt reality-show som dette for at forstå, hvad der er på spil. Men vi kan hver mandag blive bekræftet i, at nogen snyder på vægten med velfærdssamfundets ydelser, og nogen forsøger at afsløre snyderne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.