Tendens

Tæmmet gøgl

Tom Jensen: Så gik kulturminister Uffe Elbæk efter heftige anklager om nepotisme og vennetjenester omkring Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

Kommentator byline: Tom Jensen.
Kommentator byline: Tom Jensen.

Tilbage står blandt andet diskussionen om, hvorfor dog et sådant foretagende skal på finansloven og nyde godt af 6 millioner skattekroner. Det er ikke fordi jeg her vil slå mig op som fedtet skatteyder. Dén diskussion kan man godt tage, men afsporingen for mig at se er mere sofistikeret. Den begynder med hele den tankegang, at staten - det vil sige indbegrebet af systemet, det bestående, det etablerede - skal finansiere og ja, ligefrem skabe de nye alternative vækstlag. Det var, udover hele voldsaspektet, også en bestanddel i den gamle trafikulykke kaldet Ungdomshuset. Hvad er det dog for en anstrengt tanke, at modkultur af enhver slags absolut skal gøres til et offentligt finansieret og blåstemplet godkendt projekt med bevillinger og papirarbejde og vedtagelser på tinge eller i kommunalbestyrelser og deraf følgende rapporteringskrav - og hvad ved jeg?

Hvis vi et øjeblik vender os mod den institu­tion, som sammen med Uffe Elbæk i de senere dage har været i vælten, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, så beskriver stedet egentlig selv paradokset glimrende på sin hjemmeside. Her redegøres der for, hvorfor det har fået sin titel. »Utæmmet« hedder stedet, »fordi vilde dyr finder sin egen føde - i modsætning til de tæmmede, der venter på at føden bliver serveret«. Ved at blive en del af finansloven har Akademiet med et slag gjort sig selv tæmmet. Det er nu et dyr, der venter på, at føden bliver serveret. Det bliver den nemlig hvert eneste år fremover, når checken kommer fra Kulturministeriet. I det øjeblik det sker, er man blevet en del af systemet. Man er sat. Det er der ikke noget galt i det er blot noget andet. Man er ikke længere alternativet. Man er det bestående. Hvilket vel på en måde er en logisk konsekvens, eftersom ministeren selv med sin fortid som skaber af Front­løberne og KaosPiloterne - er det det menneskelige billede på alternativet, som erobrer magten. Og dermed er det ikke længere noget alternativ.

Lyder jeg stokkonservativ? Det er ikke sådan ment. Snarere vil jeg udtrykke en stille længsel efter de tider, hvor alternativet til det bestående satte en ære i netop at være alternativet. Og dermed udfordrende. Provokerende. Æggende til modstand fra det etablissement, det anser for sin eksistensberettigelse. Netop fordi alternativet ikke er det bestående. Men et - alternativ. Det er en offentligt finansieret nycirkusskole ikke. Det er 80erne og 90ernes kreative projektmageri forsynet med det officielle, Slotholmsbaserede Danmarks ultimative blåstempling: en pose med penge fra alle os - til netop jer. Så er der ikke mere alternativ at hente der, og når man som på TV2s hjemmeside forleden ser en fuldskægget mand stå med lyserødt strutskørt og blomster i håret, idet han spiller trompet og harmonika på én gang, mens en jordklode svæver i rummet foran en blanding af en kost og en stumtjener på en blå madras, er det ikke længere modkultur. Det er medkultur, det er den nuværende politiske elites udtrykte billede. Hvilket muligvis af akademiet og dets nu faldne minister vil blive opfattet som en fornærmelse. Men sådan må det så blive.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.